Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk valgkamp sætter fokus på ulighed

Et økonomisk opsving gør nogle briter styrtende rige, mens fattigdommen samtidig er blevet mere synlig i gadebilledet og har fået den anglikanske kirke til at kræve handling.

I London stiger huspriserne nu igen.
I London stiger huspriserne nu igen.

LONDON: »Det er egentlig et hyggeligt kvarter, det her, rigtig britisk. Tænk på, hvordan det engang har været at bo her,« sagde en bekendt for nylig en aften på vej hjem fra South Banks overflødighedshorn af kulturelle tilbud.

Det var en typisk snæver sidevej i Londons centrum. Rækkehusene af mørke mursten var nydeligt restaureret og skabte den diskret eksklusive atmosfære, der er blevet et varemærke i dele af den britiske hovedstad. Så begyndte snakken om, hvor mange millioner, byhusene få hundrede meter fra Westminster nu koster. Et par årtier tilbage var det ikke fashionabelt at bo syd for Themsen. Nu er der også her et stort udbud af boliger, hvor prisen regnes i millioner – pund sterling, så i kroner skal det ganges med omkring ti.

To diskussioner brager løs i øjeblikket i forbindelse med den britiske valgkamp, der netop har taget hul på de sidste hundrede dage. Begge har at gøre med en stadig tydeligere forskel på rig og fattig i Storbritannien. Den ene er skabt af et kontroversielt valgløfte fra Labour om at indføre en særlig ejendomsskat på boliger med en værdi af mere end to millioner pund. Harmdirrende kritikere også inden for oppositionspartiets egne rækker har kaldt det en »London-straf«, men Labour-strateger holder fast i, at vælgere i stort tal er med på en politik, der tydeligt tager fat på den voksende ulighed.

Landet er brækket midt over

Beregninger viser, at der er omkring 110.000 britiske boliger med en vurderet værdi på mere end 20 millioner kroner. Omkring 85.000 af dem finder man i London. Tager man det sydøstlige England med, dækker det mere end 90 procent af landets dyreste boliger. Flere britiske kommentatorer tager det som ét tydeligt tegn på, at Storbritannien er brækket over.

Pengene fra boligskatten påtænker Labour at bruge på det offentlige sundhedssystem, NHS, der ifølge en lang række eksperter har akut brug for store milliardtilskud for ikke at forfalde. Også her er den underliggende dagsorden den voksende ulighed, og Labour præsenterer et skattebetalt NHS for alle som de fattiges sidste halmstrå. Onsdag i premierministerens spørgetime i Westminster kunne man høre det ene angreb efter det andet fra Labour-bænkene mod David Cameron for »kun at tænke på de rige«.

Premierministeren svarede med sædvanlig oratorisk effektivitet igen med tal fra det økonomiske opsving, der viser faldende arbejdsløshed. »Som andre EU-lande misunder os,« lyder det igen og igen fra Camerons inderkreds. De ser den økonomiske bedring og britiske vækst som Det Konservative Partis store trumf til valget 7. maj. Det burde være et afgørende kort under en dramatisk, europæisk finanskrise, mener mange analytikere, der også peger på, hvorfor det ikke afspejler sig tydeligt i meningsmålingerne.

De henviser til, at mange ser et opsving for de få, og at fattigdommen på samme tid bliver mere og mere synlig. Mange bliver ansat uden jobgaranti med lavere lønninger end tidligere. Unge har intet håb om at købe sig ind på det glohede boligmarked. Børneorganisationer satte forleden fokus på statistiske oplysninger om, at for hver fem børn i Storbritannien vokser ét op under den officielle fattigdomsgrænse. Den anglikanske kirke har offentliggjort både en rapport og en bog om situationen. I særdeles hårde vendinger har ledende biskopper kritiseret en manglende politisk reaktion på en »chokerende« stigning i behovet for folkekøkkener og maduddelingssteder over hele landet.

»Der var en gang, da det ikke rigtig var muligt at leve i fattigdom, hvis du jævnligt fik løn. Du måtte måske affinde dig med en lav indkomst, men ikke et liv i fattigdom. Sådan er er det ikke længere,« lød det i forbindelse med bogudgivelsen for et par uger siden fra ærkebiskoppen af York, John Sentamu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.