Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark sender 1.000 tæpper til Ukraine

Som en del af en hjælpepakke fra EU bidrager Danmark med 1.000 tæpper til civilbefolkningen i Ukraine, hvor kulde og frost har taget fat. Hjælpepakken sender et stærkt signal, fastslår forsvarsministeren.

2,7 ton varme tæpper skal som det danske bidrag i en fælles EU-pakke hjælpe civilbefolkningen i Ukraine, der er flygtet fra hus og hjem på grund af konflikten. Det oplyser Beredskabsstyrelsen, som er afsender på de mange tæpper, der blev pakket og klargjort fredag.

Ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sender det danske bidrag et klart signal om, at EU støtter civilbefolkningen.

»Det er vigtigt, at vi i de europæiske medlemsstater i fælles flok bakker entydigt op med en samlet hjælpepakke til civilbefolkningen i Ukraine. Her taler vi om almindelige mennesker, der er fanget i en ulykkelig situation på grund af konflikten i landet. De har måttet flygte fra deres hjem med få ejendele og rammes nu af en kold vinter,« siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

De 1.000 tæpper forventes ifølge Beredskabsstyrelsen at lande i den ukrainske lufthavn ved Dnipropetrovsk i midten af næste uge, hvor det danske bidrag vil blive samlet med bidrag fra andre europæiske medlemsstater og efterfølgende blive delt ud til civilbefolkningen.

Konflikten har ifølge tal fra FN og Europa-Kommissionen drevet over en million personer på flugt i Ukraine, mens over fem millioner personer skønnes at opholde sig i landets uroplagede områder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.