Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark støtter Mali-mission med 12 mio.

Regeringen yder 12 millioner kroner til opbygning af en fælles afrikansk militærstyrke.

Den danske regering har besluttet at støtte den fælles afrikanske militærmission i Mali med 12 millioner kroner, oplyser Udenrigsministeriet.

En fælles afrikansk militærstyrke med forkortelsen AFISMA, som blandt andet Nigeria, Niger og Burkina Faso bidrager med soldater til, er i øjeblikket under langsom opbygning i Mali. Den skal sætte ind mod de islamistiske oprørere, men er plaget af manglende finanser. Et donormøde i næste uge i Addis Ababa skal forsøge at få penge ud af det internationale samfund.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der i denne uge er i Addis Ababa til afrikansk topmøde for at møde repræsentanter fra Mali, sagde allerede tirsdag til Berlingske Nyhedsbureau, at det kunne »blive nødvendigt med økonomisk støtte til AFISMA« som et af de steder, »hvor vi kan hjælpe i kanten af den militære indsats«. Samtidig slog han fast, at det er afgørende, at det er afrikanerne selv, der påtager sig ansvaret for at løse deres konflikter.

Konflikten har drevet 400.000 mennesker på flugt, og i de oprørskontrollerede områder, hvor der er indført sharialov i den mest bestialske udgave, hugges lemmer af folk, og indbyggere henrettes offentligt med blandt andet stening.

- Allerede sidste år besøgte jeg en flygtningelejr for maliske flygtninge i nabolandet Burkina Faso og oplevede nøden og angsten på tæt hold. Vores akutte hjælp til AFISMA flugter fint med vores flerstrengede indsats. Vi har en mangeårig tilstedeværelse i Sahel-regionen med et aktivt udviklingssamarbejde, og den danske indsats er senest blevet videreudviklet med vores nye Sahel-initiativ, der blandt andet fokuserer på indsatser inden for anti-radikalisering og sikkerhedssektorreformer, siger Villy Søvndal.

Det danske bidrag til AFISMA kommer i kølvandet på den direkte danske hjælp i form af et Hercules transportfly til Frankrigs militære intervention, der finder sted på et bredt FN-mandat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.