Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark ændrede støtte til NGOer efter pres fra Israel

Danmark afvikler bistanden til en række palæstinensiske og israelske organisationer efter pres fra Israel.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på besøg i Jerusalem hos Israels præsident, Reuven Rivlin, i maj 2017.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på besøg i Jerusalem hos Israels præsident, Reuven Rivlin, i maj 2017.

Mens FN advarer om, at civilsamfundene i Israel og Palæstina er under voldsomt pres, strammer regeringen Danmarks civilsamfundsstøtte i området.

Der er behov for »strammere og klarere betingelser« til NGOer, der modtager dansk udviklingsbistand i Palæstina og Israel. Samtidig vil Danmark fremover støtte færre NGOer i landene.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, Udenrigsministeriet udsendte kort før jul.

Udmeldingen kommer, efter at Udenrigsministeriet har afsluttet en gennemgang af 24 danskstøttede NGOer i Israel og Palæstina, der blev indledt i foråret efter opfordring fra den israelske regering.

Det skriver Information.

»Israel har banket voldsomt i bordet,« fortæller Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til avisen.

Israel har været særligt kritisk over for et sekretariat, der har formidlet civilsamfundsstøtte fra Danmark, Holland, Schweiz og Sverige. Danmark trækker sig nu fra samarbejdet.

»Det er et problem, at Israel ser det som et problem, så nu laver vi rene linjer og ændrer støtten,« siger Michael Aastrup Jensen til Information.

Kort efter at Udenrigsministeriet havde indledt sin undersøgelse, kom det frem, at den danskstøttede NGO WATC havde opkaldt en bygning efter en terrorist.

Det fik udenrigsminister Anders Samuelsen til at tilbageholde støtten til alle 24 NGOer, indtil gennemgangen var færdig.

Det er den nu. Ingen af de øvrige NGOer har brudt vilkårene for at modtage dansk støtte, konkluderer ministeriet. Alligevel vil »størstedelen« af den tilbageholdte støtte ikke blive udbetalt.

Hverken Holland, Schweiz eller Sverige, som støtter de samme NGOer som Danmark, har fundet anledning til at tilbageholde eller ændre deres støtte til andre organisationer end WATC.

Forhenværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mener, at regeringen har håndteret sagen dårligt.

»De danske stramninger er udtryk for en meget bekymrende eftergivenhed over for pres fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Særligt set i lyset af den israelske regerings vedvarende forsøg på at indskrænke det kritiske civilsamfund,« siger Mogens Lykketoft til Information.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.