Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dan Jørgensen har fem danske værdier, som flygtninge og indvandrere skal leve op til

I sidste uge satte Bertel Haarder ord på, hvilke fem værdier der indkapsler danskhed, og som alle udlændinge bør leve op til. Nu gør Dan Jørgensen det samme. »Du skal omfavne og bakke op om de her ting. Ellers risikerer det hele at ramle sammen,« lyder det.

Ønsker vi at bevare de danske værdier og idealer, eller hører de fortiden til? Og hvad kræver det så af os, hvis vi vil bevare dem? Det giver Dan Jørgensen et bud på.
Ønsker vi at bevare de danske værdier og idealer, eller hører de fortiden til? Og hvad kræver det så af os, hvis vi vil bevare dem? Det giver Dan Jørgensen et bud på.

De står allerede skrevet på whiteboardet.

Med fed, rød sprittusch nærmest lyser fem værdier op, der indkapsler danskhed. Som er unikke for Danmark.

I hvert fald for Socialdemokraten og værdikrigeren Dan Jørgensen.

»Jeg har stået og tænkt hele formiddagen,« siger han.

»Jeg startede med 15 punkter, og nu har jeg kogt det ned til de her fem. Men det var altså svært.«

I sidste uge nedfældede kulturminister Bertel Haarder i Berlingske fem danske værdier, alle indvandrere som minimum skal tage til sig og leve op til. En af dem var den danske cykelkultur.

De fem værdier er et led i kulturministerens såkaldte Danmarkskanon, der skal skabe bevidsthed og debat i den danske befolkning om, hvad det indebærer at være dansker. Og samtidig gøre det tydeligere for flygtninge og indvandrere, hvad der omvendt er uforeneligt med et liv her.

Politiko.dk har derfor bedt Dan Jørgensen om at komme med et tilsvarende socialdemokratisk bud. Han er grundlæggende ikke uenig med Bertel Haarders værdier, men han synes, der mangler proportioner.

Verden er løbet løbsk

Mest af alt ser han et nødvendigt behov for, at de danske værdier diskuteres. Og gerne markant, fordi »verden er løbet løbsk«, som han refererer sociologen Giddens for at have sagt.

Globaliseringen, klimaforandringer, terrorisme, den store flygtningestrøm og det faktum, at Danmark i 2050 består af næsten 20 procent indvandrere og efterkommere, udfordrer de danske værdier, mener Dan Jørgensen.

Han læner sig frem i en blød stol ved sofabordet på sit kontor på Christiansborg med whiteboardet i baggrunden.

»Vores identitet, vores kultur og vores værdier er under pres,« siger han og samler hænderne.

»Den her diskussionen kan give os en retning for, hvad vi ønsker. Ønsker vi at bevare nogle af de her værdier og idealer, eller hører de fortiden til? Og hvad kræver det så af os, hvis vi vil bevare dem?«

Dan Jørgensen holder en lille pause.

»Vi skal ikke være bange for ting, bare fordi de kommer udefra. Men det er da klart, det kan blive en trussel imod i hvert fald vore grundlæggende værdier.«

Artiklen fortsætter under billedet

Dan Jørgensen på vej ind på sit kontor på 3. sal på Christiansborg til en snak om danskhed.
Dan Jørgensen på vej ind på sit kontor på 3. sal på Christiansborg til en snak om danskhed.

Politiko.dk har bedt ham tage noget med, der for ham symboliserer en dansk værdi. Både det og truslen udefra vender vi tilbage til, men først går vi igennem hans fem danske værdier.

Det første punkt, Dan Jørgensen har noteret med sin røde sprittusch, er:

Lighed

Lighed har været en grundmålsætning i Danmark og skabt et af de mest lige samfund i verden, hvor alle kan udnytte sit talent, uanset om de tilfældigvis er født ind i en fattig familie eller har et bestemt køn. Og hvor staten omfordeler fra rig til fattig, lyder det.

»Det er ret unikt dansk, at vi progressivt beskatter de, der tjener mest, og omfordeler så meget, som vi gør. Danmark ville ikke være det Danmark, vi er, hvis vi aflyste velfærdsstaten som omfordelingsmekanisme i morgen,« siger Dan Jørgensen.

Du kan læse Dan Jørgensen uddybe de fem værdier i en faktaboks efter de fem værdier

Solidaritet

Lighed leder lige over i den næste værdi på tavlen, solidaritet, siger Dan Jørgensen.

Alle mennesker i Danmark hører sammen og har et ansvar overfor hinanden, og det ansvar er altid stærkest overfor de svageste i samfundet.

Artiklen fortsætter under billedet

Dan Jørgensen er formand for et udvalg, der er ved at skrive et nyt principprogram for Socialdemokraterne. Derfor læser han op på sit partis historie i øjeblikket, og deri finder han stor inspiration til, hvad danskhed er.
Dan Jørgensen er formand for et udvalg, der er ved at skrive et nyt principprogram for Socialdemokraterne. Derfor læser han op på sit partis historie i øjeblikket, og deri finder han stor inspiration til, hvad danskhed er.

Et helt afgørende parameter for det er, at vi har et organiseret arbejdsmarked med fagforeninger, hvor de stærkeste på en arbejdsplads er solidariske med de svageste og sikrer lige vilkår for alle, mener han.

»Dem, der ikke har den samme fysik og er lidt mere udsatte, dem står vi sammen med. Og ellers er det os alle sammen, der strejker.«

Med de store flygtningestrømme og strammere udlændingepolitik - også fra jer - er den solidaritet så ikke under pres i de her år?

»Jo, det er klart. Det også derfor, det er vigtigt at diskutere. Jeg synes måske, at det, der er mest under pres, er den danske model og det organiserede arbejdsmarked, når man lever i en åben verdensøkonomi. Hvis du kommer fra Polen eller Litauen, vil du måske godt arbejde under mindre forhold og er ikke så optaget af, om afspærringen på et stillads er i orden,« siger Dan Jørgensen.

Tillid

Når de første to ting kan lade sig gøre, fortsætter Dan Jørgensen, skyldes det, at vi er et antikorrupt land med høj tillidskultur og en tro på, at vores skat ikke forsvinder ned i et sort hul.

»Vi er et land, hvor vi stoler på hinanden, og det er en af grundene til, at alt det andet kan fungere. Der kan stå en pose kartofler og en pakke jordbær ude på landet, og så skal du selv lægge penge i en bøtte med hele dagens omsætning. Når jeg fortæller det til mine amerikanske venner, så tror de, det er løgn,« siger han.

Og tilføjer så:

»Men jo flere udlændinge og flygtninge, der kommer hertil, som ikke bærer de danske værdier endnu, kan forrykke den tillid. Hvis det skal kunne fungere, så skal de være en del af den tillidskultur, og det kan jeg godt se er under pres,« siger han.

Deltagelse

Den fjerde danske værdi handler om demokratiet. Men ikke bare det at have et demokrati, det er der så mange, der har, som Dan Jørgensen siger.

Det specielt danske er, at danskerne deltager så meget i demokratiet. Den høje stemmeprocent og stor deltagelse i alle mulige foreninger, der giver mulighed for at få indflydelse.

»Det er jo ikke kun foreninger, der giver mulighed for at spille fodbold og badminton og komme med til festen på arbejdspladsen. Vi er medlemmer af et demokrati på vores uddannelsesinstitutioner, på vores arbejdspladser og i vores vandværksforening,« siger han.

Bæredygtighed

Bæredygtighed, miljø og økologi er det sidste punkt på Dan Jørgensens tavle.

Miljøbevidstheden i Danmark har, fremfører han, været på et helt andet niveau end i andre lande. Vi bliver fremhævet af Bill Clinton og Al Gore, når de taler om bæredygtighed, og i udlandet vil man høre, hvordan vi kan have et så rigt samfund og samtidig et så bæredygtigt samfund.

»Så jeg mener, det er en grundværdi, og jeg tror faktisk, det er en af de værdier, der kommer til at fylde mest i fremtiden.«

Bæredygtighed har ikke været på dagsordenen så mange år, hvordan kan det så være en bærende værdi for danskhed?

»Selvfølgelig er den ny, men de er alle fem relativt nye. Når man skal sige noget om danskhed, må man også sige, hvad der gør os unikke. Og hvis man ser de her fem i en samlet enhed, så er det det, jeg vil sige der er danskhed.«

Herunder kan du læse Dan Jørgensen uddybe de fem værdier:

»Du skal omfavne og bakke op om de her ting«

Bertel Haarder sagde om sine fem værdier, at det er noget, alle indvandrere skal tage til sig og leve op til for at blive dansk. Gælder det også for dine fem?

»Ja, det vil jeg faktisk sige. Men også at vi bliver nødt til at udvide den diskussion. For der er nogle forudsætninger, der gør de her værdier bærende. En af dem er vores sprog. Vi skal ikke bygge en mur op om Danmark, men vi skal have et fælles sprog til at kunne deltage i demokratiet, og man skal lære noget om det land, man kommer for at bo i. Hvis man kommer fra et meget korrupt land, hvor der ikke er så stor tillid til myndighederne, så skal man tilegne sig de værdier,« siger Dan Jørgensen.

Interviewet fortsætter under billedet

Det store antal flygtninge, der er kommet til Danmark det seneste år, skal tilegne sig de danske værdier og især det danske sprog, mener Dan Jørgensen.
Det store antal flygtninge, der er kommet til Danmark det seneste år, skal tilegne sig de danske værdier og især det danske sprog, mener Dan Jørgensen.

I et andet interview med Berlingske i sidste uge om danskhed sagde tyskeren Marc-Christoph Wagner, der har arbejdet og boet 12 år i Danmark, at han elsker at bo her, men at han ikke forstår, hvorfor danskerne er så ivrige efter, at udlændinge skal tænke og blive som dem.

Her kan du læse interviewet med Marc-Christoph Wagner.

Den opfattelse deler Dan Jørgensen ikke. Han mener ikke, at han eller befolkningen kræver, at udlændinge skal være som danskerne.

»Jeg har selv gået meget op i madkultur og egnsretter, men jeg kunne ikke drømme om at sige, at folk skal spise noget mad, hvis ikke de har lyst. Det er jo assimilation, og det går jeg ikke ind for.«

Han retter sig op.

»Integration er noget andet. Vi beder ikke folk om at lægge deres identitet og kultur væk, medmindre det ligger i kulturen, at manden må slå konen osv. Men hvis du ikke kan sproget, ikke deltager i demokratiet, kommer fra et sted, hvor du ikke vant til en fagforening og synes, det er bedre at lade være at betale skat, fordi pengene går ned i lommen på en diktator, så bliver vi nødt til at sige, at du skal omfavne og bakke op om de her ting. Ellers risikerer det hele at ramle sammen.«

Skal man føle sig som dansker for at være rigtig integreret i det danske samfund?

»Ja, det synes jeg. Men det skal ikke være i modsætning til den kultur, man kommer fra. Man kan godt begge ting.«

Bertel Haarder mener, at selv hvis man som udlænding er født i Danmark, så må man opgive drømmen om at blive 100 procent dansker. En pakistaner kan aldrig blive dansker. Man kan blive dansk-pakistaner. Deler du det synspunkt?

»Jeg forstår ikke behovet for den sondring. Jeg synes sagtens, man kan fortsætte med at være pakistaner, men også være dansker. Jeg betragter ikke Naser Khader som mindre dansker, selvom han også er syrer.  Men det er problematisk, hvis man lever i Danmark og fravælger den ene og siger, man er fra Syrien eller Eritrea. Det skal du have lov til at være, og det skal være en del af din identitet, men der skal også det element på, at du er dansker og en del af det danske fællesskab.«

Politikere må slå hårdt ned ned på dem, der ikke vil danskhed

Den tyrkiskfødte radiovært, Fadime Turan, sagde i interviewet, »Jeg er dansk Folkepartis hedeste drøm« fra sidste uge, at man konstant bliver holdt fast i sin etnicitet fra politisk hold.

»Når ens bagage og historie hele tiden bliver dæmoniseret, kan det altså føre til modreaktioner. Enten gør man endnu mere for at insistere på sin danskhed, eller også trækker man den modsatte vej,« sagde hun.

Dan Jørgensen erkender den problematik.

»Det er et enormt dilemma det der. På den ene side kan jeg godt se, at vi med til at stigmatisere nogle mennesker, hver gang vi påpeger integrationsproblemer, og at mennesker med ikke-vestlig oprindelse er højere repræsenteret i kriminalitetsstatistikker og lavere i beskæftigelsesstatistikkerne.«

Han tager en dyb indånding. Og siger så med fast stemme:

»Omvendt kan jeg bare ikke se, at vi kan lave om på det, for det er jo sådan, verden er. Jeg kan godt forstå, det kan være belastende at høre på for de indvandrere, som jo slet ikke har de problemer, og som deltager aktivt i det danske samfund. Men jeg kan jo ikke som politiker lade være med at slå hårdt ned på dem, der synes det er okay at slå kvinder og børn og alt muligt andet. Det kan jeg bare ikke.«

Artiklen fortsætter under billedet

Det er et dillemma, hvor meget politikerne skal snakke om problemer med integrationen, fordi man også rammer de velintegrerede, erkender Dan Jørgensen.
Det er et dillemma, hvor meget politikerne skal snakke om problemer med integrationen, fordi man også rammer de velintegrerede, erkender Dan Jørgensen.

Men hvis man ikke laver kriminalitet og bryder love, men vælger at leve efter en anden kultur, hvorfor kan man så ikke bare få lov til det?

»Der er selvfølgelig en klar sondring mellem, hvad der er lovgivning, og hvad der er kultur og værdi. Vi kan ikke lovgive om, at du skal være medlem af en fagforening, og du skal have ligestilling i dit hjem. Jeg tror heller ikke på, at en sagsbehandler skal sidde og kigge Fatma og Ahmed i øjnene og sige, hvordan de skal leve. At læse en bog om danskhed tror jeg heller ikke på. Det er meget mere noget med at blive en del af samfundet, og så er vi tilbage ved det med at komme ud på arbejdsmarkedet og gøre det let at komme ud i foreninger.«

Hvis ikke du bakker op, må du flytte til et andet land

Vi er ved at nærme os afslutningen på interviewet.

Dan Jørgensen hiver den ting frem, politiko.dk har bedt ham om at tage med som et symbol på noget dansk. Det er et stort billede af Thorvald Stauning, der blev den første socialdemokratiske statsminister i 1924.

Artiklen fortsætter under billedet

Dan Jørgensens danske værdier er stærkt inspireret af Stauning.
Dan Jørgensens danske værdier er stærkt inspireret af Stauning.

»Mange af de værdier, som vi i dag kalder danske, og det vil de sikkert blive tossede over i Liberal Alliance, har vi i arbejderbevægelsen været med til at sørge for. Lighed, solidaritet, frihed, deltagelsesdemokrati som nogen af de vigtigste. Og der er nok ikke nogen, der har haft så stor indflydelse på det som Stauning. Han tog de allerførste kampe, var med til at få gennemført reformen af grundloven i 1915, hvor kvinder fik stemmeret, og han stod i spidsen for en arbejderbevægelse med ordnede forhold. Det er derfor, det er ham,« siger Dan Jørgensen.

Hvordan sikrer vi så de værdier, spørger han.

Og svarer selv:

»Den globale ulighed og bæredygtighed kan vi ikke gøre noget ved alene. Så vores nationale værdier vil kun sikres af internationalt samarbejde. Desuden er det klart, at vi ikke bare kan være værdirelativister og sige, at alt er lige godt. Hvis man kommer fra en patriarkalsk familie og kultur, hvor man fx synes, at manden er bedre end kvinden, er det ikke godt. Der er ligestilling en bedre værdi,« siger Dan Jørgensen.

»Og hvis man ikke synes det, så synes jeg, man skal flytte til et andet land.«

Nu har Dan Jørgensen og Bertel Haarder givet deres bud. Hvilke værdier, synes du, indkapsler danskhed? Hvis du er på Twitter, kan du skrive til politiko.dks profil @politikodk under hashtagget #danskeværdier.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.