Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cameron kalder valg af Juncker »en alvorlig fejltagelse«

Storbritanniens premierminister, David Cameron, ærgrer sig gevaldigt over valget af Jean-Claude Juncker som kommissionsformand.

EU: Den britiske premierminister, David Cameron, er ikke en glad mand efter valget af Jean-Claude Juncker som ny formand for Europa-Kommissionen.

David Cameron, der sammen med den ungarske premierminister, Viktor Orban, stemte imod Juncker, kalder det direkte »en alvorlig fejltagelse«, at EUs stats- og regeringschefer ikke kunne arbejde sammen og finde et alternativ til Jean-Claude Juncker.

Ifølge Reuters lyder det fra Cameron, at det med afgørelsen vil blive vanskeligere at holde Storbritannien i EU.

At der måtte en afstemning til, er et brud med traditionerne i EU, hvor der normalt har kunnet opnås enighed om en kandidat.

David Cameron har forud for flertalsbeslutningen , 26 lande for og to imod, været uforsonlig i sin kritik af Jean-Claude Juncker, som han gang på gang har erklæret som uegnet til at føre EU videre.

Ifølge David Cameron er han repræsentant for en fløj, der vil mere EU-integration på bekostning af enkeltstaterne.

David Camerons umiddelbare kommentar til valget af Jean-Claude Juncker lyder derfor ifølge Reuters:

»Det er en trist dag for Europa«.

Videre lyder det fra David Cameron, at mens Europa råber på reformer i EU, så vælger man en »karriere insider« som kommissionsformand.

Samtidig understreger den britiske premierminister, at han vil fortsætte sit arbejde på at få en folkeafstemning i Storbritannien om EU-medlemskabet , hvor han vil støtte, at hans land forbliver i et reformeret EU.

»Jeg mener, at Storbritanniens interesse ligger i at reformere EU. Holde en folkeafstemning om reformer i EU og anbefale at vi bliver i et reformeret EU. Er det blevet vanskeligere at nå? Ja, lyder det fra David Cameron.

Alene det, at der måtte en afstemning til, er et brud med traditionerne i EU, hvor der normalt har kunnet opnås enighed om en kandidat. Men Cameron har forud for flertalsbeslutningen været uforsonlig i sin kritik af Jean-Claude Juncker, som han gang på gang har erklæret uegnet til at føre EU videre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.