Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brixtoftes lillebror vil være politiker

Jens Brixtofte - lillebror til Peter Brixtofte - vil i byrådet i Odense for Socialdemokratiet.

Han er kendt som sangeren bag grandprix-hittet "Video video" fra 1982, han er lillebror til tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte.

Han er uddannet cand.-merc., handelsskolelærer, folkeskolelærer og sosu-assistent.

Men det er ikke nok: Nu vil han også i Odense Byråd. For Socialdemokratiet. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Jeg har altid blandet mig i politik, når der har været tid og overskud, men aldrig gjort mere ved det før nu, fortæller 60-årige Jens Brixtofte.

- Og nu er jeg på vej i lygtepælene.

For tre måneders tid siden meldte han sig ind hos Socialdemokratiet. Han har tidligere stemt længere ude på den røde fløj.

- Og af familiære grunde stemte jeg på Venstre, da jeg boede i Farum, siger han.

- Men det er hos Socialdemokratiet, de fleste af mine værdier hører til, konstaterer Jens Brixtofte, der især vil koncentrere sin politiske tid om "en fornyet vækst for virksomhederne".

I dag er Jens Brixtofte ansat i et seniorjob på forsorgshjemmet St. Dannesbo, hvor han hjælper med at passe og pleje 44 hektar jord. Slår græs, reparerer traktorer.

- Jeg kunne godt rende rundt som efterlønner og hiphoppe, som jeg har lyst, men for ikke at dykke ned i et sofachok, vil jeg hellere arbejde, fastslår han.

Til november ved han, om arbejdslivet også skal udvides med en byrådspost.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.