Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Claus Hjort: Vi har intet at skamme os over

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) affyrer en usædvanlig hård bredside mod de »hellige« og »fandens politisk korrekte«, som påstår, at regeringens asylkurs skræmmer udenlandsk arbejdskraft væk. Erhvervsliv og opposition fastholder kritikken af regeringens kurs.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på sit kontor i Finansministeriet.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på sit kontor i Finansministeriet.

»Hvor skal pengene komme fra,« spørger skiltet på finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) skrivebord.

Skiltet brugte han under valgkampen tilbage i 2011. Egentlig er det et navneskilt, men under TV-debatterne for fire år siden yndede Hjort Frederiksen at vende det om, så de politiske modstandere fra Socialdemokraterne og SF kunne få spørgsmålet, som rettede sig mod finansieringen af deres plan frem mod år 2020, »Fair løsning«. I dag har Hjort Frederiksen taget skiltet i brug igen, for det passer så godt til det nye embede som øverste ansvarlig for landets finanser, lyder begrundelsen.

Claus Hjort Frederiksen befinder sig da også lige mellem et netop afviklet kasseeftersyn, der åbenbarede nødvendige besparelser for tre milliarder kroner, og de kommende forhandlinger om en ny finanslov. Men under interviewet med Berlingske står det klart, at finansministeren har andet på hjerte end finanser og et stramt statsbudget. For han er både forundret og fortørnet.

Forundret over en højspændt debat herhjemme omkring asylansøgere på den ene side samt behovet for udenlandsk arbejdskraft på den anden, som i hans øjne bliver blandet sammen i en stor pærevælling. Og fortørnet over en »hellighed« i debatten hos de »så fandens politisk korrekte«.

»Det undrer mig meget, at der findes kredse, der mener, at vi i Danmark skulle være særligt fremmedfjendske og lide af fobier over for udlændinge. Det er fuldstændig forkert, og derfor forstår jeg slet ikke, hvorfor man dyrker de der ting,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Venstres mangeårige chefstrateg kommer med et hårdt modsvar til de politikere, erhvervsfolk og debattører, der gennem den seneste tid har givet udtryk for, at Danmark er i færd med at lukke sig om sig selv med de bebudede asylstramninger og samtidig skræmme højtuddannede udlændinge fra at komme til landet.

Blandt andet har en række større danske virksomheder anført af Grundfos og Microsoft bedt regeringen om at aflyse en annoncekampagne i udenlandske aviser, som skal få asylsøgere til at fravælge Danmark. Bestyrelsesformand og erhvervsleder Stine Bosse har i et åbent brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skrevet, at hun og mange andre sidder med en »led smag i munden«, fordi regeringen ikke vil være med i EUs asylpolitik, ligesom hun opfordrede Støjberg til at tage på besøg i en flygtningelejr for at få noget »human indsigt« og »klogskab«.

Æbler og pærer

Helt inde fra Venstres egne rækker har kritikken også fundet vej til offentligheden. Venstres medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Michael Gatten, har kaldt indrykningen af annoncer for »en frastødende måde at handle på«.

Det er imidlertid at blande æbler og pærer, når man ikke kan skelne mellem asylansøgere og eftertragtede, højtuddannede udlændinge, mener Claus Hjort Frederiksen. Finansministeren læner sig frem og hæver stemmen. Noget skal ud:

»Fordi vi skulle indrykke en annonce i en libanesisk avis, så påstås det, at folk vil tænke: »Nej, Danmark, der vil vi sørme ikke til«. Jeg ved ikke, om de mennesker, som er så fandens politisk korrekte, har lagt mærke til, at man i USA bygger et kæmpe hegn mod Mexico, og at der kører patruljer frem og tilbage og fanger folk. Om de folk har lagt mærke til, at englænderne bruger millioner på at bygge hegn i Frankrig for at forhindre folk i at komme til England. At man i Australien slæber folk tilbage til øde øer, når de kommer i både. Men er det sådan, at højtuddannede specialister ikke vil til USA? At de ikke vil til England? Eller ikke vil til Australien? Nej, det er ej. Så for mig er det et meget, meget stort mysterium, at folk påstår det. De hellige synspunkter bidrager ikke til at løse de danske udfordringer,« siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

»Der er så mange, som gerne vil profilere sig på, at de er de gode mennesker. Men det vil jeg da også gerne. Jeg synes faktisk, jeg er et godt menneske for Danmark ved at sikre, at folk bliver integreret.«

I 2014 modtog Danmark ifølge Udlændingestyrelsen knap 15.000 asylansøgere, og regeringen har, til stor fortrydelse for sine politiske modstandere med et straksindgreb gjort det til en mærkesag at få bremset tilstrømningen.

En mærkelig debat

I Politiken har en række udenlandske korrespondenter, der arbejder i Danmark, også sagt, at den danske udlændingedebat er hård i forhold til, hvad man ser i deres hjemlande. Men det er helt galt, mener Claus Hjort Frederiksen.

»Det er en mærkelig debat, vi har i Danmark, om, at vi skulle være særligt ondsindede. Realiteterne er – og det kan vel selv de mest frelste se – at vi ikke bare kan modtage alle. Vi er et af de lande i Europa, der tager flest. Ja, vi vil begrænse antallet, men jeg har svært ved at se, hvad vi skulle skamme os over,« siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

»Er der nogen, som har lagt mærke til diskussionen i Frankrig med Le Pen, hvad debatten handler om i Holland med Geert Wilders, eller hvordan den er i Tyskland? Undskyld mig, men hvad er det, vi taler om? Er den debat, vi har i Danmark, så vildt overdreven i forhold til andre steder? Jeg fatter simpelthen bare ikke, hvad de snakker om.«

Claus Hjort Frederiksen anerkender derimod behovet for at få flere udlændinge i arbejde. Faktisk ser han det som en af velfærdssamfundets største udfordringer. Relativt høje danske mindstelønninger er i hans øjne med til at holde tusindvis af personer uden for arbejdsmarkedet, selv om de har boet i Danmark i adskillige år.

Behov for en trædesten

Dansk Flygtningehjælp har tidligere foreslået en særlig indslusningsløn for at etablere en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Forslaget blev imidlertid afvist af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor efterlyser Hjort Frederiksen andre konkrete løsninger fra arbejdsmarkedets parter.

»Jeg respekterer den danske model, men jeg efterlyser ideer til, hvordan vi kan lave den trædesten ind på arbejdsmarkedet. Vores høje mindstebetalinger gør, at du, hvis du ikke har forudsætninger for at deltage på det moderne samfunds produktionsapparat, får du uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at snakke med arbejdsmarkedets parter om,« siger Claus Hjort Frederiksen.

I Grundfos, som i løbet af sommeren advarede regeringen mod at indrykke de omstridte asylannoncer i udenlandske aviser, siger kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted:

»Når Grundfos stilfærdigt har advaret mod blandt andet at indrykke de annoncer, så er det på baggrund af, hvad vores kunder og udenlandske medarbejdere fortæller os. Og det er, at Danmarks omdømme er under pres.«

Det danske image

Kim Nøhr Skibsted anerkender, at der er forskellige typer af indvandring, og at asylansøgere og højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft ikke skal blandes sammen. Men det kan få utilsigtede konsekvenser for Danmark, hvis det eneste indtryk, der står tilbage, er, at vi lukker os om os selv.

»Det er det, vi er bekymrede over. Og så må finansministeren kalde det politisk korrekt. Det er så hans valg,« siger Kim Nøhr Skibsted.

Organisationen Copenhagen Capacity, der blandt andet har til formål at fremme virksomheders investeringer i Hovedstadsregionen, udkom i denne uge med en analyse, der viser, at Danmarks image er under pres i udlandet.

Konkret har 240 danske erhvervsledere i udlandet svaret på, hvad der præger indtrykket af Danmark i de lande, hvor de opererer. 41 pct. mener, at Danmark har fået et image som uvenligt over for udlændinge.

Copenhagen Capacitys direktør, Claus Lønborg, understreger, at det langtfra kun er den danske udlændingedebat, der trækker nationens image ned i disse år.

»Men vi skal være opmærksomme på, at selv om vi herhjemme godt ved, at der er forskel på at diskutere flygtninge og højtuddannet arbejdskraft, så bliver det hurtigt mudret sammen, når det rammer de internationale aviser. Og så fremstår Danmark bare hurtigt som et mere fremmedfjendsk land, selv om det måske ikke er tilsigtet. Det er meget bekymrende og noget, man bør tage alvorligt, for vi har brug for udenlandsk arbejdskraft,« siger han.

Et signal

Stine Bosse, som ifølge Claus Hjort »er et fremragende eksempel på den der hellighed, som ikke fører nogen steder hen«, mener da også, det er velbeskrevet, at den hårde, danske udlændingedebat afskrækker mange fra at flytte til Danmark.

»Vi sender et signal om, at vi er os selv nok, og at vi har en ikke særligt inkluderende attitude. Og det er rigeligt i forhold til at skabe de her problemer. For hvis man skal tiltrække folk, der kommer hertil med familie, har de har brug for at føle sig velkomne. Folk slår jo op på nettet og tjekker et land, når de skal gøre sig de overvejelser,« siger hun og kalder det derfor »trist«, at finansministeren totalt afviser påstanden.

SF stiller sig uforstående over for ministerens kritik, mens den radikale formand, Morten Østergaard, som svar på Claus Hjort Frederiksens udtalelser siger, at »det virker som om, Hjort ikke synes, at grøfterne i udlændingedebatten er dybe nok og derfor godt lige vil give den en ekstra omgang«.

»Det skader aldrig at lytte, og jeg vil modsat ham ikke gøre mig klogere end virksomhederne på, hvad der kan bidrage til et godt omdømme i udlandet,« siger Østergaard og fortsætter:

»I Det Radikale Venstre er vi bare optaget af helt jordnære problemer såsom manglende integration og den mangel på veluddannede ingeniører og faglærte, som mange virksomheder bekymrer sig om.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.