Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark får på ny internationale hug for partistøtteregler

Antikorruptionsorgan hilser danske fremskridt velkommen, men er overordnet skuffet over partistøttereglerne.

Danmark har kun gjort små fremskridt og er derfor endnu engang en torn i øjet på Greco, der er Europarådets antikorruptionsorgan.

Sidste år udtrykte organet ellers optimisme over de nye danske partistøtteregler, der i februar sidste år gjorde det forbudt at modtage større anonyme bidrag.

Det hilste Greco velkommen, men siden er reglerne blevet gennemgået med en tættekam.

Og organet er skuffet over, at de nye regler ikke gælder individuelle kandidater, og at der kan doneres anonymt helt op til 20.000 kroner.

Det fremgår af den årlige rapport onsdag.

Sidste år løftede Europarådet for første gang pegefingeren på grund af manglende åbenhed i de danske regler for partistøtte.

Det skete på et møde i den parlamentariske forsamling for Europarådet, der består af 47 medlemslande, som alle har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Danmark har foreløbig taget hånd om seks ud af 14 anbefalinger fra antikorruptionsorganet siden 2010.

Greco har anmodet om, at Danmark inden udgangen af i år udarbejder en rapport, der skal beskrive yderligere tiltag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.