Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark og Østrig frygter milliard-regning for brexit

Danmark og Østrig er netto-bidragsydere til EU. Sammen vil de to lande kæmpe for at undgå brexit-regning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes tirsdag den 18. april 2017 med Østrigs kansler Christian Kern i Statsministeriet. På mødet drøftede statsministeren og kansleren blandt andet aktuelle EU-emner og håndteringen af Brexit forud for EU27-topmødet i Bruxelles senere på måneden.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes tirsdag den 18. april 2017 med Østrigs kansler Christian Kern i Statsministeriet. På mødet drøftede statsministeren og kansleren blandt andet aktuelle EU-emner og håndteringen af Brexit forud for EU27-topmødet i Bruxelles senere på måneden.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)

Danmark er ved at få en tættere relation til Østrig i EU. Det blev endnu en gang understreget, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag mødte Østrigs kansler Christian Kern.

Efter mødet fastslår Lars Løkke Rasmussen, at Danmark og Østrig ser ens på flere EU-spørgsmål. Blandt andet behovet for at begrænse migration og sikre en indeksering af børnechecken:

»Vi har haft gode drøftelser med en ligesindet nation, som vi deler mange synspunkter med,« siger Løkke.

Han fastslår, at de små og mellemstore lande finder sammen og spiller en større rolle i EU, når Storbritannien træder ud af EU:

»Danmark har haft en meget tæt relation til Storbritannien, når det gælder ønsket om frihandel. Når det handler om ikke at opfinde nye EU-integrationsprojekter. Og når det gælder behovet for at overholde budgetter,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Især spørgsmålet om at at få tilpasset EU's budget efter brexit optager Danmark og Østrig. De to lande er sammen med Storbritannien blandt blot 10 netto-bidragsydere til EU-budgettet.

Det vil sige, at skattetyderne i Danmark, Østrig og Storbritannien er med til at betale EU-overførsler til lande i Øst- og Sydeuropa.

Hvis ikke der gribes ind, vil den regning vokse dramatisk, når Storbritannien træder ud og stopper sine betalinger.

»Budgetterne skal tilpasses, så ikke nettoydere som Østrig og Danmark ikke sidder tilbage med regningen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

En bekymring som også Christian Kern deler:

»Både Danmark og Østrig betaler netto til EU. Det er et svært spørgsmål, hvordan brexit stiller nettobetalerne,« siger Christian Kern.

Han lægger ligesom den danske regering samtidig vægt på, at EU-landes statsborgere i Storbritannien skal sikres ordentlige vilkår efter brexit.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.