Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark kan ikke deltage i EUs Mali-mission

EU har påtaget sig opgaven med at genopbygge hæren i Mali, men Danmark kan ikke deltage på grund af forsvarsforbeholdet.

MALI: En række EU-lande har besluttet at indlede en mission, der skal genopbygge den maliske hær, som er dårligt betalt, dårligt udstyret og alvorligt svækket efter et år med nederlag til islamistiske oprørere. Men det bliver en mission uden dansk deltagelse.

Det er det danske forsvarsforbehold, der står i vejen, forklarer udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

- Vi har som bekendt givet et bidrag til den franske indsats. Men vi kan på grund af vores forbehold ikke medvirke til EU-missionen, udtaler udenrigsministeren.

Det danske forsvarsforbehold betyder blandt andet, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed i EU-ledede missioner. Forsvarsforbeholdet er ifølge Folketingets EU-oplysning anvendt 20 gange siden 1992 og har betydet, at Danmark ikke har kunnet medvirke ved fredsoperationer i Bosnien, EU-indsatsen, der gjorde det muligt at holde valg i Congo i 2003, eller beskyttelse af flygtninge fra krisen i den sudanske Darfur-provins, som EU-kampgrupper bistår i nabolandet Tchad.

Danmark har dog sendt et transportfly til Mali i en ren fransk-ledet mission.

Udenrigsministeren glæder sig over, at en række EU-lande vil hjælpe med genopbygningen af den maliske hær.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu bliver sat skub i EUs træningsmission i Mali. Den vil give et rigtig godt rygstød til den opgave, som jo går ud på at gøre de maliske sikkerhedsstyrker i stand til på sigt selv at tage vare på deres sikkerhed. Og vi må jo holde fast på, at de langsigtede sikkerhedsløsninger i Vestafrika må have en lokal og regional forankring, siger Villy Søvndal.

EU har godkendt en 15 måneder lang mission, der blandt andet går ud på at træne maliske soldater. Spanien, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Irland forventes at deltage i den fransk-ledede EU-mission. Desuden ventes Norge og Canada at deltage.

Franske og maliske soldater har i løbet af de seneste to uger fordrevet islamistiske oprørere fra områder i den nordlige del af landet. I mellemtiden er maliske soldater blevet anklaget af internationale menneskerettighedsgrupper for at udføre hævndrab på formodede islamistiske oprørere og sympatisører i flere af de generobrede områder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.