Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Da en hest og 70.000 kroner pludselig bragte DR i politisk modvind

DRs ledelse har taget usædvanlige skridt i sagen om en hestefragt for 70.000 kroner. Det er der gode grunde til – for hård kritik og blæst er det sidste, mediegiganten har brug for nu.

Danmarks Radio har det med at komme i centrum.

Således også i sagen om mediets USA-korrespondent, Johannes Langkilde, hvis hustru har fået fragtet sin hest over Atlanten for 70.000 licenskroner.

Umiddelbart er sagen så internt et anliggende, som det overhovedet kan være – der er tale om en aftale indgået mellem en medarbejder og en ledelse, og ifølge DR har det samlede budget for flytningen til USA været helt efter bogen og ganske normalt.

Og som sådan behandlede DR da også sagen i første omgang – som en sag mellem dem og Johannes Langkilde og derfor som noget, der ikke skulle kommenteres.

Alligevel valgte DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, i går - ganske usædvanligt - at gå offentligt ud med en umisforståelig beklagelse af det, han kaldte for et »fejljugement«. Og med en garanti for, at hestens hjemtransport ikke vil ske på DRs regning.

I aftes måtte Haagerup i DR2s program Deadline tilmed svare på spørgsmål om rimeligheden i, at han – ifølge Deadline – får betalt transport med bl.a. fly og taxa for 20.000 kroner om måneden.

Sager om brug af offentlige midler er, om man kan lide det eller ej, måske noget af det mest sprængfarlige stof, der overhovedet er i Danmark, og følgerne kan være katastrofale – tænk bare på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) bilagssager.

Derfor udviklede sagen om hesten sig da også hurtigt til at blive en møgsag for DR. Landets medier kørte historien på toppen af netaviserne, de sociale medier stormede i en kombination af forargelse og spydig sarkasme – og vigtigst af alt tog politikere på stribe afstand fra den bekostelige hestefragt.

Herunder Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, som ellers plejer at stå last og brast med DR som værende en vigtig brik i selve velfærdssamfundet, og – vigtigst af alt – den nye kulturminister, Mette Bock (LA), der kaldte sagen for »bizar«:

»Helt personligt synes jeg, at hvis det forholder sig som beskrevet her, så gør DR sig utroligt sårbar over for kritik,« sagde hun til TV2.

Det sidste kan vel ikke siges meget mere præcist. Og kritik er det absolut sidste, DR har brug for.

I forvejen tegner den politiske vejrudsigt nemlig ganske udfordrende for mediemastodonten. Den nye regering har som erklæret mål at »målrette« DR’s produktion, som det hedder i regeringsgrundlaget, og derfor nedsætte antallet af kanaler.

Regeringen vil også nedsætte licensen – altså institutionens indtægtsgrundlag.

Samtidig presser de private, danske medier hårdt på at få begrænset DR’s størrelse og albuerum på det danske mediemarked. De private medier mener, at DR med deres ageren – blandt andet på nettet - skader de private udbyderes muligheder for at finde nye, digitale indtægtsmodeller, og at mediepluralismen i Danmark derfor kan lide alvorlig skade.

Et synspunkt, der ganske tydeligt vinder mere og mere indpas på Christiansborg, hvor regeringens store støtteparti, Dansk Folkeparti, går forrest i et opgør med DR. Dansk Folkeparti vil skære DR med 25 pct., og den nu tidligere kulturminister, Bertel Haarder, tog imod retningen på det forslag med åbne arme.

Haarder truede samtidig med kun i udgangspunktet at forhandle med de blå partier om en aftale for DRs fremtid for ad den vej at lægge pres – både på de røde partier og på DRs ledelse og bestyrelse.

Noget tyder på, at Mette Bock har slået en lidt mere kompromissøgende linje an, men det er endnu helt ukonkret, og reelt er det fortsat helt åbent hvor hård en linje, regeringen har tænkt sig at køre over for DR.

Det er nok også det, der får den politiske kommentator, Hans Engell, til at konkludere, at »det bliver en dyr sag« for DR, fordi »det gør det sværere for DR’s venner på Christiansborg at forsvare virksomheden«, og fordi det for »politikerne på Christiansborg bliver et symbol på, at der er meget fedt på skelettet ude i DR-byen«, som han malerisk udtrykte det over for Ritzau.

Om det går så galt, er ganske usikkert. På Christiansborg anerkendes DR bredt som en vigtig institution, og noget jordskred vil der næppe blive tale om.

Men at sagen er ubelejlig og puster til de gløder, der i forvejen varmer godt op under mediegiganten, er der næppe tvivl om.

Kasper Kildegaard er Berlingskes politiske redaktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.