Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Claus Hjort beskyldes for usandheder på samråd om kampfly

På et samråd sagde Hjort, at forhandlinger med piloter var "i god gænge". Men det kan piloter ikke genkende.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

København. 48 timers arbejde om ugen med internationale missioner, en dobbelt så lang missionstid og nedsat ferie.

Der er nogle af kravene til de danske jagerpiloter, som det kræves i forbindelse med indkøbene af 27 nye F35-kampfly. Men det er usikkert, om de er klar til at gå med til drastiske ændringer af deres arbejdsforhold.

Piloterne undsiger den forklaring, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) gav på et samråd 7. december, skriver Jyllands-Posten.

På samrådet sagde ministeren, at forhandlinger om piloternes fremtid var "i en god gænge med HOD", der er piloternes fagforening.

Men ifølge Niels Tønning, formand HOD, havde piloterne på det tidspunkt "aldrig" været inddraget i forhandlinger med Forsvarsministeriet om F-35-programmet.

Ifølge foreningen blev forhandlingerne først indledt i denne uge.

Forhandlingerne om arbejdsforholdene er vigtige for indkøbet af flyene. Ifølge beregninger fra konsulentbureauet McKinsey skal piloterne ændre drastisk på deres arbejdsforhold for, at de 27 kampfly skal kunne løse alle opgaverne.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kalder det "absurd", at regeringen har forklaret, at der var fremdrift i de vigtige forhandlinger, når de ifølge HOD slet ikke var gået i gang.

- Det ligner et mønster, at hver gang der er noget kritisk om flykøbet, får vi ikke sandheden at vide, siger Eva Flyvholm til Jyllands-Posten. Hun føler sig misinformeret og vil nu kalde ministeren i samråd.

SF's Holger K. Nielsen kalder sagen "langt ude".

Forsvarsministeren afviser at have misinformeret.

- Der er ikke afgivet forkerte oplysninger til Folketinget i det svar, jeg gav til Folketinget på samrådet den 7. december 2017, skriver Claus Hjort Frederiksen blandt andet til Jyllands-Posten.

- Der er indgået aftaler, som på skrift udtrykker parternes (Forsvarsministeriet og HOD) enighed den 11. december 2017 dermed var forhandlingerne også, som jeg refererede til på samrådet, i god gænge på tidspunktet for samrådet blot fire dage før, lyder det.

Formanden for HOD afviser dog, at de forhandlinger havde noget med F-35-kampflyene at gøre. Ifølge ham handlede de om de eksisterende F-16-fly.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.