Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk elforbrug udleder mindre CO2 end tidligere

Det danske elforbrug udledte i 2017 mindre CO2 end nogensinde før, viser tal fra Energinet.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er i dialog med de kraftværker, der stadig bruger kul, således at kullene kan blive sendt på pension. Reuters/Peter Andrews/arkiv
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er i dialog med de kraftværker, der stadig bruger kul, således at kullene kan blive sendt på pension. Reuters/Peter Andrews/arkiv

København. Den strøm, som blev brugt på kaffemaskiner, tørretumblere og madlavning i Danmark sidste år, havde den laveste CO2-udledning nogensinde, viser Klima- og Energiministeriets opgørelser.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) peger særligt på én ting, der skubber udviklingen:

»Det er klart det forhold, at kraftværker i stadig stigende grad begynder at anvende biomasse frem for kul«, siger han.

»Målet er ikke nået. Vi kan komme endnu længere ned. Vi arbejder målrettet mod, at kul udfases fra den danske elproduktion senest i 2030.«

»Derfor er jeg i dialog med de kraftværker, der stadig bruger kul, så vi kan få sendt kullene på pension.«

I rå tal lå CO2-udledningen fra elforbruget for første gang under 200 gram per kilowatt-time.

Da det ikke er muligt at afgøre præcis, hvilken energikilde der står bag hver enkelt stikkontakt, er miljødeklarationen et udtryk for en beregning.

Energinet benytter information om, hvor meget strøm der er importeret samt hvilke produktionsformer, der har leveret strømmen. Men ikke hvilket kabel de forskellige kilder ryger i.

Derfor er Energinets miljødeklarationer en udregning baseret på, hvordan strømmen blev produceret i den enkelte time i Danmark i forhold til energimikset i nabolandene.

Denne udregning viser også, at CO2-forbruget skrumper målt i absolutte tal. I 2017 blev der udledt 761 kilo CO2 gennem et forbrug af omkring 4000-kilowatt-timer.

Det giver en udledning svarende til 190 gram per kilowatt-time.

Dermed har en typisk familie i Danmark halveret sin udledning de seneste fem år ifølge Klima- og Energiministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.