Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dalai Lamas besøg i Danmark giver regeringen hovedpine

Hensynet til danske handelsinteresser vejer tungere for regeringen end Tibets kamp for menneskerettigheder. Det er ifølge Radio24syvs politiske redaktør forklaringen på, at regeringen ikke mødes med Dalai Lama, når han besøger Danmark til februar.

Hverken statsministeren eller udenrigsministeren har planlagt at mødes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, når han kommer til Danmark i februar. Det skyldes hensynet til danske handelsinteresser i forholdet til Kina, vurderer Radio24syvs politiske redaktør, Jesper Termansen.

»Det handler dybest set om handelsinteresser og om Kinas magt og indflydelse,« siger han.

Dalai Lamas besøg hos verdens ledere har gang på gang fremkaldt sure miner hos det kinesiske styre, der har set møderne som symbol på støtte til Tibets ønske om selvstændighed.

Herhjemme kritiseres det udeblivende møde mellem regeringen og Dalai Lama af både Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

»Det er på tide, at regeringen gør op med sig selv, om den reelt går ind for demokrati og ytringsfrihed, som den ofte taler om. Hvis man vil støtte demokratiske kræfter i Kina og Tibet, bliver man nødt til mødes med dem, nødt til at anerkende dem, nødt til at drøfte situationen med dem. Når regeringen ikke vil mødes med Dalai Lama, sender den et ganske klart signal til det kinesiske diktatur: I kan fortsætte med at undertrykke jeres befolkning, vi kommer ikke til at blande os. Det synes jeg er meget uheldigt,« siger Enhedslistens udenrigs- og menneskerettighedsordfører, Nikolaj Villumsen (Ø).

Men de Radikales udenrigsordfører, Zenia Stampe (R), mener, at kritikken er helt forfejlet.

»Dalai Lama er en åndelig leder, han er ikke en politisk leder. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at han ikke har bedt om et møde. Det tror jeg netop er for ikke at politisere sit besøg,« siger hun.

Zenia Stampe mener hovedsageligt, at et møde mellem regeringstoppen og Dalai Lama vil symbolisere, at Danmark er på vej til at bryde sin et-kina-politik, som går ud på at Danmark anerkender Kinas suverænitet over Tibet. At et møde skulle symbolisere støtte til menneskerettigheder i regionen, lægger hun mindre vægt på.

Politisk redaktør Jesper Termansen giver ikke meget for regeringens forklaring:

»Det er en skinforklaring, for der er ingen tvivl om, at grunden til, at Dalai Lama ikke beder om et møde, er, at han godt ved, det ville sætte regeringen i et ubehageligt lys. Det er ikke fordi, han ikke har lyst til at modtage anerkendelse. Han har i den grad lyst til, at Tibets sag, og den sag, han kæmper for, bliver anerkendt i verden. Han har jo også tidligere mødtes med både Poul Nyrup Rasmussen (S), Anders Fogh Rasmussen (V) og senest Lars Løkke Rasmussen (V),« siger han.

Ved det seneste møde mellem Dalai Lama og Lars Løkke Rasmussen, husker Jesper Termansen ironisk nok, hvordan Helle Thorning-Schmidt (S) skosede den tidligere statsminister for kun at ville møde Dalai Lama ved et privat besøg.

»Hun sagde: Hvis jeg skulle mødes med Dalai Lama, så ville det jo heller ikke være som Helle fra Østerbro, men som leder af Socialdemokraterne,« husker den politiske redaktør.

Til trods for at Lars Løkke Rasmussen kaldte besøget for privat, udløste mødet i 2009 en diplomatisk krise med Kina.

Tibet har i mange år kæmpet for selvstændighed, efter det blev besat af Folkerepublikken Kina i 1950, og Kina har i løbet af årene været under anklage for grove brud på menneskerettighederne i Tibet. Dalai Lama har tidligere været Tibets leder, og selv om han nu siger, han stiller sig uden for politik og blot ønsker at skabe fredelige relationer til kineserne, er han en torn i øjet på det kinesiske styre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren. Hun henviser til udenrigsministeren, som igen har henvist til Zenia Stampe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.