Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark sender fire F-16 fly til Baltikum

Danmark skal overvåge luftrummet over Estland, Letland og Litauen med F-16 fly, oplyser udenrigsministeren.

ARKIVFOTO 2014 af dansk F16-fly i Talinn- . Danmark sender fire F-16 jagerfly til Baltikum for at overvåge luftrummet i Estland, Letland og Litauen. Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO 2014 af dansk F16-fly i Talinn- . Danmark sender fire F-16 jagerfly til Baltikum for at overvåge luftrummet i Estland, Letland og Litauen. Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2017)

København. Danmark sender fra næste år fire F-16 jagerfly til Baltikum for at overvåge luftrummet i Estland, Letland og Litauen.

Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Vi sender et yderligere flybidrag til de baltiske lande for at overvåge deroppe, siger Anders Samuelsen.

Ministrene orienterede fredag Udenrigspolitisk Nævn om beslutningen.

Desuden sender Danmark et Challenger transportfly til Afrikas Horn og et Challenger fly til Frontex-samarbejdet i Middelhavet.

Danmark vil derudover sende 200 mand til Estland og Polen fra årsskiftet som led i Natos fremskudte forsvar.

Forsvarsministeren afviser, at jagerflyene øger spændingerne med Rusland.

- Det er jo sjette gang siden 2004, vi sender dem derned. Så der er ikke tale om nogen optrapning, siger Claus Hjort Frederiksen.

Spørgsmål: Men Rusland har indtaget Krim-halvøen og er engageret i krigen i det østlige Ukraine?

- Det er for at fortælle russerne, at de skal ikke finde på den slags ting i de baltiske lande, siger Claus Hjort Frederiksen.

Udenrigsministeren mener ikke, at Rusland opfatter indsættelsen som et aggressivt skridt mod dem.

Forsvarsministeren advarer mod at falde for russisk propaganda.

- Når vi foretager os noget på vores eget Nato-territorium, så er det en trussel mod Rusland. Det er jo et led i deres cyber-kampagne og fake news (falske nyheder) og vender situationen om, siger Claus Hjort Frederiksen.

Socialdemokratiet støtter aktionen, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup.

- Det ligger lige i forlængelse af den tilstedeværelse, vi har haft tidligere med air policing (flyovervågning). Sagen er, at de baltiske lande ikke selv har et luftforsvar, siger Nick Hækkerup.

- Derfor har vi regelmæssigt haft vore F-16 fly ude at hjælpe, siger han

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.