Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CBS-forsker får alvorlig kritik for brud på forskningsskik

Lektor får kritik for landbrugsrapport. Der er sket brud på ansvarlig forskningspraksis, lyder konklusion.

Lektor Troels Troelsen får kraftigt kritik for en omstridt rapport om landbrugets rammevilkår.

Kritikken kommer fra praksisudvalget på Copenhagen Business School (CBS). Udvalget konkluderer, at Troels Troelsen har brudt ansvarlig forskningspraksis.

Det skriver netmediet Altinget, som er i besiddelse af afgørelsen.

CBS-lektoren har undladt at angive Torben Vang Rasmussen som medforfatter til rapporten. Torben Vang Rasmussen er medlem af organisationen Bæredygtigt Landbrug.

»Udvalget konkluderer, at indklagedes beslutning om ikke at angive Torben Vagn Rasmussen som medforfatter til rapporten indebærer et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis,« lyder det ifølge Altinget i afgørelsen.

Det er også et kritikpunkt, at Bæredygtigt Landbrugs rolle heller ikke fremgår klart i rapporten.

Selv erkender Troels Troelsen, at der er begået fejl.

»Det er en fejl, at Torben Vagn Rasmussen ikke var medforfatter. Men vi var enige i styregruppen om, at indsatsen ikke var så stor, at han skulle fremgå.«

»Og vi skulle have nævnt Bæredygtigt Landbrug. Men det betyder ikke noget for rapportens resultater. Det er mig, der har haft det endelige nik på alt,« siger han til Altinget.

Der er intet bevis for, at Troels Troelsen har selekteret eller skjult uønskede resultater. Det fremgår af afgørelsen.

Derfor bliver han ikke anklaget for videnskabelig uredelighed.

Rapporten har mødt kritik, fordi den rummer holdninger på linje med Bæredygtigt Landbrug. Samtidig strider indholdet mod resultater af andre undersøgelser.

I august sagde forskerne Bo Jellesmark Thorsen og Jesper S. Schou fra Københavns Universitet, at rapporten »ikke ville kunne passere som et speciale på kandidatuddannelserne i jordbrugsøkonomi«.

Siden er det af DR blevet beskrevet, at rapportens forskere kopierede data fra Bæredygtigt Landbrugs direkte ind i rapporten. De forsøgte også at nedtone den data, som går i en anden retning end organisationens ønsker.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.