Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Corydon: Rigsrevisionen bekræfter min version af Dong-salg

Den tidligere finansminister hæfter sig ved, at den politiske håndtering af Dong-salget ikke kritiseres.

Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) hæfter sig ved, at Rigsrevisionen ikke retter nogen kritik mod den politiske håndtering af salget af Dong. Arkivfoto. Scanpix/Sara Gangsted
Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) hæfter sig ved, at Rigsrevisionen ikke retter nogen kritik mod den politiske håndtering af salget af Dong. Arkivfoto. Scanpix/Sara Gangsted

København. Siden statens delvise salg af Dong Energy i 2014 er den daværende finansminister, Bjarne Corydon (S), blevet skudt i skoen, at han solgte energiselskabet for billigt.

Onsdag har Rigsrevisionen aflagt beretning, der fremsætter en usædvanlig skarp kritik af Finansministeriets håndtering af salget. Bjarne Corydon hæfter sig ved, at der ikke er kritik af den politiske håndtering af sagen:

»Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigsrevisionens beskrivelse af sagsforløbet bekræfter, hvad jeg konsekvent har gjort gældende overfor Folketinget og offentligheden,« siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Af samme årsag finder statsrevisorerne heller ikke anledning til at rette nogen kritik mod den politiske håndtering af forløbet eller mod de beslutninger, der blev truffet og støttet af et meget bredt flertal i Folketinget.«

En af de mest højlydte kritikere af Dong-salget er Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted. Han mener modsat Corydon, at kritikken fra Rigsrevisionen er en "alvorlig begmand" til den tidligere S-minister.

»Det er dybt bekymrende, at Finansministeriet ikke kan redegøre for centrale dele af forløbet,« siger han i en pressemeddelelse.

Rigsrevisionen finder det "meget utilfredsstillende", at centrale dokumenter om Dong ikke er i Finansministeriets sager.

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at Finansministeriet dermed ikke har "sikret tilstrækkelig gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget, hvilket ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik."

»For så vidt angår statsrevisorernes kritik af Finansministeriets dokumentationspraksis, har denne ikke haft betydning for sagens udfald,« siger Bjarne Corydon.

»Der er tale om administrative forhold, hvor jeg må henvise til ministeriets egne kommentarer.«

Efter nederlaget ved folketingsvalget i 2015 blev Bjarne Corydon ansat som global direktør for The McKinsey Center for Government.

Det delvise salg af Dong blev den udløsende faktor for, at SF trådte ud af SRSF-regeringen. Salget førte til så megen intern splid i partiet, at SF endte med at træde ud af regeringen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.