Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Christiansborg begejstret over Dronningens nytårstale

Der er ros til Dronning Margrethes nytårstale fra flere sider i Folketinget.

Dronningens nytårstale vækker begejstring på Christiansborg.
Dronningens nytårstale vækker begejstring på Christiansborg.

Dronning Margrethes nytårstale vækker begejstring hos Christiansborgpolitikerne. Talen fik i hvert fald flere af dem til at fare til tasterne for at prise dronnings tale, skriver bt.dk.

Talen indeholdt blandt andet en formaning til danskerne om at være imødekommende over for de mange syriske flygtninge, der er kommet til Danmark i år. Det tog kegler hos blandt andet Özlem Cekic (SF) og Socialdemokraternes Jens Joel (S).

»Fantastisk tale fra Dronningen! Vi skal huske på at flygtninge flygter ikke TIL noget med FRA noget!,« skriver Özlem Cekic.

»Stærk tale fra dronningen. Vigtig m fokus på kloge hænder og ansvar for dem der flygter fra en verden i brand. Tak! Og godt nytår,« lyder det fra Jens Joel.

En anden SF’er - Eigil Andersen (SF) - brugte nytårstalen til at sende en lille stikpille til Dansk Folkeparti.

»Håber den meget kongetro Pia Kjærsgård (DF) og DF lytter, når dronning Margrethe siger vi skal behandle flygtninge fra Syrien godt.«

Regenten brugte også årets sidste dag på tale om danskernes forventninger til hinanden. At vi ikke skal blive for magelige. Den opfordring koblede hun til uddannelsespolitikken, og kom med et klart budskab til elever og lærere om at gøre sig umage. Den gik rent ind hos Dansk Folkepartis Søren Espersen (DF).

»Gør jer umage, sagde Dronningen til skolebørnene... Herligt at høre den vending blive brugt. Har ikke hørt den i årtier!«

Venstremanden Jakob Engel-Schmidt (V) roste Margrethes opmuntring til iværksætteri.

»HM Dronningen opfordrer danskerne til at starte virksomhed. Vigtigt og rigtigt budskab.«

Også folketingssuppleanten Daniel Rugholm (K) fra det kongehustro parti De Konservative var på banen med ros til Dronningen.

»Jeg er stolt over min dronning. Meget smuk og alvorlig tale med fokus på vigtige værdier som personligt ansvar, flid og næstekærlighed. Lad os tale hinanden op, have store forventninger til hinanden og gribe mulighederne i 2015. Godt Nytår.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.