Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark giver en kvart milliard til Syriens civile

Udviklingsministeren håber, at det danske bidrag kan få andre lande til at følge efter.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har besluttet, at Danmark skal give yderligere 250 millioner kroner til de civile ofre for krigen i Syrien. Arkivfoto. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har besluttet, at Danmark skal give yderligere 250 millioner kroner til de civile ofre for krigen i Syrien. Arkivfoto. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

Situationen for de civile ofre for krigen i Syrien bliver mere og mere desperat.

Sådan lyder det fra den danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), forud for en international konference om Syrien i den kommende uge.

Her vil den danske regering donere 250 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og landets nærområder.

Pengene kommer både til at gå til fødevarehjælp og mere langsigtet hjælp som for eksempel skolegang til flygtningebørnene, forklarer Ulla Tørnæs.

- Vi oplever i øjeblikket, at 11 millioner syrere er enten internt fordrevne eller flygtet ud af landet, siger Ulla Tørnæs.

- Jeg har selv lige haft lejlighed til at besøge Libanon og Jordan. Der er ikke nogen tvivl om, at nabolandene er hårdt presset af de flygtninge, der opholder sig der.

- Derfor er det naturligvis vigtigt, at det internationale samfund bakker op om den opgave, som nærområdet løfter, siger hun.

Faktisk er det kun 23 procent af det samlede behov for finansiering af humanitær hjælp til Syrien-krisens ofre, der er finansieret, oplyser ministeren.

Hun håber derfor, at det danske bidrag kan få andre lande til også at finde den store pengepung frem.

- Jeg håber meget, at et stort dansk bidrag ved konferencen i Bruxelles kan bane vejen, så andre lande følger trop og også kommer med store bidrag. For behovet er stort, siger Ulla Tørnæs.

De 250 millioner kroner kommer fra en ramme på 2,4 milliarder kroner, som er sat af på finansloven for 2017 til humanitær hjælp.

Syrien har siden borgerkrigens udbrud i 2011 udviklet sig til en af verdens største humanitære kriser. Mere end seks millioner syrere er internt fordrevet i Syrien.

Mens der er fem millioner flygtninge uden for Syrien, primært i nabolandene Libanon og Jordan.

Med den nye bevilling på 250 millioner kroner kommer Danmarks humanitære bidrag til Syrien-konflikten op på mere end 2,25 milliarder kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.