Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark kigger på en finansiering af lufthavne i Grønland

Tidligere i år kom det frem, at kinesisk selskab ønskede ordre på udbygning af Grønlands statsejede lufthavne.

Arkiv: SAS-fly i Københavns Lufthavn, 29. januar 2018.
Arkiv: SAS-fly i Københavns Lufthavn, 29. januar 2018.

København. Regeringen vurderer, at grønlandske lufthavnsprojekter kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver. Både i og uden for Grønland.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Grønlands landsstyre, Naalakkersuisut, Kim Kielsen (Siumut) er derfor blevet enige om at se på, hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

»Jeg er enig i de hensyn, der ligger bag ønsket om en forbedret infrastruktur i Grønland. Det handler blandt andet om konkurrenceevne, erhvervsudvikling og bedre vækstvilkår for turismen,« siger Løkke.

»Det aktuelle samlede lufthavnsprojekt kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, der rækker ud over Grønland, og det vil i en årrække lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.«

»Jeg er derfor glad for, at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og jeg i dag er blevet enige om, at vi igangsætter det fælles udredningsarbejde,« siger Løkke.

Han og Kielsen er også enige om en fælles udviklingsfond. Fondens opgave er at forstærke mulighederne for vækst og udvikling i Grønland.

»Jeg ser Danmark som en medspiller for Grønland, også når det handler om erhvervsudvikling og finansiering af infrastrukturinvesteringer i Grønland.«

»Det er samtidig et konkret udtryk for den styrke, rigsfællesskabet repræsenterer for både Grønland og Danmark,« siger Løkke.

Anlæggelsen af de tre lufthavne i Grønland har ført til panderynker på Christiansborg. Det skete, fordi et kinesisk statsselskab blev prækvalificeret til at byde på opgaven.

Kim Kielsen udtaler blandt andet følgende om sagen:

»Jeg er meget glad for den åbenhed og positive indstilling, jeg har mødt fra statsministerens side i vores drøftelser af dette emne.«

»Jeg tager det positivt til mig, at statsministeren deler min opfattelse af infrastrukturens betydning for vækst og fremgang.«

»Det rummer nogle spændende perspektiver, både for lufthavnsprojektets realisering; men også for udviklingen i vores indbyrdes samarbejde.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.