Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Da en ny politiskole pludselig pressede regeringen ud i et truende løftebrud

Regeringen ville placere en ny politiskole i Herning, men ser nu ud til at måtte lægge den et andet sted. En vindersag i Venstre-baglandet er blevet forvandlet til en bitter strid om lokale interesser og de afgørende mandater på Christiansborg.

Regeringen er nu klar til at placere en ny vestdansk politiskole et andet sted end i Herning - beslutningen er op til Kristian Thulesen Dahl (th.) - ikke Lars Løkke (tv.), mener Hernings borgmester Lars Krarup.
Regeringen er nu klar til at placere en ny vestdansk politiskole et andet sted end i Herning - beslutningen er op til Kristian Thulesen Dahl (th.) - ikke Lars Løkke (tv.), mener Hernings borgmester Lars Krarup.

Da der i 2004 skulle rykkes rundt på Danmarkskortets kommunegrænser og samles fem store regioner, var den sidste lille detalje i den store aftale at få besluttet, hvor de fem nye regionshovedsæder skulle placeres.

Aftalen blev, at der ikke skulle bygges nyt - nogle af de eksisterende amtsgårde skulle tages i brug. Selve placeringen handlede dernæst om forhandlernes »lokale perspektiv«, fortæller Venstres daværende politiske ordfører Jens Rohde.

Sammen med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og DFs Kristian Thulesen Dahl var han med til at træffe beslutningen.

Lars Løkke er fra Græsted og tidligere amtsborgmester i Frederiksborg - Region Hovedstaden fik hovedsæde i Hillerød. Thulesen Dahl bor i Thyregod tæt på Vejle - Region Syddanmark fik hovedsæde i Vejle. Og Jens Rohde kommer fra Viborg, hvor Region Midt hører hjemme i dag.

»I den slags situationer kan det ikke nytte noget, at man går og bilder hverken sig selv eller andre ind, at politik er nogen speciel rationel størrelse. Politik handler om mange ting, og heri ligger selvfølgelig også præferencer af mere personlig karakter,« forklarer Jens Rohde, som også lægger vægt på, at det var en god idé at træffe beslutningen hurtigt.

»Hvis vi ikke havde gjort det med det samme, så var der gået et uoverskueligt spil i gang, hvor alle større byer havde brugt enorme kræfter og ressourcer på at fortælle, hvorfor de var bedst. Det var jo også det, vi gerne ville undgå,« siger han.

Anderledes gik det til, da Venstre-regeringen i november 2015 havde fået landet et nyt politiforlig og skaffet det traditionelle Venstre-bagland i Vestdanmark en ny politiskole.

I stedet for at sætte et kryds på Danmarkskortet og lukke sagen med det samme, satte regeringen gang i en analyse, hvor kommunerne i en budkrig kunne komme med deres bedste forslag, som Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen så skulle vælge og vrage mellem.

Problemet for regeringen er nu, at krigen er trukket ud, blevet mere brutal end forventet og har bredt sig til Christiansborg, hvor en politisk ydmygelse truer i den kommende uge.

Torsdag aften meddelte justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han trods et klokkeklart løfte i regeringsgrundlaget alligevel er åben for at placere en ny politiskole et andet sted i landet end Herning - så længe det bliver et nybyggeri.

Men regeringen får ikke et nybyggeri. De kan pege på en eksisterende bygning som aftalt, lyder det fra fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der står sammen inden et møde med ministeren i morgen.

»Det er regeringen, der skal give sig, for vi har været meget rimelige gennem hele den her proces. Det er regeringen, der ene og alene har ansvaret for at få kludret det hele fuldstændig sammen,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Alt pegede på Herning

For at forstå den langtrukne affære om politiskolen skal man starte, hvor historien altså ikke længere ser ud til at ende - i Herning.

Ifølge byens Venstre-borgmester, Lars Krarup, var det nemlig ham, der allerede før sidste folketingsvalg i 2015 gødede jorden for at få skabt en ny politiuddannelse.

»Idéen med en vestdansk politiskole er min. Jeg har brugt to år af mit liv på det her nu. Det første halve år uden for mediernes søgelys med politidirektører, COWI-analyser, professionshøjskoler og retsordførere fra de forskellige partier. Fællesnævneren for min analyse har hele tiden været, at alt pegede på Herning,« siger han.

Op til valget meldte Venstre ud, at de delte den samme analyse - de ville placere en ny politiskole i Herning. DF bakkede op og sagde til Jyllands-Posten, at en politiskole »eksempelvis kunne ligge i Herning«. Den lokale Herning-kandidat Dennis Flydtkjær (DF) pegede også på sin hjemstavn.

I Venstres regeringsgrundlag stod der, at de ville »etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark«, og oven i en stor udflytning af statslige arbejdspladser var det noget, der virkelig vakte genlyd i det jyske bagland.

»Sådan en skole er noget af det mest attraktive, du kan få til byen som borgmester. Det er noget, som både giver arbejdspladser, men som sikkert også vil ligge der mange år ud i fremtiden. Der vil være familier, som flytter hertil på grund af skolen, og det vil have stor betydning for uddannelsesmiljøet generelt i byen,« siger Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).

Han forventede dog ikke dengang, at Vejle Kommune reelt kunne komme i spil til at få den eftertragtede politiskole - for hans parti ville jo placere den i Herning.

»Vi havde hørt meget snak internt om, at det var sådan, det ville gå. Uanset partifarve, så var det analysen dengang,« siger Sigtenbjerggaard.

Men i politiforliget - som V, S, DF, LA og K står bag - er der kun sat 50 mio. kr. af i 2017 og i 2018. Og de skal gå til at ombygge en eksisterende bygning, ikke til at bygge en ny. Sådan er opfattelsen i hvert fald hos S og DF.

»Vores vurdering er, at et nybyggeri både tager for lang tid og er for dyrt. Det vil være nemmere bare at finde en eksisterende bygning, som jo var hele årsagen til at sætte et analysearbejde i gang,« siger Peter Kofod Poulsen.

Den interne budkrig

Med analysearbejdet blev der åbnet for det uoverskuelige spil, som Jens Rohde, Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen undgik i 2004.

En aktindsigt hos Statsministeriet, som Berlingske har fået, viser, hvordan borgmestre og menige borgere det seneste halvandet år har sendt deres venlige hilsner til Lars Løkke Rasmussen sammen med et godt bud på, hvor i landet en ny politiskole bedst befandt sig.

»Som I sikkert har noteret jer, er Randers inde i en god udvikling, og har rigtigt meget at byde på,« lyder det i en mail fra V, S og DF i Randers Kommune.

Et håndskrevet brev fra borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade (V), følger op på en snak, han har haft med statsministeren til kommunernes årlige topmøde i Aalborg.

»Vedlagt en kort beskrivelse og forslaget - vi håber det er Jammerbugtens tur!« skriver han.

Også Svendborgs og Sønderborgs borgmestre skrev til Løkke. Og som Berlingske tidligere har beskrevet, gav også en af landets rigeste personer, Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen, sit besyv med.

»Som du sikkert har fornemmet er der stærke kræfter på begge sider af grænsen som ønsker båndene styrket. Danskerne er blevet et »hit« i Nordtyskland,« skriver han og håber på, at Løkke vil arbejde for en politiskole i Sønderborg.

Imens de politiske hilsner stod på, analyserede Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen videre på de bud, de fik ind fra i alt 32 kommuner. Kort tid før den forventede aflevering af rapporten i juni 2016 fik forligspartierne pludselig besked om, at den ikke ville blive færdig som ventet.

Arbejdet trak ud, for nu skulle der pludselig ikke kun analyseres på eksisterende bygninger - det skulle også vurderes, om det måske var en bedre idé med et nybyggeri.

»Vi var ved at tabe næse og mund. For os gav det ingen mening at afsøge muligheder for nybyggeri, før man havde haft mødet i forligskredsen om det andet,« har Peter Kofod Poulsen tidligere fortalt Berlingske.

En vennetjeneste?

Det er med meldingen om, at nybyggeri var værd at tage med i rapporten, at konspirationerne om en vennetjeneste til Hernings borgmester, Lars Krarup, får næring.

Det er almindeligt kendt i Venstre, at Hernings borgmester var med til at hjælpe Lars Løkke Rasmussen, da han i sommeren 2014 var ved at miste grebet om formandsposten i Venstre.

Kunne placeringen af den nye politiskole fungere som en slags tilbagebetaling for dengang?

Der er overhovedet ikke lagt beviser frem for påstanden. Men den er blevet brugt offensivt af oppositionen.

»Hvorfor er regeringen så ivrig efter at bygge nyt i stedet for at bruge eksisterende bygninger? Er det et politisk ønske, eller handler det om vennetjenester,« spurgte Trine Bramsen (S) i Jyllands-Posten inden et samråd om sagen i efteråret.

Ifølge regeringen skyldes beslutningen om nybyggeri et stort ønske fra Rigspolitiet. Da deres rapport lå færdig i november 2016, pegede de på tre bud på eksisterende bygninger. De er markeret med grønne farver og ligger i Skanderborg, Holstebro og Vejle Kommune.

Men »samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for politiet i forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter,« står der.

Med valget af et nybyggeri fik regeringen samtidig muligheden for at placere politiskolen i hvilken som helst vestdansk kommune. Det er et »regeringsprærogativ«, som tidligere justitsminister Søren Pind sagde.

Regeringen valgte Herning - og det fik hurtigt de andre bydende borgmestre til at kritisere processen.

»Når der kommer en rapport fra Rigspolitiet, hvor Herning slet ikke er nævnt, mens farven for Vejle er lysende grøn, så står vi jo måbende tilbage, når regeringen alligevel vælger Herning,« fortæller Arne Sigtenbjerggaard fra Vejle.

Værre for regeringen blev det, da også Kristian Thulesen Dahl trak spørgsmålet med ind i efterårets forhandlinger om finansloven. Med kun 100 mio.kr. sat af i politiforliget, mangler regeringen nemlig godt 400 mio. ekstra for at få råd til et nybyggeri.

Beløbet skal godkendes af Folketingets Finansudvalg, og uden mandaterne fra DF eller S får regeringen ikke flertal. DF vil ikke bruge flere penge, kunne Thulesen Dahl fortælle for rullende kameraer, efter finansministeren havde præsenteret sin finanslov.

Det politiske nederlag

Dagen efter finanslovsaftalen holdt Venstre landsmøde i Herning.

Det var her, Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin plan for at lukke K og LA ind i sin regering. Og det var her, Søren Pind måtte beklage for et uskønt forløb, men samtidig stod fast:

»Politiskolen er blevet placeret i Herning,« sagde Pind.

I det nye regeringsgrundlag står der ligeledes, at regeringen »vil placere en ny politiskole i Herning«. Men det vil den altså ikke nødvendigvis længere. Nu er det i stedet regeringens ønske at få det nybyggeri, som Rigspolitiet og politiforbundet anbefaler.

Men det er slet ikke op til regeringen nu, mener Lars Krarup - det er helt op til Kristian Thulesen Dahl.

»Han må fortælle, om han mener, at ambitionerne for de vestdanske politielelever vægter højest. Eller om han vil placere dem på en udtjent sygeplejeskole i Vejle, hvor han er selv er valgt,« siger borgmesteren.

DFs retsordfører peger i stedet på Rigspolitiets rapport og de grønne bud fra Vejle, Holstebro og Skanderborg. Selvom der med garanti er masser af borgmestre, der er klar til at byde ind med nybyggeri, så bliver det ikke aktuelt, mener han.

»Der er gået lokalpolitik nok i den her sag. Nu skal vi altså have den lukket og fundet en løsning,« siger Peter Kofod Poulsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.