Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Byrådsmedlem politianmelder kommune for at krænke privatlivet

Niels Rasmussen, medlem af Ringkøbing-Skjern Byråd for SF, har fået gennemgået sin arbejdsmail uden samtykke.

Niels Rasmussen. Arkivfoto.
Niels Rasmussen. Arkivfoto.

Der er dyb splittelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF) har politianmeldt borgmester Iver Enevoldsen (V), kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og jurist Erna Pilgaard. Det skriver DR Midt og Vest.

Anmeldelsen sker, fordi kommunen har gennemgået Niels Rasmussens mails imod hans vilje.

- Jeg føler mig i den grad krænket som politiker. Jeg synes, at det er et stort brud på vores demokrati, at nogen snager i andre politikeres mail-korrespondance, siger Niels Rasmussen til DR P4 Midt og Vest.

SF'eren fik mandag besked om, at han var under mistanke for at have lækket fortrolige oplysninger i en sag om kommunens it-udbud.

Kommunen ønskede derfor at gennemlæse 78 mails fra den mailkonto, som SF'eren bruger i forbindelse med sit kommunale hverv.

Niels Rasmussen afviste kommunens ønske med henvisning til, at kommunen i så fald måtte politianmelde ham.

Tirsdag fik byrådspolitikeren at vide, at han er uden for mistanke.

Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen, vil ikke kommentere, at Niels Rasmussen har politianmeldt ham, kommunaldirektøren og en jurist i kommunen.

- Men det er min opfattelse ud fra den juridiske vurdering, at vi har lov til at gøre det her, siger Iver Enevoldsen til DR P4 Midt og Vest.

Foruden Niels Rasmussen har syv andre byrådsmedlemmer og seks embedsmænd fået gennemgået deres mails.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.