Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CEPOS: Folkeskolen kan spare milliarder

Ifølge CEPOS kan kommunerne uden at skære i kvaliteten effektivisere for 7,9 mia. kr., hvis alle gjorde som skolerne i Næstved. Besparelser vil ramme kvaliteten, understreger Danmarks Lærerforening. »Vi har nok presset citronen en tand for meget,« lyder det fra Næstved Kommune.

Næstved Kommune besluttede i 2010 at omdanne Lindebjergskolen til Sjølundsskolen og gjorde den i stand til at modtage 600 udskolingselever i alderen 13 til 17 år. I slutningen af sidste år indstillede man så skolen til lukning. Skolelukningerne sker, fordi der skal spares penge.
Næstved Kommune besluttede i 2010 at omdanne Lindebjergskolen til Sjølundsskolen og gjorde den i stand til at modtage 600 udskolingselever i alderen 13 til 17 år. I slutningen af sidste år indstillede man så skolen til lukning. Skolelukningerne sker, fordi der skal spares penge.

Der er store forskelle på, hvor meget landets kommuner hvert år bruger på eleverne i folkeskolen­.

I 2012 brugte kommuner som Langeland og Ishøj henholdsvis 95.000 og 85.000 kroner pr. elev i den almindelige under­visning, mens man i Næstved og Sorø brugte omkring 46.000 og 47.000 kroner pr. elev. Det viser et nyt notat fra den borgerlige tænketank CEPOS.

De store forskelle gemmer ifølge tænke­tanken på et effektiviseringspotentiale på hele 7,9 milliarder kroner, som kan skæres af de samlede årlige udgifter på 34,1 milliarder kroner til folkeskolen. Og det uden at skære i kvaliteten i undervisningen, da der ifølge CEPOS ikke er en systematisk sammenhæng mellem skole­udgifter og faglige resultater­ i de danske folkeskoler. Potentialet kan indfries, hvis alle kommuner bliver lige så effektive som Næstved Kommune til at nå deres faglige niveau og til at tage sig af elever med svag socio­økonomisk baggrund. Det fortæller forskningschef hos CEPOS, Henrik Christoffersen, der sammen med en kollega står bag det nye notat.

»Med de udfordringer, som den danske folkeskole har i dag, er det helt fundamentalt for folkeskolen, at den udnytter sine ressourcer på den bedst mulige måde, og det gør den ikke i dag,« siger Henrik Christoffersen.

I 2013 var Næstved også den kommune, der brugte færrest penge pr. elev. Andenpladsen skifter dog fra Sorø Kommune til Dragør Kommune.

Notatet viser desuden, at potentialet for at effektivisere er vokset med cirka en halv milliard kroner fra 2008 til 2012. Det er især udkantskommuner med tilbagegang i elevtallet, som er blevet mere ineffektive.

Derfor mener Henrik Christoffersen, at landets kommuner bør sætte dårligt fungerende skoler til at lave en opretningsplan, og sammenligner det med fodboldklubber og virksomheder, der enten rykker ned eller går konkurs, hvis de ikke forbedrer driften.

Lukker allerede skoler

I Kommunernes Landsforening (KL) ser man også en oplagt mulighed for at effektivisere på skoleområdet. Men formand Martin Damm (V) kan dog ikke genkende effektiviserings­potentialet på 7,9 milliarder kroner og betegner det som en unuanceret måde at udregne det på.

»Det ville ikke holde i virkeligheden,« siger Martin Damm.

Han pointerer, at man allerede rundt omkring i landets kommuner lægger skoler sammen til stordrift, øger digitaliseringen og forsøger at nedbringe sygefraværet blandt skolelærerne for at øge effektiviseringen på folkeskoleområdet.

En del kommuner har desuden gennemført strukturomlægninger på skoleområdet, så der i dag er cirka 230 færre folkeskoler end i 2008.

Videre forventer kommunerne ifølge en ny undersøgelse fra KL at effektivisere for i alt tre milliarder kroner i 2015. De 450 millioner kroner forventes at komme fra skole­området, og som Martin Damm fortæller, vil de midler plus lidt mere blive geninvesteret i folkeskolen i 2015.

Citronen er presset

Hos Danmarks Lærerforening (DLF) får det nye notat fra CEPOS en kølig modtagelse af næstformand Dorte Lange. Hun frygter, at det på landsplan ville skabe en markant dårligere folkeskole, hvis alle kommuner vælger at følge CEPOS’ eksempel.

»Man kan slet ikke vurdere skolernes indsats på baggrund af, hvor mange penge de bruger. Hvis man gør som i Næstved Kommune, hvor lærerne underviser rigtig meget i deres arbejdstid, er der ikke tilstrækkeligt tid til at forberede undervisningen, og alle internationale undersøgelser siger, at det er den investering, der skal til for at sikre god undervisning,« siger Dorte Lange og tilføjer:

»Lærerne er presset helt ud til kanten i Næstved.«

Hun påpeger, at folkeskolen i øjeblikket står over for »kæmpestore udfordringer« med blandt andet højt sygefravær og netop manglende forberedelsestid til udvisningen. Derfor ender det ifølge næstformanden ofte med lærere, der tyer til præfabrikeret undervisningsmateriale, som ikke dækker alle elevers behov.

»Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at kommunerne investerer flere penge i skolerne. Vi ved, at der skal bruges mellem tre til seks milliarder kroner i folkeskolen, hvis den nye reform skulle have været finansieret rigtigt,« siger hun.

Netop i disse dage forhandles der overenskomst mellem KL og DLF. Og det nye notat fra CEPOS gør ifølge Dorte Lange ikke forhandlingerne lettere.

»Det er ikke med til at gøre det nemmere for os at få lavet en aftale, når man rasler med nedskæringssabler eller kommer med ideer til, hvordan man skal gøre skolen billigere, når vi kan se, at vores medlemmer hænger i med neglene for overhovedet at få skolen til at fungere,« siger hun.

Årsagen til landets laveste udgifter pr. elev, som altså findes i Næstved Kommune, skyldes ifølge Søren Dysted (S), formand for Børne- og Skoleudvalget i kommunen, at der er kommet en tættere kommunikation mellem de ansatte i skoleområdet, en fælles forståelse. Men det er ikke altid lykken at have landets laveste udgifter til den almindelige undervisning, fortæller formanden og peger på arbejdspresset på lærerne.

»Citronen er presset, og vi kan ikke presse den mere. Nu skal vi se, om sygefraværs­billedet ændrer sig i den kommende tid. For vi har nok presset citronen en tand for meget,« siger Søren Dysted.

Han har derfor svært ved at forestille sig, at man på skoleområdet effektiviserer mere og dermed sparer på skoleområdet over den kommende tid.

Kaos efter reformen

Det er heller ikke planer om besparelser i folke­skolen, der lige nu fylder mest hos Socialdemokraternes undervisnings­ordfører, Annette Lind.

»Vi skal selvfølgelig have mest muligt ud af hver eneste krone i en tid, hvor alle kommuner er trængte. Men jeg tror ikke, at man bare kan lægge sådan en beregningsmodel ned over kommunerne, netop fordi forskellene er så store,« siger Annette Lind og tilføjer:

»Man skal ikke lave de kæmpestore effektiviseringer og besparelser lige nu, når vi har sat et kæmpestort værk i gang i forhold til de nye rammer for folkeskolen.«

Liberal Alliances undervisnings­ordfører, Merete Riisager, er også parat til at bruge »mange ressourcer« på folkeskolen. Hvis kvaliteten vel at mærke følger med.

»Kvaliteten er den største udfordring i folkeskolen lige nu. Vi vil gerne bruge mange ressourcer på folkeskolen, hvis kvaliteten følger med. Lige nu betaler vi meget, og kvaliteten står mange steder ikke mål med ressourcerne. Vores første og største udfordring er at få ressourcerne ud i klasselokalerne, derud hvor der lige nu står lærere og underviser 50 elever ad gangen,« siger Merete Riisager.

Hvis blå blok kommer til ­magten efter næste folketingsvalg, håber hun, at der vil blive lavet en analyse af, hvad man gør de steder, hvor ressourcer og kvalitet følges ad:

»En blå regering bør lægge ud med at lave en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af folkeskolen. Lige nu er der kaos mange steder efter reformen, og vi må lægge ud med at gøre status. En sådan analyse bør også vise, hvad det er, man gør i de kommuner, hvor pengene rammer rigtigt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.