Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CEPOS-økonom om EL-forslag: Vil føre til faldende velstand

Enhedslistens nye skatteforslag vil betyde lavere beskæftigelse og faldende velstand, siger Cepos-økonom.

Se mere
Enhedslistens forslag om ændringer i topskatten og genindførelsen af formueskatten skal finansiere ansættelsen af 27.000 personer i den offentlige sektor inden for en fireårig periode.
Enhedslistens forslag om ændringer i topskatten og genindførelsen af formueskatten skal finansiere ansættelsen af 27.000 personer i den offentlige sektor inden for en fireårig periode.

Enhedslisten vil både øge topskatten og genindføre formueskatten.

Sådan lød det fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper, da hun fredag talte til partiets årsmøde i København.

Det forslag falder dog ikke i god jord hos Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.

»Det vil indebære lavere beskæftigelse og en faldende velstand, fordi man lægger en ekstra skat på en ekstra arbejdsindsats og på opsparinger og investeringer,« siger han.

Ifølge Mads Lundby Hansen vil Enhedslistens forslag betyde, at 100.000 danskere, der i dag ikke betaler topskat, fremover kommer til det.

Han peger blandt andet på, at sygeplejersker og skolelærere vil blive ramt.

»Hvis en sygeplejerske tager overarbejde, så kan vedkommende nemt komme til at betale topskat,« siger Mads Lundby Hansen, der desuden spår, at den samlede beskæftigelse vil falde med 4500 personer og at folk ligeledes vil arbejde mindre.

»Når man øger marginalskatten for en stor gruppe af personer, så vil det trække arbejdsindsatsen ned, fordi man får mindre ud af at arbejde ekstra.«

Pernille Skipper mener dog ikke, at eksemplet med sygeplejersken holder.

»Det er sådan et typisk Cepos-argument at hive den enlige oversygeplejerske frem.«

»Jeg vil ikke afvise, at man kan finde en enkelt sygeplejerske eller to, der kan nå op på det, hvis de får alle tillæg og har en høj anciennitet.«

»Men den almindelige sygeplejerske og andre helt almindelige lønninger bliver ikke ramt af det her,« sagde Pernille Skipper tidligere fredag på partiets årsmøde.

Enhedslistens forslag om ændringer i topskatten og genindførelsen af formueskatten skal finansiere ansættelsen af 27.000 personer i den offentlige sektor inden for en fireårig periode.

»Antallet af offentligt ansatte er faldet. Nu er der brug for en kæmpe saltvandsindsprøjtning,« sagde Pernille Skipper på fredagens årsmøde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.