Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Christian Friis Bach med kritik: FN er handlingslammet

Medlemslande har for meget magt, mener Christian Friis Bach, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

FN er handlingslammet, mener Christian Friis Bach, der er tidligere undergeneralsekretær i en FN-organisation. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
FN er handlingslammet, mener Christian Friis Bach, der er tidligere undergeneralsekretær i en FN-organisation. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

København. FN er handlingslammet og ude af stand til at lede, mener Christian Friis Bach, der indtil sidste sommer fungerede som undergeneralsekretær i FN-organisationen UNECE.

I et interview med Politiken sætter han for første gang ord på sin tid i FN's ledelse.

Christian Friis Bach, der i dag er generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp mener, at medlemslandene har for meget magt og blokerer for alt fra mindre ting som en fornyelse af hjemmesider til store internationale konflikter.

Derfor er der et behov for at sætte FN fri.

Den tidligere undergeneralsekretær nævner krisen i Syrien og Ukraine som eksempler, hvor underorganisationer i FN ikke har haft mulighed for at hjælpe tilstrækkeligt, da de 193 medlemslande mikrostyrer.

- Vi har et handlingslammet FN. Vi har et sikkerhedsråd, som ikke kan agere.

- Det er en skamplet at se, hvordan sikkerhedsrådet de sidste år har svigtet, når det gælder konflikter som Ukraine og Syrien, siger Christian Friis Bach til Ritzau.

Derfor skal FN væk fra mikrostyringen, mener Christian Friis Bach.

- Vi skal væk fra denne mikrostyring, hvor FN-medlemslande sidder og bestemmer på enkelte poster og styrer budgetterne i detaljer. Det skal vi væk fra.

- Og så skal FN have nogle bredere rammer, siger den tidligere FN-chef.

Han forklarer, at hans kritik ikke er en egentlig kritik af FN, og at han stadig bakker op om FN. Det er derimod medlemslandenes ageren, som han langer ud efter.

- Når først man tager bureaukratiet og medlemslandene væk, så er der meget lidt plads til ledelse.

- Derfor har vi ikke et effektivt FN, fordi man i FN-ledelsen ganske enkelt ikke får mulighed for at tilpasse og bruge organisationen til at løse de store problemer, verden står over for, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.