Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark og syv andre EU-lande kræver erstatning fra Israel

For første gang stiller EU erstatningskrav for ødelagt udstyr, som unionen har finansieret på Vestbredden.

Se mere
Arkivfoto. For første gang stiller EU erstatningskrav for ødelagt udstyr, som unionen har finansieret på Vestbredden.
Arkivfoto. For første gang stiller EU erstatningskrav for ødelagt udstyr, som unionen har finansieret på Vestbredden.

Danmark og syv andre EU-lande kræver erstatning fra Israel for solpaneler og bygninger, som er blevet ødelagt på Vestbredden.

Det skriver det norske medie NTB.

Belgien, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Luxemburg og Danmark kræver at få udbetalt et beløb på 30.000 euro, som svarer til knap 224.000 danske kroner.

De israelske styrker beslaglagde tidligere i år solpanelerne og nogle mobile klasserum, som var placeret i en række landsbyer på Vestbredden, det oplyser den israelske avis Haaretz.

Udstyret var finansieret af EU, som nu for første gang stiller krav om erstatning fra Israel. Det fremgår af et brev, som de otte EU-lande sender til de israelske myndigheder, oplyser den franske avis Le Monde.

EU-landene forlanger, at Israel enten returnerer solpanelerne og de mobile klasserum eller betaler erstatning for dem. For Israels handlinger er i strid med international lovgivning, lyder det i brevet.

Tidligere i efteråret udførte diplomater fra de otte europæiske lande en fælles protest, men den førte ikke til nogen ændring fra israelsk side.

Israel afviser konsekvent EU-landenes krav om erstatning og hævder, at Den Europæiske Union giver ulovlig bistand - og ikke humanitær hjælp - til palæstinenserne i de såkaldte C-områder på Vestbredden, skriver den israelske avis Haaretz.

Vestbredden er opdelt i tre forskellige områder. A-områderne inkluderer otte byer, hvor palæstinenserne officielt har politisk og sikkerhedsmæssig kontrol.

I B-områderne har palæstinenserne politisk kontrol, men sikkerheden kontrolleres derimod af israelske styrker.

Og i C-områderne, hvor der også bor mennesker, har Israel fuldstændig politisk og sikkerhedsmæssig kontrol.

EU fastholder, at Genevekonventionen pålægger Israel at sikre palæstinensernes behov i C-områderne, men at Israel ikke lever op til det krav.

Af den grund ser de europæiske lande sig nødsaget til at bidrage med nødhjælp på Vestbredden.

Artiklen er rettet den 25. oktober. I den oprindelige version fremgik det, at FN's Sikkerhedsråd gentagene gange har fastslået, at Israels 50 år lange besættelse af Vestbredden er ulovlig, og at landet skal trække sig ud af området. Det er ikke korrekt. FN's Generalforsamling har i flere resolutioner kritiseret og beklaget Israels bosættelser på Vestbredden, og i december 2016 vedtog Sikkerhedsrådet en resolution, hvori bosættelserne kaldes "en åbenlys" krænkelse af folkeretten. red.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.