Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Burkaforbud skal også gælde masker, huer og kunstigt skæg

En række beklædningsgenstande er omfattet af det kommende burkaforbud, viser et regeringsnotat ifølge DR.

Regeringen vil forbyde brugen af den muslimske burka og niqab i det offentlige rum, og derfor er Justitsministeriet ved at udarbejde et udkast til et lovforslag. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)
Regeringen vil forbyde brugen af den muslimske burka og niqab i det offentlige rum, og derfor er Justitsministeriet ved at udarbejde et udkast til et lovforslag. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)

København. Regeringen vil forbyde brugen af den muslimske burka og niqab i det offentlige rum, og derfor er Justitsministeriet ved at udarbejde et udkast til et lovforslag.

Udkastet, som DR Nyheder har læst, slår fast, at "det forbydes på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet".

Mere interessant oplister udkastet til lovforslaget en række eksempler, der vil være omfattet af forbuddet.

Det gælder "omfattende beklædningsgenstande" som huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter og kunstige skæg", hedder det ifølge DR Nyheder i notatet, der er udarbejdet af Justitsministeriet.

Det vil være op til politiet at vurdere, om en konkret beklædningsgenstand dækker ansigtet for meget.

Til gengæld åbner notatet op for, at man kan dække sit ansigt til, hvis det tjener et "anerkendelsesværdigt formål". Udkastet nævner som eksempler halstørklæder og huer i kulden eller en udklædning.

Regeringen lægger op til, at en overtrædelse af forbuddet enten skal udløse en bøde på 1000 kroner eller fængsel i op til tre måneder.

Notatet fra Justitsministeriet er dateret 17. november 2017, men ifølge DR Nyheders oplysninger er det fortsat det udkast, der er på bordet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.