Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cypern spærrede Mette Gjerskov og hendes EU-kolleger inde

Det cypriotiske formandskab valgte at låse ministre inde og slukke for kameraerne for at få en aftale på plads, men forhandlingerne om EUs landbrugsreform kørte alligevel fast.

ARKIV. Fødevareminister Mette Gjerskov.
ARKIV. Fødevareminister Mette Gjerskov.

Man forsøgte sig onsdag med et gammelt trick og lukkede landbrugsministrene inde, slukkede for kameraerne og lod embedsmænd vente udenfor dørene.

Forhandlingerne om EUs landbrugsreform rykkede sig imidlertid ikke en tomme, oplyser Fødevareministeriet, som peger på, at fraværet af et nyt EU-budget har konsekvenser for forhandlingerne på mødet i ministerrådet for landbrug og fiskeri.

- Det er tydeligt, at medlemslandene ikke er indstillet på at indgå kompromisser så længe, der ikke er noget budget. Jeg oplever, at mange medlemslande sætter de grønne krav på højkant. Holdningen er, at der ikke kan blive tale om nye grønne krav så længe, de ikke ved, hvad der er at gøre godt med, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

Formandskabets indespærring af EUs landbrugs- og fødevareministre varede flere timer og var et forsøg på at få forhandlingerne til at flytte sig. Det gamle forhandlingstrick med at isolere parterne virkede imidlertid ikke efter hensigten.

Mette Gjerskov ærgrer sig over situationen.

- Vi har brug for en aftale om grøn omstilling, vi har brug for nogle beslutninger, der mindsker bureaukratiet, og så har vi brug for nogle klare meldinger til landbruget, så landmændene ved, hvor de står, hvis reformen bliver forsinket, siger hun.

Det cypriotiske formandskab forventede så sent som i sidste uge, at EUs landbrugsministre ville blive enige om en fælles generel indstilling til landbrugsreformen på mødet onsdag, så ministerrådet ville kunne indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.