Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugen i dansk politik

Da dansk politik handlede om »grisefest«, tv-serien Matador og et par mystiske Trump-tweets

Politisk ugepost: Vi har samlet alle de vigtigste historier om dansk politik fra de første dage af 2017. Du får hele overblikket fra ugen samlet ét sted: Lige her.

Velkommen til en premiere.

Det her er Berlingskes nye politiske ugepost.

Det er her, vi hver lørdag giver dig ugen i dansk politik i kondenseret form. Vi kigger tilbage, følger op og sætter i ramme for dig, så du hver weekend kan blive fuldt opdateret på ugen, der er gået.

Du kan selvfølgelig abonnere på ugeposten. Det kan du gøre ved at tilmelde dig nyhedsbrev nummer seks i linket her.

Løkke åbnede 2017 med Matador

Nå. Nok præsentation. Nu skal vi i gang.

I gang med året i dansk politik kom vi, da statsminister Lars Løkke Rasmussen for en uge siden indledte 2017 med den traditionelle nytårstale.

Den blev holdt i hans kontor i Statsministeriet og leveret direkte i modsætning til sidste år, hvor Løkkes nytårstale blev holdt på Marienborg og optaget tre dage før, den blev sendt.

Løkkes nytårsord til danskerne går næppe over i historien som en af tidens store nytårstaler. Det var talen ikke til. Og på ryggen af et turbulent efterår med regeringsudvidelsen og med udsigt til et par år til næste valg (formentlig), var det ikke nu, Løkke skulle holde den slags tale.

Venstres formand kom ikke med nye udspil eller overraskende udmeldinger, men gentog intentionen om flere af de reformer, regeringen allerede har bebudet: En højere pensionsalder, en ændring af SUen og en reform, der skal sikre, at flere kommer væk fra kontanthjælp og i job.

Men det var talens fokus på Matador (som Løkke ifølge ham selv har set 20 gange!) og Løkkes fokus på Matadors skaber, Lise Nørgaards 100 års fødselsdag, der umiddelbart gav mest omtale.

Kristian Thulesen Dahl anerkendte statsministerens hyldest til serien og seriens skaber, men underkendte Løkkes analyse af, hvorfor Matador er vigtig for det danske samfund.

»Han undlader desværre at fokusere på, at hvor vigtigt det fællesskab og den samhørighed, som vi havde i "gamle dage" og som Matador også bygger på, betyder for vores samfund i dag,« skrev DF-formanden på Facebook.

Siden er kritikken af Løkkes tale taget til:

Og i flere avisledere blev Løkkes vanskelige position fremhævet:

»Vi er ved at skrive endnu et sort kapitel i vores historie«

Vi forlader nytårstalen og bevæger os videre til tirsdag. Det var nemlig her, Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, for alvor stemplede ind i 2017 - i hvert fald opmærksomhedsmæssigt.

I et debatindlæg i Politiken sammenlignede Grenov et dansk udrejsecenter for afviste asylansøgere med en kz-lejr.

»Før Anden Verdenskrig udviste Danmark jøder til Nazityskland. Vi er ved at skrive endnu et sort kapitel i vores historie,« skrev Stig Grenov blandt andet i sit indlæg, der hurtigt fik folk op ad stolene.

En af dem var udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der på Facebook tordnede mod Stig Grenov og hans i hendes øjne helt forkerte sammenligning:

»Det er direkte respektløst overfor de seks mio jøder, der mistede livet i koncentrationslejrene at sammenligne Udrejsecenter Kærshovedgård med kz-lejrene, som Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, gør i dag.«

Siden er Grenovs indlæg blevet diskuteret vidt og bredt.

I BT i onsdags skrev avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, at Grenov med sit indlæg »ramte rent« i forhold til den gruppe borgerlige vælgere, som man ifølge hende »i Danmark med et fordomsfuldt udtryk kalder ’anstændige borgerlige’«.

Grenov burde, tilføjede Serup, have »afholdt sig fra at sammenligne med koncentrationslejre«. Men hvis han og Kristendemokraterne evner at italesætte næstekærligheden i forhold til både afviste flygtninge, døende, socialt udsatte og verdens fattige, er der ifølge Søs Marie Serup »en ikke bare lille plads i den store offentlige debat, men også en berettiget plads« til partiet.

I en leder i Berlingske torsdag var holdningen dog den modsatte. Debatten om udlændingepolitikken nåede med Grenovs nazisammenligning et »nyt lavpunkt« og kaldte Kristendemokraterne for »det lille, men dog tidligere seriøse« parti.

6 hurtige nyheder fra ugen

Det var to store historier fra ugen, der er gået. Her får I derfor lige 6 korte historier, der også har fundet sted.

Politiken skrev tirsdag på lederplads, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er på galoperende flugt fra fortiden. Og at partiets fremgang i meningsmålingerne viser, at det virker. Mere her.

Berlingske kunne tirsdag aften fortælle, at milliardær og Danfoss' bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen i november opfordrede statsministeren til at placere den nye politiskole i Sønderborg. Mere her.

Onsdag meddelte SFs barslende gruppeformand, Stine Brix, at hun ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

Torsdag blev tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) afhørt af Tibetkommissionen. Det tog tre minutter. Fredag var turen kommet til Villy Søvndal. Mere om Tibetkommissionens undersøgelse her. Og baggrunden for den her.

Også torsdag sagde økonomiprofessor Nina Smith, at det ikke længere nytter at blive ved at forsøge at få flere syge og ledige i job. Reform på reform siden starten af 1990’erne har gjort, at der snart ikke er flere lavthængende frugter at plukke ved at få flere i arbejde, sagde hun til Information. Fredag blev hun i øvrigt bakket op af en stribe topøkonomer i Jyllands-Posten.

Fredag kunne Berlingske fortælle, at Donald Trumps december-kritik af kampflyet F-35, som også Danmark har købt, vækker bekymring på Christiansborg. Den skaber nemlig usikkerhed om prisen på det milliarddyre kampfly-investering. Og derfor kræver de Radikale nu en afklaring. Læs mere her.

DF: Forsvundne afviste asylansøgere kan udgøre terrortrussel

Torsdag kunne Politiken fortælle, at 1.600 afviste asylansøgere på halvandet år er forsvundet fra de danske myndigheders søgelys, efter at deres anmodning om asyl var blevet afslået, men inden hjemsendelsen var blevet effektueret.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, sagde til avisen, at han ikke var overrasket over tallene, men at han er træt af regeringen, som »ikke tager nogen skridt til for alvor at gøre noget ved det«.

»Det er en sikkerhedsrisiko og kan i yderste konsekvens betyde, at der kommer terrorangreb i Danmark,« sagde Martin Henriksen, der foreslog, at man i Danmark frihedsberøver afviste asylansøgere - sætter dem bag tremmer, simpelthen.

Og mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) gerne vil »gå ned ad« den vej, bekendtjorde Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen, at partiet - af hensyn til internationale konventioner og »almindelige anstændighed« - ikke er villig til det samme.

Strid om »grisefester« eller »hetz«

Vi bliver lidt ved Dansk Folkeparti, der også spiller hovedrollen i den næste historie, du skal kende til fra ugen, der er gået. En historie, som rummer ord som »grisefest« og »hetz« samt en anklage om, at Dansk Folkepartis menige medlemmer i årevis af partiet er blevet instrueret i, hvordan de kunne få tilskud fra skattekroner øremærket til oplysning om Europa, mens de deltog i partiets fester.

Det var Ekstra Bladet, der onsdag skrev historien, som avisen byggede på en række bilag, interne referater, korrespondancer, regnskaber og beretninger fra en tidligere lokalformand med kendskab til partiets brug af penge til EU-oplysning.

Formanden for Europa-Nævnet, Anne-Marie Meldgaard, sagde onsdag til Ekstra Bladet, at hun ikke ville kommentere historien og tage stilling til, om festerne opfylder kravene til oplysning om EU. Hun vil først se regnskaber og have en snak med Dansk Folkeparti.

Onsdag stridedes Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, på Twitter om historien

Og torsdag kritiserede Søren Espersen så igen Ekstra Bladets historie - det skete i et interview med Ekstra Bladet, som vi her bringer et uddrag af:

Du skriver, at det er løgn og latin, hvad der står i Ekstra Bladet. Hvori består løgnen?

»I skriver grisefester på forsiden. Hvad fanden er det for en grisefest? På Mallorca eller hvad?«

I holder sommerfester med helstegt pattegris.

»Der har ikke været helstegt pattegris til nogen af de her arrangementer. Jeg vil ikke acceptere, at Europa-Nævnet har betalt for Dansk Folkepartis grisefester. Det er løgn.«

Det er en sommerfest, hvor der er helstegt pattegris.

»Nej, det er ikke nogen sommerfest. Og det var almindelig flæskesteg. Alle ærlige mennesker bør stå af, når man på forsiden skriver, at Europa-Nævnet betaler DF's grisefester. Hvad har det overhovedet med sagen at gøre, om der blev serveret pattegris.«

Vi har jo et bilag, der viser, at 3.000 skattekroner fra Europa-Nævnet gik til en helstegt pattegris i 2011.

Læs hele interviewet her.

Ugens citat

»De sidste mange års forfejlede integrationspolitik er en katastrofe, der ikke kan overdrives. Vi har i årtier behandlet indvandrere som børn, og af frygt for at krænke eller stille krav eller blive kaldt racister – eller hvad der har været på spil – så har alt for mange bare fået papir på, at de ingenting kan, fordi de har en eller anden skavank.«

- De Konservatives Naser Khader i BT.

Analyse: Partilederne har meget på spil i 2017

Vi lukker denne første udgave af Berlingskes politiske ugepost ned med Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaards, første politiske analyse i 2017.

»Dansk politik kan være en barsk disciplin. En arena, hvor der ikke er langt fra triumf til fiasko, fra hyldest til hetz, fra storhed til skrammer og ultimativt til fald. Sådan vil det også være i 2017,« skriver Kasper Kildegaard og gennemgår i sin analyse nøglefigurerne på Christiansborgs muligheder og udfordringer i 2017.

Om Lars Løkke Rasmussen skriver han blandt andet:

»Den nye regering ændrer dog ikke på, at Lars Løkke også i det kommende år går flere svære forløb i møde. Flere af hans mærkesager – skattelettelser og reformer af det danske samfund – møder ingen stor opbakning i Folketinget, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indtil nu har låst hinanden i en modstand mod mere af den økonomiske politik, der har været både dominerende og omstridt siden finanskrisens udbud.«

Læs hele analysen her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.