Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chefkonsulent: Spinkelt grundlag for asylstop

På et møde i Udlændingestyrelsen midt i august 2014 var der enighed om, at der ikke var grundlag for at ændre praksis over for asylansøgere fra Eritrea, oplyser chefkonsulent Jens Weise Olesen. Alligevel indførte myndighederne et asylstop, som eksperter betvivler lovligheden af.

Tre asyl-ansøgere fra Eritrea, der bor i asylcenter Sigerslev, hvor størstedelen af beboerne er fra Eritrea. Fra venstre er det Ferah Mentay, 21, Mlue German, 23, og Daniel Eob, 24, på vej fra asylcentrets sportshal til det hus, hvor de alle tre bor.
Tre asyl-ansøgere fra Eritrea, der bor i asylcenter Sigerslev, hvor størstedelen af beboerne er fra Eritrea. Fra venstre er det Ferah Mentay, 21, Mlue German, 23, og Daniel Eob, 24, på vej fra asylcentrets sportshal til det hus, hvor de alle tre bor.

Flere oplysninger tyder på, at de danske udlændingemyndigheder i 2014 indførte et asylstop for personer fra Eritrea på et tvivlsomt og spinkelt grundlag. I søndagens udgave af Berlingske beskrives det, hvordan myndighederne løbende gennem 2014 gav skiftende forklaringer på, hvorfor man i mere end tre måneder bremsede asylprocessen for asylansøgere fra Eritrea. Asylansøgere fra Eritrea kunne ikke få asyl fra august til november 2014.

Det får flere eksperter i udlændinge- og forvaltningsret til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt asylstoppet overhovedet var lovligt.

Mistanken er, at myndighederne reelt satte asyltilladelser i bero for at signalere til personer fra Eritrea, at de skulle vælge et andet land end Danmark – og for at efterkomme et politisk ønske. Men dette vil ifølge eksperterne være usagligt og dermed også ulovligt.

For øjeblikket er to embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som indhentede oplysninger fra Eritrea, sygemeldt, ligesom de har fået skriftlige advarsler. Den ene af embedsmændene, chefkonsulent Jens Weise Olesen, leverer nu yderligere oplysninger, som øger mistanken om et usagligt beslutningsgrundlag.

For i samme periode som asylstoppet blev offentligt udmeldt 13. august 2014, deltog Weise Olesen i et møde med Udlændingestyrelsens direktion. På mødet kom det ifølge Jens Weise Olesen frem, at Udlændingestyrelsen ikke havde nye oplysninger om Eritrea. Mødet foregik ifølge Jens Weise Olesen på vicedirektør Lykke Sørensens kontor i udlændingestyrelsens lokaler i Center Sandholm. På mødet deltog Lykke Sørensen, den i dag sygemeldte specialkonsulent Jan Olsen, Jens Weise Olesen og to øvrige embedsmænd fra Udlændingestyrelsen.

»I sig selv var det usædvanligt, at vicedirektøren indkaldte til møde. Hun ville vide alt om situationen i Eritrea, men lagde selv ud med at sige, at hun havde brugt weekenden på at læse baggrundsoplysninger om Eritrea, og at der var ikke noget at komme efter. Det vil sige, at der ikke var grundlag for at ændre praksis ud fra det eksisterende materiale. Vi bekræftede over for hende, at da vesterlændinge - embedsmænd fra Norge - sidst havde været inde i Eritrea, var de kommet hjem med de samme oplysninger om, at der ikke var sket ændringer. Så det, der kom ud af mødet, var, at der ikke eksisterende et grundlag for at ændre praksis. Det var vi enige om,« siger Jens Weise Olesen.

Sammen med to kolleger fra Udlændingestyrelsen drog han til Norge kort efter mødet for at høre om nordmændenes erfaringer om Eritrea.

»De norske embedsmænd havde taget en lang række fotos fra Eritrea, f.eks. af bygninger i hovedstaden Asmara, som de brugte til at teste, om asylansøgere kunne genkende billederne og dermed undersøge, om de faktisk kom fra Eritrea. Men turen til Norge bidrog ikke med nye oplysninger. Vi havde ingen formodninger om ændringer i Eritrea. Ud fra det eksisterende materiale kan jeg ikke se grundlaget for at sætte eritreernes sagsbehandling i bero,« siger Jens Weise Olesen.

En række eksperter rejser i søndagens udgave af Berlingske spørgsmål ved lovligheden bag asylstoppet. Professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet, kalder det juridiske grundlag for tvivlsomt og vurderer, at skiftende forklaringer fra myndighederne svækker troværdigheden. Ekspert i udlændingeret, juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, vurderer, at nogle af myndighedernes begrundelser er saglige, andre ikke, og at de usaglige i sig selv vil være i konflikt med loven. Og lektor i offentlig ret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet bemærker, at hvis myndighederne havde haft en tydelig og dokumenteret grund til asylstoppet, havde det været naturligt at lægge den frem.

»Det bør myndighederne klarlægge nu,« siger Sten Bønsing søndag til Berlingske.

Og chefkonsulent Jens Weise Olesen supplerer nu med, at der slet ikke fandtes nye asylretlige oplysninger i Udlændingestyrelsen i august, hvad styrelsen dengang ellers hævdede i en intern instruks til medarbejderne.

På spørgsmålet, om Udlændingestyrelsens jurister ikke kunne sidde med baggrundsoplysninger, som han ikke havde kendskab til, svarer Jens Weise Olesen:

»Det ville være os, der ville have dem. De eksisterende baggrundsoplysninger samlede vi netop og gav til vores kontorchef forud for mødet med vicedirektøren. Det var de oplysninger, som vicedirektøren havde læst på i weekenden,« siger Jens Weise Olesen.

Er du klar over, hvor hård en påstand dette er?

»Det kan godt være. Men asylstoppet var en overraskende beslutning, som kom bag på os alle. Jeg kan også huske, at der med den beslutning blev lagt et voldsomt pres på os, der var på vej til Eritrea, for at finde baggrundsoplysninger, herunder oplysninger, der kunne understøtte beslutningen om et asylstop.«

Kan du dokumentere, at der ikke fandtes oplysninger i Udlændingestyrelsen i august, som kunne berettige et asylstop?

»Det materiale, vi gav til kontorchefen, og som gik videre til vicedirektøren, vil vise, at der ikke var afgørende, nye oplysninger i styrelsen. Det var alle relevante og nyere menneskerettighedsrapporter om Eritrea, det vil sige fra FNs særlige rapportør, Amnesty, Human Rights Watch og International Crisis Group og flere mindre rapporter. De norske oplysninger var nok de mest præcise til at behandle asylsager. De norske oplysninger kunne måske legitimere, at vi rejste til Eritrea, fordi der kunne være sket en positiv forandring i landet, siden Norge havde været dernede. Men der var intet i de norske oplysninger, som kunne begrunde et asylstop,« siger Jens Weise Olesen.

 

Skiftende forklaringer: Gennemgår man dokumenterne i Eritrea-sagen, viser det sig, at myndighederne løbende i 2014 gav skiftende forklaringer på asylstoppet. Klik på de røde cirkler for at læse dokumenterne.

 

Justitsministeriet har skrevet til Berlingske, at det er Udlændingestyrelsens ansvar at sikre, at asylafgørelser træffes på det korrekte grundlag.

Udlændingestyrelsen har sendt et længere skriftligt svar til Berlingske. Her henviser styrelsen til de redegørelser, som Udlændingestyrelsen i december afleverede til justitsminister Mette Frederiksen (S) om forløbet. Udlændingestyrelsen forklarer, at man sommeren 2014 manglede oplysninger om asylansøgernes primære asylmotiver – illegal udrejse og unddragelse af nationaltjeneste. Og at der var tvivl om asylansøgernes identitet og nationalitet.

»I den forbindelse konstaterede Udlændingestyrelsen, at styrelsen ikke havde tilstrækkeligt med oplysninger om Eritrea til at kunne foretage en afprøvning af ansøgernes nationalitet. Der er således et sprogligt sammenfald mellem det sprog, der tales i visse dele af Eritrea (tigrinya), og det sprog, der tales af en gruppe hjemmehørende i Etiopien, og derfor ville en sprogtest i disse sager ikke nødvendigvis være tilstrækkelig til at fastlægge ansøgerens nationalitet,« skriver styrelsen.

Efter overvejelser siden juni 2014 iværksatte Udlændingestyrelsen således en såkaldt fact finding-mission til Eritrea, skriver styrelsen.

»På et møde i Justitsministeriet den 12. august 2014 orienterede Udlændingestyrelsen Justitsministeriet om beslutningen. Udlændingestyrelsen besluttede, at sagsbehandlingen af asylansøgninger fra personer, der oplyste at være fra Eritrea, skulle fortsætte, men at der som udgangspunkt ikke ville blive truffet afgørelse, før der forelå de nødvendige baggrundsoplysninger. Udlændingestyrelsen står uforstående over for Berlingskes anvendelse af udtalelser fra Jens Weise Olesen som kilde til belysning af beslutninger om behandlingen af sager vedrørende asylansøgere fra Eritrea. Der er således tale om asylretlige og forvaltningsretlige vurderinger, som den pågældende dokumentationsmedarbejder ikke har til opgave at forholde sig til,« skriver Udlændingestyrelsen.

Her er en tidslinje over udviklingen i Eritrea-sagen. Klik på pilene eller træk i billedet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.