Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark mørklægger udgifter til it-opdateringer på kampfly

Regeringen mørklægger, hvor stor Danmarks andel er af en tocifret milliardregning for opdatering af F-35-fly.

Arkivfoto. F-35-kampfly på Luke Air Force Base i Arizona i USA, onsdag den 6. december 2017. Flyvevåbnets piloter skal til en militærbase i USA for at træne i de nye F-35-kampfly.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Arkivfoto. F-35-kampfly på Luke Air Force Base i Arizona i USA, onsdag den 6. december 2017. Flyvevåbnets piloter skal til en militærbase i USA for at træne i de nye F-35-kampfly.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

København. Nye oplysninger om et milliarddyrt it-program skaber nu yderligere debat om Danmarks køb af 27 F-35-kampfly hos den amerikanske våbengigant Lockheed Martin.

Det skriver Jyllands-Posten.

Programmet har allerede, før det er blevet færdigudviklet, skabt debat i USA på grund af sin høje pris. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium løber it-programmet nemlig op i hele 16 milliarder dollar eller godt 94 milliarder kroner.

Det kom frem under en høring i Kongressens forsvarsudvalg 7. marts i år. Her afslørede chefen for F-35-programmet, viceadmiral Mathias Winter, at Danmark sammen med syv andre partnerlande skal betale i alt 3,7 milliarder dollar af regningen. Det svarer til cirka 22 milliarder kroner.

I Danmark har politikerne i forligskredsen bag kampflyet dog aldrig hørt om det nye program. Det viser en rundringning, som Jyllands-Posten har foretaget til flere partier.

Derfor kræver flere, at regeringen forklarer sig over for forligspartierne.

Forsvarsordfører Martin Lidegaard (R) forventer således "at blive løbende orienteret om sådanne forhold af ministeren".

Han mener, at det snart er "mere reglen end undtagelsen", at der fremkommer nye oplysninger om projektets høje omkostninger.

- Derfor vil vi nu tage en drøftelse om sagen, siger han til Jyllands-Posten.

Forsvarsministeriet oplyser, at regningen for det nye program allerede er indregnet i den samlede pris på godt 66 milliarder kroner.

Ministeriet skriver også, at det har kendt til sagen i flere måneder, og altså før Kongressen i USA blev oplyst om den høje pris.

- Den danske andel af udgifterne til C2D2 vil således skulle afholdes inden for den økonomiske ramme, der fra dansk side er afsat til kampflyene, skriver ministeriet i et svar til avisen.

Alligevel har Forsvarsministeriet nu valgt at mørklægge den danske andel af prisen på opdateringssystemet til det nye kampfly.

- Af hensyn til Danmarks forhandlingsposition kan vi ikke oplyse størrelsesordenen af de estimater, der arbejdes med - ej heller Danmarks andel af de samlede omkostninger til C2D2, skriver ministeriet.

Ligesom Martin Lidegaard vil Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, og formand for Folketingets Forsvarsudvalg Rasmus Jarlov (K) bede om en forklaring fra regeringen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.