Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Da terrorfrygten kom til folkemøde

Politiet slog fuldstændig ring om Folkemødets debatarrangement med Geert Wilders og Flemming Rose. Men det eneste eksplosive var Roses verbale angreb på Wilders.

Politiets efterretningstjeneste og politiet var massivt til stede, da den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders deltog i et debatarrangement planlagt af Trykkefrihedsselskabet.
Politiets efterretningstjeneste og politiet var massivt til stede, da den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders deltog i et debatarrangement planlagt af Trykkefrihedsselskabet.

Allerede torsdag på Ystad-Rønne-færgen slog tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen tonen an:

»Ham der Geert Wilders med nylonhåret – hvad hulen han skal på folkemødet, har jeg svært ved at se,« sagde tidligere udenrigsminister fra Venstre Uffe Ellemann-Jensen i en mikrofon til de mange mennesker med kurs mod Bornholm.

At dømme efter bifaldet er Uffe Ellemann-Jensens holdning udbredt. Den hollandske højrefløjspolitiker og islamkritiker Geert Wilders er uden tvivl også Folkemødets mest omdiskuterede deltager.

Mange har beskrevet det som ren provokation, at Trykkefrihedsselskabet har inviteret Geert Wilders og i det hele taget givet ham al den opmærksomhed. Og så endda på Folkemødet, hvor rolig, demokratisk debat er omdrejningspunktet.

Massivt politiopbud

Men lørdag fik Geert Wilders taletid. Han og Flemming Rose, Jyllands-Postens udlandsredaktør, mødtes i et debatarrangement, som Trykkefrihedsselskabet afholdt om ytringsfrihed i Europa. Men det blev snarere et møde mellem de stærke antiislamiske følelser, som Geert Wilders repræsenterer, og Flemming Roses intellektuelle logik.

Eller som Flemming Rose selv formulerede det:

»Det hér er på ingen måde et møde mellem meningsfæller.«

Folkemødet adskiller sig i år ved et massivt politiopbud, der møder én allerede, når man går i land i Rønne. Allinge, hvor Folkemødet finder sted, er også præget af betjente i gule veste og blå mandskabsvogne i byens smalle, stejle gader.

Normalt er der 50 betjente på hele øen. Egentlig skulle Trykkefrihedsselskabets arrangement have fundet sted i et telt, men politiet flyttede det til Kongeskærskolen.

 

Lokale kalder det Danmarks smukkest beliggende skole og påpeger udsigten til klippeskær og Østersøen. I går havde politiet slået en ring omkring skolen og visiterede deltagerne med metaldetektorer og bombehunde. Og havblikket var præget af et flådefartøj, der krydsede frem og tilbage foran den røde murstensbygning.

Indenfor i skolens fyldte, luftfattige aula sad så Geert Wilders: Med mørkt jakkesæt og tilbagestrøget, blond hår og ved siden af Flemming Rose. Begge er debattører med enorm international gennemslagskraft. Begge har betalt en høj pris og har i mange år levet under politibeskyttelse.

Men nogenlunde dér opfører ligheden.

Flemming Rose henviste til den amerikanske højesteretsdommer Oliver Wendell Holmes, som for mere end 85 år siden formulerede, at beskyttelsen af ytringsfriheden i et demokrati handler mindre om at beskytte den tanke, man er enig i. Og mere om at beskytte den tanke, som man hader.

»Gennemgår man Geert Wilders taler og politiske forslag, består han ikke den test,« sagde Flemming Rose:

»Geert Wilders har ikke været villig til at støtte ytringsfrihed for de tanker, som han hader. Til gengæld har han advokeret for at forbyde koranen, fordi han opfatter den som en fascistisk bog ligesom Hitlers Mein Kampf, der er forbudt i Holland.«

»Hr. Wilders har flere gange sagt, at han hader islam. Det er et legitimt synspunkt i ethvert samfund, som beskytter ytringsfriheden. Men jeg synes, det er problematisk, når hr. Wilders ikke vil give hollandske muslimer samme ret til som alle andre borgere i Holland,« sagde Flemming Rose.

Han argumenterede for, at Geert Wilders vil forbyde koranen og moskeer. Samtidig vil han ændre grundloven i Holland, så religiøse skoler for muslimer kan forbydes. Wilders argument er ifølge Flemming Rose, at islam ikke er en religion, men snarere en totalitær politisk ideologi som kommunisme og fascisme.

»Jeg synes, at Geert Wilders kamp for ytringsfrihed er fordomsfuld og ensidig. Hvis man skulle overføre hans tilgang til ytringsfrihed til dette folkemøde, ville de som mener, at han spreder had, have en god sag i forhold til ikke at lade ham tale,« sagde Flemming Rose og tilføjede:

»Det er heldigvis ikke tilfældet.«

Handler om Vestens overlevelse

Flemming Rose gav altså ikke ordet videre til Geert Wilders med nogen kærligheds­erklæring. Alligevel indledte den hollandske politiker på dansk og med overskud:

»Jeg elsker Danmark. Jeg ved godt, at ikke alle i Danmark elsker mig, og at det nok nærmere er omvendt, men det er ok.«

Han forklarede, at han ofte møder kritik i samme stil som Flemming Roses: At han kalder sig en fortaler for ytringsfrihed, men vil forbyde koranen og lukke både moskeer og muslimske skoler. Og er det ikke en selvmodsigelse?

»Nej,« svarede Geert Wilder og begrundede, at det i virkeligheden handler om Vestens overlevelse:

»Realiteten er, at islam ikke kun er en totalitær ideologi, men også vil etablere tyrannisk magt over ikke-muslimer. Realiteten er også – selv om vi anerkender det eller ej – at islam byder alle følgere at få alle lande til at underkaste sig sharialov, hvor og når der er mulighed for det,« sagde Geert Wilders og fortsatte:

»Islam vil gøre os alle til slaver af sharialov og dræbe alle, som vover at sætte sig imod.«

Med to så forskellige standpunkter sluttede debatarrangementet med høflig uenighed mellem Geert Wilders og Flemming Rose.

Og da de ca. 80 deltagere forlod skolen og politiets ring, var der udenfor i solskinnet lidt færre andre deltagere end ellers. Tidligere på dagen havde et stort optog nemlig under stille protest forladt Folkemødet for at spise frokost et sted langt fra Geert Wilders.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.