Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark indførte de mest vidtgående Eritrea-tiltag

Danmark er et af de lande i Europa, der gik længst i forsøget på at gøre sig så lidt attraktiv for asylansøgere fra Eritrea som muligt. Sagen viser, at politiske udmeldinger kan være med til at styre flygtningestrømme.

37-årige Grmay Tesfay er desertør fra Eritreas frygtede nationaltjeneste. Efter 17 måneders flugt fra forfølgelse i fædrelandet søgte han asyl i Danmark 4. august sidste år. Ni dage senere indførte Udlændingestyrelsen et midlertidigt asylstop for eritreere. Balladen har efterladt Grmay Tesfay forvirret og bekymret. Han valgte Danmark, fordi han har hørt, at man ikke skal frygte myndighederne. Han forstår godt, hvis eritreere på vej mod Danmark under asylstoppet valgte andre lande. »Nu håber jeg bare på at få ophold. Det er det eneste, jeg tænker på.« Foto: David Leth Williams
37-årige Grmay Tesfay er desertør fra Eritreas frygtede nationaltjeneste. Efter 17 måneders flugt fra forfølgelse i fædrelandet søgte han asyl i Danmark 4. august sidste år. Ni dage senere indførte Udlændingestyrelsen et midlertidigt asylstop for eritreere. Balladen har efterladt Grmay Tesfay forvirret og bekymret. Han valgte Danmark, fordi han har hørt, at man ikke skal frygte myndighederne. Han forstår godt, hvis eritreere på vej mod Danmark under asylstoppet valgte andre lande. »Nu håber jeg bare på at få ophold. Det er det eneste, jeg tænker på.« Foto: David Leth Williams

Danmark gik længere end andre europæiske lande i forsøget på at stoppe den massive flygtningestrøm fra Eritrea sidste år.

Flere lande i Europa – heriblandt Danmark – forsøgte sidste år at få asylansøgere fra Eritrea til at holde sig fra at søge om asyl, efter at antallet af eritreiske asylansøgere steg markant. Det skete med klare budskaber om langsom sagsbehandling i Holland og udsigtsløse forhandlinger i Norge om returaftaler med Eritreas regime.

Men Danmark gik længst af alle, da Udlændingestyrelsen i august 2014 annoncerede en såkaldt fact-finding mission og indførte et asylstop. I november udgav styrelsen en rapport, som ifølge kritikere tegnede et overraskende lyserødt billede af forholdene i Eritrea, og lagde på baggrund af rapporten op til at ændre det asylretlige grundlag for asylansøgere fra Eritrea. Ændringen af grundlaget, der siden blev trukket tilbage, ville afskære store dele af de eritreiske asylansøgere fra at få asyl.

Ingen andre europæiske lande har forsøgt at indføre så vidtgående foranstaltninger, vurderer Mirjam Van Reisen, professor ved Tilburg Universitetet i Holland med speciale i eritreiske forhold, herunder eritreiske asylansøgeres vilkår. »Det danske tiltag var langt det mest aggressive, og Danmark gik med ændringen af det asylretlige grundlag meget længere, end nogen andre europæiske lande har gjort. Ændringen af asylgrundlaget synes at være designet til at reducere tilstrømningen af asylansøgere af en bestemt gruppe,« siger hun.

Dansk Flygtningehjælp var allerede i sensommeren forundret over, at Danmark havde brug for flere oplysninger om Eritrea, end der allerede fandtes.

»Men det er en kendsgerning, at når man sender en fact-finding mission af sted og standser sagsbehandlingen, så er det et signal til asylansøgerne. Uanset om det var meningen at sende et signal, eller om signalet var en følge af en saglig beslutning om at kigge nærmere på forholdene i Eritrea,« siger Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

»Det ser ud, som om at eritreerne har reageret på, hvad der er foregået i Europa,« tilføjer han.

Hidtil har Danmark og alle vestlige lande givet beskyttelse til asylansøgere fra Eritrea, hvis de angiver desertering fra landets frygtede nationaltjeneste eller illegal udrejse som årsag. Størstedelen af de eritreiske asylansøgere har disse årsager som motiv for at få ophold i Danmark.

Men da Udlændingestyrelsen 25. november udgav den senere så udskældte rapport om Eritrea, blev der samtidig lagt op til, at netop værnepligt og illegal udrejse ikke længere skulle være asylgrundlag. Efter massiv kritik af Eritrea-rapporten i december trak Udlændingestyrelsen de asylretlige konsekvenser af rapporten tilbage. Men for det eritreiske miljø var budskabet allerede klart, og strømmen af asylansøgere fra Eritrea er siden faldet brat.

Samme billede gør sig gældende i andre europæiske lande, hvor en pludselig stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea er blevet mødt med en politisk melding om stramninger.

Tilstrømning flyttede til Tyskland

Berlingske har været i kontakt med udlændingemyndigheder i de seks lande – Norge, Danmark, Holland, Sverige, Tyskland og Schweiz – der i 2014 tegnede sig for 85 procent af de eritreere, der kom til Europa. De seks lande afviser kun asylansøgere, hvis det viser sig, at de faktisk ikke er fra Eritrea.

Selv om det asylretlige grundlag dermed var uforandret, lød der alligevel sidste år hårde budskaber og varsler om forskellige former for stramninger fra Holland, Norge og Danmark. Efterfølgende faldt antallet af eritreiske asylansøgere til de tre lande, og Tyskland, som ingen særlige tiltag havde taget, måtte bære en større del af byrden.

Måske er det ikke så mærkeligt. I Norge forklarer Frode Forfang, direktør for den norske udlændingestyrelse, Utlændinge-direktoratet, at eritreere reagerer på signaler om stramninger.

»Som gruppe responderer eritreere meget hurtigere på denne form for kommunikation, end andre grupper gør. Da hollænderne tog deres initiativ og sendte deres signaler, blev rejse- og ankomstmønstrene ændret næsten momentant. Eritreerne søgte andre steder hen,« forklarer han.

I maj tog Holland et opgør med den massive og pludseligt kraftigt stigende tilstrømning af eritreere. Hidtil havde sagsbehandlingstiden for størstedelen af eritreiske asylansøgere været otte dage, men i 2014 lød det nu, at sagsbehandlingstiden kunne vare op til et halvt år. Holland skærpede samtidig grænsekontrollen og øgede politiindsatsen mod menneskesmuglere.

Et skridt som gav genlyd i europæisk presse og i regeringskontorer andre steder i Europa. Ikke mindst fordi det kraftige efterfølgende fald i eritreiske asylansøgninger i Holland udløste stigninger i Danmark, Sverige, Tyskland, Schweiz og Norge. Selv om mulighederne for asyl ikke blev ændret i Holland.

Da antallet af eritreiske asylansøgere steg kraftigt i foråret 2014, offentliggjorde den norske Høyre-regering, at man forhandlede om en retur-aftale med det eritreiske regime. De norske myndigheder indskrænkede også eritreiske flygtninges rejsedokumenter, så de hverken kunne rejse til Eritrea eller nabolandene Sudan og Etiopien.

Statssekretær Jøran Kallmyr fra justitsministeriet i Norge, forklarer til Berlingske, at det er vigtigt for regeringen at signalere en fasthed, der får eritreere til helt at fravælge landet.

»Det er ikke bluff. Jeg vil kalde det ærlighed om vores intentioner. Det er vigtigt at sende et ærligt signal til de mennesker i Eritrea, som overvejer en farefuld færd gennem ørkener og over Middelhavet. Vi siger: I skal ikke regne med ophold i Norge. Vi laver en række tiltag, der på kort sigt gør Norge mindre attraktivt for eritreere, herunder laver vi en mere grundig sagsbehandling, som også tager længere tid,« siger Jøran Kallmyr.

Afskrækkende signaler

Men ét er de politiske signaler. Noget andet er asylretten, og den står uændret: Eritreere får fortsat asyl i Norge, medmindre det kan udelukkes, at de er eritreere. Så selv om det ikke altid ser sådan ud, så er Norge ligesom Danmark og Holland lige så åbent for eritreere på flugt, som landene hidtil har været.

Pål K. Lønseth, tidligere statssekretær for Arbejderpartiet, ser Høyre-regeringens melding om forhandlinger om en retur-aftale med Eritrea som ren signalgivning.

»Jeg vil ikke tro, at der kommer noget nævneværdigt ud af det. Jeg ved ikke helt, om man kan benævne det som bluff. Men det er signaler, som ikke nødvendigvis reelt har en materiel side i forhold til regelværk og praksis,« siger Lønseth.

Frode Forfang fra Utlændingedirektoratet betegner sommerens melding om en returaftale for eritreere som en beslutning taget langt fra embedsværket. »Det var en politisk beslutning, som vi ikke var direkte involveret i. Rejsen i sig selv skabte ingen ændringer i vores praksis. Men opmærksomheden omkring rejsen skabte en del usikkerhed i det eritreiske miljø. Den usikkerhed kan sammen med initiativet omkring rejsedokumenterne have bidraget til, at antallet af eritreiske asylansøgninger faldt«.I Danmark var det daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), der 13. august satte ind over for det stigende antal eritreiske asylansøgere. Det skete i en pressemeddelelse, hvor hun oplyste, at Udlændingestyrelsen indførte et asylstop, og at der ikke ville blive truffet afgørelser, før en fact finding mission til Eritrea havde udgivet en rapport. Efter initiativet faldt antallet af asylansøgere til Danmark.

Da den danske Eritrea-rapport udkom 25. november, skete det samtidig med en anbefaling om et ændret asylgrundlag. Dermed var Danmark gået skridtet videre end noget andet europæisk land. Men efter massiv kritik trak Udlændingestyrelsen 14 dage senere det opsigtsvækkende oplæg tilbage, og dermed var Danmark igen på linje med Holland og Norge.

Eksemplerne på signalpolitikken fra Holland, Norge og Danmark udstiller ifølge Peter Starup, ekspert i udlændingeret og lektor ved Syddansk Universitet, et paradoks i dansk og europæisk asylpolitik.

»De grundlæggende regler ligger fast. Oven på dem postulerer man så, at man kan og vil gøre noget, selv om man reelt kan gøre meget lidt. Dermed er det en politisk mere end en juridisk problemstilling. De eritreiske asylansøgere får jo fortsat asyl,« siger Peter Starup.

Sten Bønsing, lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, understreger, at asylansøgere har krav på at få behandlet deres sager.

»Det kan være i orden at tage faldet i asylansøgerstrømmen som en sidegevinst på eksempelvis en berostillelse eller en langsommere sagsbehandling. Men set i et forvaltningsperspektiv vil det ikke være lovligt at tage disse initiativer for at skræmme sig til et fald. Det vil ikke være et sagligt formål,« siger Sten Bønsing.

Eksil-eritreeren Feruz Teswelde, talskvinde for den London-baserede eritreiske eksil-paraplyorganisation »Stop Slavery in Eritrea«, er bekymret over udviklingen:

»Eritreerne har risikeret livet ved at krydse ørkener og Middelhavet af én årsag: De er forfulgt i Eritrea. Selv om alle europæiske lande gør som Danmark, vil eritreerne jo fortsat flygte ud af deres land og også komme til Europa«.

Research: Jakob Stræde, Berlingske Research

Berlingske har dækket Eritrea-sagen de seneste måneder. Se forløbet her (klik på pilene eller træk i billedet):

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.