Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk bidrag skal hjælpe Yemens krigsramte befolkning

Det er næsten umuligt at begribe omfanget af de lidelser, som har ramt Yemen, siger udviklingsminister Tørnæs.

En kvinde, der er blevet skadet af et luftangreb, ligger på hospitalet i Hodeida i Yemen. Reuters/Abduljabbar Zeyad/arkiv
En kvinde, der er blevet skadet af et luftangreb, ligger på hospitalet i Hodeida i Yemen. Reuters/Abduljabbar Zeyad/arkiv

Regeringen sender 70 millioner kroner til Yemen, der lægger jord til det, som FN kalder den værste humanitære krise i verden lige nu.

Efter tre års væbnet konflikt har 75 procent af landets befolkning - svarende til 22,2 millioner mennesker - ifølge Udenrigsministeriet akut brug for humanitær hjælp.

Det er næsten umuligt at begribe omfanget af de lidelser, som menneskerne i Yemen oplever, lyder det fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

»Det er sultne mødre, der prøver at redde deres sultne børn, mens borgerkrigen raser om ørerne på dem.«

»Jeg er rigtig glad for, at vi fra dansk side har mulighed for at give et yderligere bidrag, der kan være med til at minimere de forfærdelige lidelser, folk oplever i Yemen,« siger hun til Ritzau.

Sidste år leverede FN og deres humanitære partnere nødhjælp til 10 millioner mennesker i Yemen på trods af vanskelig adgang og kamphandlinger.

Samme år bidrog Danmark med direkte humanitær støtte til Yemen-krisen med i alt 219 millioner kroner.

Der er i alt 8,4 millioner mennesker, der risikerer hungersnød i landet på den arabiske halvø ifølge Udenrigsministeriet.

Dertil er op mod 1,8 millioner børn og mere end en million gravide eller ammende kvinder akut underernærede.

Det danske bidrag på 70 millioner kroner bliver delt i to puljer. Den ene halvdel går til FN's Fødevareprograms indsats for at afværge hungersnød.

Den anden til FN's Humanitære Landefond i Yemen, der støtter og koordinerer livreddende nødhjælpsindsatser.

Krigen, der hærger i landet, mellem regeringen, der støttes af Saudi-Arabien, og iranskstøttede oprørere, er på vej til at gå ind sit fjerde år.

Allerede før den ødelæggende krig var Yemen et af verdens fattigste lande.

Men oveni er landet også ramt af et koleraudbrud, hvor mere end en million mennesker formodes at have været smittet inden for det seneste år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.