Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Corydon: Løkkes reformer var ni gange større end vores

De reformer, V-formand Lars Løkke Rasmussen gennemførte som statsminister før valget, har bidraget langt mere til dansk økonomis holdbarhed, siger finansminister Bjarne Corydon, der anklages for historieforfalskning. Finansministeren afviser anklagen i interview med Berlingske.

Et håndværkertilbud.

Sådan betegnede socialdemokratiske Bjarne Corydon dansk økonomi, da han efter valget i 2011 satte sig til rette på et af landets mest magtfulde ministerkontorer i Finansministeriet.

Siden har socialdemokratiske topfolk utallige gange langet ud efter VK-regeringens styring af dansk økonomi. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har eksempelvis betonet, at hun har brugt sin statsministertid på at »rydde op« efter det økonomiske rod, som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, efterlod sig fra sin statsministertid.

Men i et nyt svar til Folketingets Finansudvalg fra finansminister Bjarne Corydon får piben en lidt anden lyd.

Her gør Corydon det nemlig klart, at de reformer, som Lars Løkke Rasmussen gennemførte fra 2009 og frem i sin statsministertid, samlet set har været næsten ni gange så store som dem, Thorning og Corydon har gennemført i deres tid ved magten. 

Af svaret fremgår det således, at reformerne under den nuværende regerings »reformamok«, som Thorning har døbt det, har bidraget til at nedbringe underskuddet på den såkaldt strukturelle saldo - et mere langsigtet mål for, hvor holdbar dansk økonomi er - med det, der svarer til 0,25 pct. af BNP.

Til gengæld bidrager VK-regeringens reformer af blandt andet efterlønnen og dagpengene med hvad der svarer til 2,5 pct. af BNP.

Oversat til kroner og øre betyder det, at Løkke-regeringens reformer fra 2009 og frem har styrket Danmarks offentlige økonomi med 46,8 milliarder kroner, mens Thorning-regeringens reformer har bidraget med 5,2 milliarder kroner.

V: Noget vrøvl
De nye tal får Venstres finansordfører, Peter Christensen, til at anklage Bjarne Corydon og resten af regering for »historieforfalskning«, når de taler om, at de overtog et håndværkertilbud.

»Regeringens angreb om, at de overtog et håndværkertilbud, er simpelthen noget vrøvl. Men jeg tror, at mange danskere har den opfattelse, at den her regering har gjort mere for dansk økonomi end vi gjorde, fordi regeringen på amatøragtig vis ikke har været i stand til at styre forhandlingsprocesserne forud for reformerne, hvor der altid har været råben og skrigen og intern uenighed. Så kommer det let til at se ud af mere, end det reelt er,« siger Peter Christensen.

Bjarne Corydon svarer dog hårdt igen og kalder Venstres anklage for »helt skinger«.

»Vi er jo gået videre fra det punkt, Venstre efterlod, og som de betegnede som en situation, hvor der ikke var mere at gøre. Når jeg brugte ordet håndværkertilbud om vores økonomi, skete det med et bredt syn på vores økonomi, som ikke kun handler om de offentlige finanser, men også vores konkurrenceevne, produktivitet og beskæftigelse,« siger han og fortsætter:

»Derfor er der ikke grund til at bruge meget på den diskussion om, hvilken regering, der bredt set har gjort mest for dansk økonomi. For det har vores regering.«

Det nye svar fra Bjarne Corydon kommer midt i en politisk debat, der så småt bevæger sig hen imod en valgkamp, der senest skal køre inden for under et år. Her forventes det, at spørgsmålet om økonomisk ansvarlighed vil komme til at spille en central rolle, hvad man allerede ser konturerne af nu.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt vendte hjem fra sommerferie i august, medbragte hun således et sundhedsudspil til i alt fem milliarder kroner, som ifølge hende selv skulle bevise forskellen på regeringen, der ønsker en offentlig udgiftsvækst på 0,6 pct. om året, og Venstre, der ønsker nulvækst.

Den nuværende regering kan dermed sikre danskernes velfærd, og det kan Venstre med sin nulvækst ikke i samme grad, lød budskabet fra statsministeren.

Men også i forhold til denne debat bidrager Bjarne Corydons svar med interessant nyt. Ifølge finansministeren havde det nemlig slet ikke været muligt for den nuværende regering at lade de offentlige udgifter vokse med 0,6 pct. af BNP om året frem mod 2020, hvis ikke det havde været for de udgiftsreducerende reformer, som Lars Løkke Rasmussen lavede før valget.

Havde Løkke ikke lavet de reformer skulle regeringen nemlig, forudsat at man ikke havde lavet enorme besparelser på andre områder, have gennemført besparelser i det offentlige forbrug svarende til en decideret minusvækst på 0,9 pct. af BNP hele vejen frem til år 2020.

»I fravær af disse udgiftsreduktioner ville det imidlertid ikke fremadrettet være muligt at øge det offentlige forbrug med 0,6 pct. årligt givet målsætningen om økonomisk holdbarhed og strukturel balance i 2020,« skriver Corydon således til Folketinget.

Adspurgt til det afsnit i svaret afviser han dog alligevel overfor Berlingske, at det i realiteten er Lars Løkke Rasmussens reformer, der har banet vejen for, at han som finansminister kan afsætte ekstra penge hvert år til kollektiv velfærd.

»Næh, det synes jeg sådan set ikke. Venstre havde jo det samlede ansvar for Danmark - ikke kun i to år, men i ti år. Og jeg synes ikke, det er særligt imponerende, at de formåede at føre landet ind i en dyb økonomisk krise med massiv overophedning, som gjorde det nødvendigt overhovedet at lave de reformer. Det forstår jeg ikke, Venstre vil bryste sig af,« siger han.

Men, Bjarne Corydon, når man laver interviews med dig eller Helle Thorning, så bryster I jer tit af, at Danmark som et af få lande i verden har den højest tænkelig kreditvurdering, den såkaldte AAA-rating.

»Ja.«

Men det havde vi allerede dengang, I overtog magten. Hvordan kan et håndværkertilbud have den højest tænkelige kreditvurdering?

»Det havde Mogens Lykketoft jo skaffet os i sin tid som 90'erne som finansminister. Og det skylder vi alle ham en tak for. Når det er sagt, så synes jeg det er vigtigt, at vi alle holder proportionerne på plads i den her debat. For Danmark er et stærkt samfund, og det har aldrig været til diskussion. Heller ikke, da jeg betegnede økonomien som et håndværkertilbud.«

Så du ville stadig kalde det for et håndværkertilbud i dag?

»Ja, det ville jeg gøre igen og igen. Hele mængden af reformer, som vi har gennemført, illustrerer jo hvor meget, der bredt set var at gøre i forhold til vækst, beskæftigelse, folkeskolen og konkurrenceevnen. Vi har jo - uanset om man kan lide det eller ej - gået offensivt til værks, og sådan er det jo med håndværkertilbud.«

I dag kendetegner den her regering sig bredt set som en, der har lavet reformer i en svær tid. Men de reformer, Lars Løkke lavede før valget af blandt andet efterlønnen og dagpengene for at rette op på økonomien, deltog I jo ikke i. Fortryder du det i dag?

»Næh, det gør jeg ikke. Man må huske, at der dengang var et klima, hvor VK-regeringen førte blokpolitik sammen med Dansk Folkeparti. Og det efterlod jo ikke den plads til reelle forhandlinger i forhold til den sociale profil og andre hensyn, der var vigtige for Socialdemokraterne,« siger Corydon.

Det er ikke første gang, at diskussionen om det såkaldte reformkapløb kører. Tidligere er det også blevet dokumenteret, at Venstre siden 2009 har været med til at øge arbejdsudbuddet med fem gange så meget, som Socialdemokraterne har i samme periode. En kendsgerning, der fik Venstre til at indrykke annoncer i aviserne for at håne størrelsen af regeringens reformer i en sammenligning med deres.

Væsentligt er det dog, at Venstre ofte synes at kigge på reformer i slutningen af deres regeringsperiode startende med den store skattereform i 2009, selvom partiet havde statsministerposten i otte år forinden.

Direkte adspurgt, om det dækker over, at der i de første mange år af VK-regeringens levetid - hvor Anders Fogh Rasmussen var statsminister og Lars Løkke blandt andet var finansminister - ikke skete synderligt meget, svarer Venstres Peter Christensen: 

»Holdt op imod de sidste to år ville man jo kunne sige det.«

Betyder det, at Venstre var uansvarlige under Foghs lederskab?

»Det mener jeg ikke, man kan sige. Men vi lader os jo gerne måle på, hvad vi rent faktisk gjorde og fik gennemført, og der kom reformerne jo først for alvor igennem med Løkke som statsminister. Omvendt må man jo bare erkende, at hele den politiske debat under opsvinget i 00'erne handlede meget lidt om mådehold og ansvarlighed,« svarer Peter Christensen.

At Venstre primært fremhæver præstationerne i de sidste år af regeringsperioden under Lars Løkkes lederskab giver Bjarne Corydon dog intet for overhovedet.

»Som jeg ser det har Lars Løkke spillet en central rolle i dansk politik hele vejen igennem. Og så kan man ikke bare fralægge sig ansvaret for de første mange år, herunder i de år, hvor han sad i min stol som finansminister. Sådan fungerer verden ikke,« siger Bjarne Corydon.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.