Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Charlotte Bircow stiller op for Liberal Alliance

Liberal Alliances nye folketingskandidat vil gøre hovedrent i den offentlige sektor og rydde op i lappeløsninger og unødige regler, hvis hun kommer på tinge efter valget.

Charlotte Bircow blev tirsdag valgt til folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns Omegns storkreds.
Charlotte Bircow blev tirsdag valgt til folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns Omegns storkreds.

Et ønske om at forbedre danskernes sundhed vejer tungt for den tidligere fitnessdronning Charlotte Bircow, der tirsdag blev valgt til folketingskandidat for Liberal Alliance.

»Vi lever i et Danmark hvor de fleste borgere oplever en dagligdag under stort pres: Aldrig har så mange været ramt af stress, depression og andre livsstilssygdomme, og med prognoserne for stigningen af kræfttilfælde med helt op til 25 procent op til år 2025, går vi en tid i møde, som vi slet ikke er forberedt på med en sundhedssektor, der i forvejen er stærkt presset. Det kan vi gøre så meget bedre,« siger hun i en pressemeddelelse for partiet i anledning af sin opstilling for LA i Københavns Omegns storkreds, skriver bt.dk.

Charlotte Bircow er i dag forfatter, foredragsholder og selvstændigt erhvervsdrivende, og så har hun været mangeårig frontløber og stjerne inden for fitnessbranchen.

Når valgkampen sættes i gang, ser hun frem til at føre kampagne på en af Liberal Alliances mærkesager:

»Vi har en offentlig sektor, der trænger til en god gang hovedrengøring. Vi har alt for mange regler og lappeløsninger, og vi bruger uendelig meget unødig tid. Vi skylder den danske befolkning at få ryddet grundigt op - et kæmpe arbejde, som må være den nye regerings fornemmeste job,« siger hun.

Ved siden af Charlotte Bircow valgte Liberal Alliance i Københavns Omegns storkreds på tirsdagens opstillingsmøde også at opstille Sahar Aslani, der tidligere har været kandidat for LA i Gladsaxe under kommunalvalget.

TV: Mød Charlotte Bircow i en snak med Kathrine Lilleør her

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.