Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark tjener 62.000 kr. om året på en højtuddannet udlænding

En højtuddannet udlænding, der er kommet til Danmark for at arbejde, bidrager i gennemsnit med helt op til 62.000 kr. om året til det danske samfund, mens en dansker gennem livet er en underskudsforretning, viser ny analyse. Politisk fejde om udenlandsk arbejdskraft i dag.

31-årige Tim Cooper fra Australien er software-udvikler og et kendt navn i IT-verdenen. For fem år siden blev han hentet til København og IT-firmaet Unity, der er en serviceplatform for computer­spiludviklere. Tim Cooper er glad for at være i Danmark. Lønnen er god, men det var ikke afgørende for hans beslutning om at rejse den halve klode rundt. »Det er kortsynet, hvis man gør det vanskeligere for folk som mig at komme til Danmark og arbejde. Og så skal man huske på, at et firma som Unity slet ikke har behov for at ligge i Danmark. Kan man ikke få fat i de rigtige folk, så rykker de bare et andet sted hen,« siger han. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
31-årige Tim Cooper fra Australien er software-udvikler og et kendt navn i IT-verdenen. For fem år siden blev han hentet til København og IT-firmaet Unity, der er en serviceplatform for computer­spiludviklere. Tim Cooper er glad for at være i Danmark. Lønnen er god, men det var ikke afgørende for hans beslutning om at rejse den halve klode rundt. »Det er kortsynet, hvis man gør det vanskeligere for folk som mig at komme til Danmark og arbejde. Og så skal man huske på, at et firma som Unity slet ikke har behov for at ligge i Danmark. Kan man ikke få fat i de rigtige folk, så rykker de bare et andet sted hen,« siger han. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Mens et politisk flertal er i færd med at bringe regeringen i mindretal og afskaffe den såkaldte greencard-ordning, viser en ny analyse, at højtuddannede udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde gennem en erhvervsordning, er en indbringende forretning for Danmark.

Ifølge analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bidrager højtuddannede udlændinge fra lande uden for EU – eksempelvis USA, Australien, Indien og Kina – som er kommet hertil via bl.a. greencard-ordningen eller beløbsordningen, med i gennemsnit 62.000 kr. årligt til den danske statskasse.

Også højtuddannede personer fra Østeuropa bidrager positivt til dansk økonomi med 13.000 kr. om året. Omvendt koster en gennemsnitlig dansker gennem et helt liv ifølge analysen den danske stat 5.000 kr.

»Personer fra tredjelande med ophold til erhverv er suverænt dem, som per person bidrager mest til de offentlige kasser. Samlet set svarer det til cirka en milliard kroner årligt. Så når man begrænser tilgangen af den type arbejdskraft, som Folketinget er i gang med, så er det efter vores opfattelse en stor politisk fejltagelse, der vil gøre Danmark fattigere,« siger DA-direktør Jacob Holbraad.

Den prekære situation for regeringen, der har tiltrækningen af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft som en af sine politiske mærkesager, er opstået, fordi Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er på vej til at danne et alternativt flertal, der vil afskaffe greencard-ordningen og foretage opstramninger i den såkaldte beløbsordning. Forslagene skal efter planen tredjebehandles i Folketingssalen i dag.

»En tredobbelt brøler«

Med den såkaldte beløbsordning har udlændinge uden for EU hidtil kunnet få lov til at arbejde i Danmark, hvis de kan dokumentere at have et job på hånden, der giver minimum 375.000 i løn om året. Den beløbsgrænse vil det politiske flertal hæve til 400.000 kr. om året.

Højtuddannede udlændinge kan på lignende vis erhverve sig et greencard til Danmark efter en individuel vurdering på baggrund af et særligt pointsystem. Greencard-holdere skal tjene 50.000 kr. det første år og derefter 315.000 om året for at kunne blive i Danmark.

Sammen med flere andre erhvervsordninger har greencard-ordningen og beløbsordningen skullet tiltrække højtuddannet og specialiseret arbejdskraft.

En undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet har imidlertid vist, at syv ud af ti udlændinge, der har fået tildelt et greencard, i 2013 arbejdede inden for områder, som i udgangspunktet beskæftiger ufaglærte og dermed risikerer at holde danskere uden for arbejdsmarkedet. Det gælder eksempelvis rengørings- og restaurationsbranchen.

På den baggrund ønsker det politiske flertal uden om regeringen at afskaffe greencard-ordningen.

DA-direktør Jacob Holbraad kalder det »en tredobbelt brøler« at afskaffe ordningen.

»Det bliver ikke alene sværere for virksomhederne at få fat i den nødvendige og relevante arbejdskraft, men man siger også nej til gode skatteindtægter i en tid, hvor de offentlige budgetter er udfordret. Desuden er det typisk sådan, at for hver højtuddannet udlænding, vi tiltrækker, så skaber det mere end to ekstra danske arbejdspladser,« siger han.

DF: Så kan vi lige så godt udskifte alle

Jacob Holbraad medgiver, at en væsentlig forklaring på den markante forskel på en gennemsnitlig danskers bidrag og en højtuddannet udlænding er, at flertallet af de analyserede udlændinge er mellem 20 og 40 år og dermed en mindre belastning for de offentlige kasser end eksempelvis ældre danskere.

Men det ændrer med DA-direktørens ord ikke på, at »de er en ubetinget god forretning«. Analysen medtager desuden de udenlandske arbejdstageres medbragte familie.

Flere erhvervsorganisationers bekymring over udsigten til ikke at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft deles af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

»Vi er optaget af, at flest mulige kommer i job, men har virksomhederne svært ved at rekruttere, skal vi ikke gøre det sværere,« siger han.

Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Dan Jørgensen, peger på, at greencard-ordningen aldrig har fungeret efter hensigten, ligesom der fortsat vil være andre ordninger som eksempelvis forskerordningen, der kan få højtuddannede udlændinge hertil.

»Vi synes, det er vigtigt, at udenlandsk arbejdskraft kan komme til Danmark, men det er også vigtigt at undgå, at der kommer højtuddannet arbejdskraft til Danmark, som ender med at arbejde til lavere lønninger. Jeg har endnu til gode at se eksempler på job, der ikke vil kunne besættes gennem de andre ordninger,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti er udlændinge­ordfører Martin Henriksen ligeledes skeptisk over for analysens konklusioner.

»Hvis det er så god en forretning, kan vi lige så godt udskifte hele den danske befolkning med udlændinge, for de får tilsyneladende hele maskineriet til at løbe meget bedre rundt. Nej, sagen er, at de holder andre danskere uden for arbejdsmarkedet,« siger han.

Dele af DA-analysens beregninger baserer sig på tal fra 2013. Disse data er fremskrevet til 2016-niveau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.