Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark kan have finansieret afpresning af flygtninge

FN-ansatte og ngo'er er mistænkt for at afpresse flygtninge i Kenya. Nogle af dem kan være dansk lønnede.

Et større antal FN-ansatte og medarbejdere i ngo'er er under mistanke for at have afpresset flygtninge i en af verdens største flygtningelejre, Kakumalejren i Kenya. Danske bistandskroner og samarbejdsparter kan være involveret.
Et større antal FN-ansatte og medarbejdere i ngo'er er under mistanke for at have afpresset flygtninge i en af verdens største flygtningelejre, Kakumalejren i Kenya. Danske bistandskroner og samarbejdsparter kan være involveret.

Danske bistandskroner kan have været med til at understøtte et groft overgreb på nogle af klodens mest forarmede flygtninge i den enorme Kakuma-flygtningelejr i Kenya.

Udenrigsministeriet har fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) modtaget en redegørelse, hvoraf det fremgår, at »et større antal medarbejdere« i både FN-systemet og i ngo'er er under mistanke for at misbruge deres stilling til at afpresse flygtningene.

»UNHCR's undersøgelse indikerer, at der er sket en flerårig systematisk afpresning af flygtninge,« står der i redegørelsen.

Afpresningens præcise karakter er ikke udpenslet, men ifølge Udviklingsministeriet er der angiveligt tale om, at flygtningene er blevet tvunget til at betale for ydelser, der burde være gratis.

Det er eksempelvis ydelser inden for uddannelse, sundhed, beskyttelse og genbosætning.

Både ansatte i UNHCR, den Internationale Organisation for Migration (IOM) og FN's Humanitære Verdensfødevareprogram (WFP) er under mistanke.

Og dermed kan danske skattekroner være involveret.

»Der er (...) indikationer på, at WFP-operationen i Kakuma-lejren kan være finansieret med danske midler,« oplyser Udenrigsministeriet i en indberetning om sagen til Rigsrevisionen.

Ud over IOM og FN-organisationerne er en række ngo'er og de kenyanske myndigheder under mistanke i afpresningssagen.

Blandt ngo'erne er Lutheran World Federation (LWF), der er en af de lokale partnere til Folkekirkens Nødhjælp.

Det er ifølge Udenrigsministeriet endnu ikke muligt at fastslå, hvor mange danske bistandskroner der kan være involveret i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.