Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark godkender næstflest asylansøgninger i EU

Danmark godkender forholdsvist flere asylansøgninger end de fleste andre lande i EU, viser tal fra Eurostat.

Danmark godkender forholdsmæssigt flere asylansøgninger end det meste af EU.
Danmark godkender forholdsmæssigt flere asylansøgninger end det meste af EU.

Danmark godkender 82 procent af alle asylansøgninger og er dermed det land i Europa, der har den næsthøjeste godkendelsesprocent, oplyser Radio24syv.

Det viser de nyeste tal fra Eurostat, som Radio24syv har gennemgået. Eurostat har målt antallet af asylafslag i de sager, som er færdigbehandlede i de første ni måneder af 2015.

Eurostat har målt antallet af asylafslag i de sager, som er færdigbehandlede i de første ni måneder af 2015.

Danmark godkender en større andel af de modtagne asylansøgninger end både Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Kun Bulgarien godkender flere ansøgninger end Danmark.

Danmarks andenplads i Europa kan skyldes den type flygtninge, som søger mod Danmark, siger Kristian Kriegbaum Jensen, der forsker i skandinavisk integrationspolitik ved Aarhus Universitet.

- Det, der kan ligge bag tallene, kan være sammensætningen af de grupper, som søger asyl i de pågældende lande. Hvis der er flere personer fra for eksempel Syrien, der søger asyl i et land, vil det land få en højere anerkendelsesprocent, siger han til Radio24syv.

- Så vidt jeg ved har Danmark ikke en mere lempelig asylpraksis, tilføjer Kristian Kriegbaum Jensen, der har gennemgået tallene for Radio24syv.

Integrationsordfører for Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll mener derimod, at det må skyldes, at de danske kriterier er mere lempelige og vil have det undersøgt.

Radio24syv har forsøgt at få en kommentar for integrationsminister Inger Støjberg, men hun har ikke haft mulighed for at medvirke.

Ifølge tal for Udlændinge,- Bolig og Integrationsministeriet søgte 18.492 personer asyl i Danmark i 2015.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.