Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cepos: Nu er under ti procent af verdens befolkning absolut fattige, men ...

... den nedslående realitet er imidlertid, at intet har med den massive udviklingsbistand at gøre.

Kvinder samler affald på GS Road, en af hovedvejene i den indiske by Guwahati.
Kvinder samler affald på GS Road, en af hovedvejene i den indiske by Guwahati.

Verden udvikler sig intet mindre end revolutionært i disse år. Fattigdommen styrtdykker. Vi er nu formentlig færre fattige på kloden end på noget tidspunkt i 200 år. Det til trods for at verdens befolkning nu er syv gange så stor som før den industrielle revolution. Nu er under ti procent af verdens befolkning absolut fattige målt ved Verdensbankens definition (som er 1,90 dollar om dagen i 2011). Så sent som i 1984 var det næsten hver anden: 44 procent. Det er gået så stærkt med faldet i fattigdommen, at FNs ellers ambitiøse såkaldte år 2000-mål om fattigdomsreduktion blev opfyldt før tiden.

Når fattigdommen nu falder så kraftigt, kan det i høj grad henføres til reformerne og den større vægt på markedsøkonomi i navnlig Kina og Indien. Selv beskedne reformer har udløst mærkbare resultater. Den friere internationale handel og den medfølgende globalisering er den vestlige verdens absolut vigtigste bidrag til fattigdomsbekæmpelsen de seneste årtier.

Den nedslående realitet er imidlertid, at det globale fald i fattigdom intet har med den massive udviklingsbistand at gøre. Summen af den efterhånden meget omfattende empiriske litteratur er, at udviklingsbistand har en negativ, men statistisk ikke-signifikant, effekt på modtagerlandenes økonomiske vækst. Det vil sige, at pengene i gennemsnit ikke har nogen effekt. Den seneste Nobelpristager i økonomi, Angus Deaton – som bl.a. fik den for sit bidrag til udviklingsøkonomi – mener endog, at når man tager alle effekter med, kan bistanden gøre mere skade end gavn.

Som på de fleste områder i den økonomiske litteratur kan man finde enkeltanalyser af udviklingsbistandens effekt, som trækker i hver deres retning. Der er imidlertid nu foretaget så mange enkeltstudier, at der kan foretages såkaldte meta-studier – dvs. en statistisk analyse af, hvad de enkelte studier samlet set viser. Hristos Doucouliagos og Martin Paldam har i flere omgange foretaget sådanne meta-studier. Den seneste omfatter 1.217 estimater fra 106 forskellige publikationer. Resultatet er – som de noterer – skuffende. Til trods for de enorme ressourcer, som den udviklede verden bruger på bistand, er der ingen samlet effekt. I nogle tilfælde er effekten decideret negativ. F.eks. tyder det på, at programsamarbejder skader væksten, mens nødhjælp har en lille positiv effekt.

Der er flere mulige forklaringer på, at bistanden generelt ikke virker. Det er et vigtigt resultat i moderne økonomisk teori, at økonomisk velstand grundlæggende er bestemt af institutioner som beskyttelse af ejendomsret, politisk og økonomisk konkurrence og et uafhængigt retsvæsen. Udviklingsbistand er derimod tænkt ud fra en forudsætning om, at udvikling kræver kapital. Det gør den naturligvis også, men pointen er, at lande med gode institutioner ikke har problemer med at skaffe kapital, mens tilstrømning af kapital, som understøtter dårlige institutioner, kan skade væksten. Ifølge Deatons forklaring fungerer ulandsbistand ofte ved at sikre regimerne en indkomstkilde, som reducerer behovet for en vækstfremmende økonomisk politik. En lignende, meget omtalt teori – fremsat af Daron Acemoglu og James Robinson – er, at økonomisk dynamik risikerer at ændre de politiske magtstrukturer. Det kan få magthavere til at foretrække bistand.

Et andet problem ved bistand er, at den sjældent kanaliseres direkte til de fattige, men som andre »herreløse penge” er udsat for »angreb« fra både velmenende og mindre velmenende interesser. I værste fald kan bistand virke på samme måde som Afrikas bloddiamanter – et eksempel på, at gevinsten ved en naturressource bliver slugt af udgifter til at bemægtige sig den. »Rent seeking« kaldes det.

De nedslående resultater af bistandshjælpen bør føre til en grundlæggende reform af måden at give bistand på – også fra Danmark. På Folketingets udenrigs- og kulturudvalgs høring om udviklingspolitik i denne uge tillod jeg at foreslå følgende principper, der skal opfattes som et minimum:

1. »Først: Ingen skade« er et grundlæggende princip fra lægevidenskaben, hvor der også er risiko for, at en behandling kan skade patienten. Læger bør afholde sig fra behandlinger, som har udsigt til at skade patienten. På samme måde bør der alene ydes støtte til udviklingsprojekter, som har evidensbaseret udsigt til at gavne. Det kan lyde banalt og burde næsten være overflødigt, men summen af forskningen viser, at det modsatte er tilfældet.

2. Giv bistand med størst dokumenteret effekt. Institutioner som Bill and Melinda Gates Foundation og Effective Altruism er begyndt at afsøge mere systematisk, hvad der giver størst effekt for pengene. Det bør dansk bistand følge.

3. Giv bistand så kontant og direkte som muligt til de fattigste. Hvis man i praksis kunne overføre den vestlige bistand direkte til de fattigste, ville det kunne udrydde en stor del af den resterende fattigdom. Bistand som kan forbedre grundlæggende institutioner og fremme fri markedsøkonomi – sådan som regeringen er begyndt på – vil selvsagt også være stærkt hjælpsom, hvis man kan finde effektive metoder. Derimod bør støtte, som reelt er dansk erhvervsstøtte, støtte til politiske kampagneorganisationer, fremme af »Danmarks image« og lignende blive tabu.

4. Indfør en benhård og åbenhjertig evaluering af bistanden. Det er vigtigt ikke kun at se på projekternes snævre, men også deres bredere økonomiske effekt.

5. Slå hårdt ned på misbrug, korruption, plat og ligegyldighed.

Kort sagt er det svært at se begrundelsen for bistand, som ikke virker.

Kort sagt er det svært at se begrundelsen for bistand, som ikke virker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.