Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark starter forhandling om fortolkning af menneskeret

Danmark kæmper for at skubbe til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg under sit formandskab i Europarådet.

»Det er afgørende, at vi får fremtidssikret menneskerettighederne, så landene bedre kan påvirke retningen, hvis de oplever, at Menneskerettighedsdomstolen er ude af kurs.« vurderer justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
»Det er afgørende, at vi får fremtidssikret menneskerettighederne, så landene bedre kan påvirke retningen, hvis de oplever, at Menneskerettighedsdomstolen er ude af kurs.« vurderer justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Regeringen har mandag fremlagt sit udspil til en reform af det europæiske menneskerettighedssystem.

Dermed kan forhandlingerne i Strasbourg gå i gang, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er vigtigt både for Danmark og for Europa, vurderer justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

»Det er afgørende, at vi får fremtidssikret menneskerettighederne, så landene bedre kan påvirke retningen, hvis de oplever, at Menneskerettighedsdomstolen er ude af kurs.«

»Nu går vi nogle spændende måneder i møde, hvor vi skal overbevise de andre 46 lande om vores reformudspil«, siger han i en kommentar.

Danmark overtog den roterende formandspost i Europarådet i november. Den skifter mellem medlemslandene hvert halve år.

Topprioriteten for Danmark er at reformere Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af Menneskerettighedskonventionen.

Regeringen mener nemlig, at den i nogle sager hindrer udvisning af kriminelle udlændinge.

»Det bliver ikke let. Men vi tror på, at vi kan opnå et resultat, og vi vil arbejde benhårdt for at få vores budskab igennem«, siger Pape.

Udspillet indeholder en række forslag.

Danmark vil skabe værktøjer, der giver landene muligheder for at påvirke retningen, hvis et land mener, at domstolens fortolkning er ude af kurs.

Derudover vil regeringen sikre balance mellem det internationale og det nationale niveau i beskyttelsen af menneskerettigheder.

Men det handler også om metoder til at håndtere domstolens store sagsmængde og styrke procedurerne for valg af dommere.

For at sikre en aftale skal alle Europarådets 47 lande med om bord.

Regeringen vil afholde en international ministerkonference i april. Målet er at vedtage en såkaldt Københavnererklæring i april.

Justitsministeriet vil ikke udlevere selve udspillet til Ritzau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.