Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Briterne kan slet ikke klare sig uden os hårdtarbejdende østeuropæere«

Storbritanniens farvel til EU kan forvandle »Great Britain« til »Little Britain«, og det udspringer ikke mindst af en vrede over indvandrere fra Østeuropa. Men ironisk nok påtager de sig ofte hårdt arbejde, som briterne nægter at tage. Som rumænerne, der i London graver kældre med håndskovle.

Håndværkere fra blandt andet Rumænien har arbejdet under et victoriansk i tre måneder. Her har de gravet en kælder ud med håndkraft. til en dagsløn på 550 kr efter skat. den britiske Byggeleder Mihai tv med rød hjelm
Håndværkere fra blandt andet Rumænien har arbejdet under et victoriansk i tre måneder. Her har de gravet en kælder ud med håndkraft. til en dagsløn på 550 kr efter skat. den britiske Byggeleder Mihai tv med rød hjelm

LONDON: Kælderen er fugtig, mørk og trang.

Men her under et victoriansk hus i Vestlondon har de stået, de fem rumænere, og gravet jord ud i tre måneder i træk. Med håndskovle. Dag efter dag. 12 timer om dagen. Seks dage om ugen.

Dagslønnen er på 80 pund, og når den britiske skat er betalt, er der 60 pund – godt 550 kroner – tilbage, fortæller en af rumænerne, Vlad, i en kort kaffepause.

»Det er hårdt arbejde,« siger han og åbner sine hænder, som om han har brug for at dokumentere sin påstand. De beskidte håndflader afslører hård hud og vabler.

Men hjemme i Rumænien har han kone og tre små børn – på et, to og fire år – og de skal forsørges, så han er ikke kræsen. Ej heller når arbejdet foregår i mørke under jorden som på denne solrige sommerdag. Og heller ikke selv om det betyder et stort afsavn fra familien, og at han under sine månedslange arbejdsophold i London deler et værelsemed fem andre håndværkere fra Rumænien for at kunne spare så meget op som muligt.

»Vi knokler, men nu har briterne stemt sig ud af EU, fordi de ikke kan lide os. Men briterne kan slet ikke klare sig uden os hårdtarbejdende østeuropæere. Ingen briter vil stå i en kælder dag efter dag og grave en kælder ud med en håndskovl,« siger Vlad.

Hans byggeleder, briten Mihai, står ved siden af med en rød sikkerhedshjelm på hovedet og nikker. Når han skal hyre nye folk, ønsker ingen briter at påtage sig arbejdet.

»Når jeg en sjælden gang har haft held med at hyre en brite, er han her kun en enkelt dag. Når han finder ud af, hvor hårdt det er, dukker han bare ikke op næste dag,« siger Mihai og konstaterer:

»Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal kunne udføre arbejdet, hvis østeuropæerne forhindres i arbejde her, når Storbritannien er helt ude af EU.«

Briternes farvel til EU udspringer ikke mindst af vrede over indvandrere fra Østeuropa, som under den netop overståede kampagne af EU-modstandere blev anklaget for at udnytte arbejdskraftens frie bevægelighed i EU til blot at stjæle briternes job og at gå efter britiske velfærdsydelser.

Men en undersøgelse har vist, at den såkaldte »velfærdsturisme« er en myte.

Tværtimod modtog indvandrere fra EEA – EU og Norge, Island og Liechtenstein – mindre i offentlige ydelser fra 2001 til 2011 end folk, der allerede boede i Storbritannien, har undersøgelsen fra University College Londons forskningsenhed for indvandring dokumenteret.

De europæiske indvandrere har ifølge undersøgelsen betalt 34 procent mere i skatter, end de har modtaget i offentlige ydelser, og dermed bidraget med 225 milliarder kroner til den britiske økonomi gennem de ti år.

Men masseindvandring fra andre EU-lande – tre millioner – har tændt store følelser, og konsekvensen er nu en kommende EU-exit, der ikke blot skaber stor usikkerhed om Europas fremtid, økonomi og sammenhængskraft, men også om Storbritannien vil blive forvandlet fra »Great Britain« til »Little Britain«. Det åbne spørgsmål er lige nu, om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland – det konstitutionelle monarki, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland – også vil gå i opløsning. Mens et flertal på 52 procent mod 48 procent torsdag stemte for EU-exit i hele Storbritannien, stemte både skotterne og nordirerne massivt for at blive i EU.

Således stemte 62 procent af skotterne for at blive i EU, og skotterne har også hele tiden budt indvandring fra det øvrige EU velkommen, da landet har brug for arbejdsomme folk som de rumænere, der slider under huset i Vestlondon.

På et årti er indvandringen til Skotland fordoblet, og allerede før den skotske folkeafstemning om løsrivelse sidste år understregede den skotske regering, at dette blot understøttede dens plan om at øge indvandringen yderligere, hvis Skotland blev selvstændigt. For at styrke økonomien i en situation, hvor befolkningen bliver ældre og ældre.

Den skotske leder, Nicola Sturgeon, gjorde allerede fredag det klart, at det er »demokratisk uacceptabelt«, at Storbritannien skal trække Skotland ud af det europæiske samarbejde mod sin vilje. Lørdag annoncerede hun, at hun »øjeblikkeligt« vil indlede forhandlinger med Bruxelles for at »beskytte« Skotlands plads i EU, og at hun omgående vil tage skridt til at sikre den nødvendige lovgivning for at afholde en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse.

Den skotske leder understregede samtidig, at alle EU-borgere, der »har gjort os den ære at gøre Skotland til deres hjem«, er meget velkomne .

I den endnu ufærdige kælder i Vestlondon, hvor rumænerne kravler ned i mørket ad en stejl stige for at arbejde, er de rigtig kede af situationen.

Men Vlad og flere af hans rumænske kolleger fastholder samtidig, at det mest vil gå ud over briterne selv, hvis de nægtes at komme, da de »selvfølgelig kan få arbejde andre steder«.

Endnu hersker der stor usikkerhed om, hvad der vil ske med Storbritanniens mange indvandrere.

Forkæmperne for EU-exit gav under deres kampagne utvetydige forsikringer om, at uanset hvordan et nyt system for indvandring bliver indrettet, så vil det ikke påvirke de EU-borgere, der allerede »lovligt« er i landet.

Men ligeså utvetydigt lød det fra den side, der kæmpede for Storbritanniens forbliven i EU, at alle nuværende EU-borgere i landet automatisk vil miste deres ret til at arbejde i Storbritannien.

»Det betyder, at det efter en EU-exit vil blive betydeligt vanskeligere at bo og arbejde i Storbritannien, og at det sandsynligvis vil involvere restriktioner og barrierer i form af tilladelser, visa eller andre omkostninger og bureaukrati,« lød det.

Juridiske eksperter har sagt, at det i hvert fald ikke er sandsynligt med status quo ikke mindst set i lyset af, at indvandring var så central i EU-modstandernes kampagne.

EU-borgeres rettigheder i andre EU-lande omfatter retten til ophold, at arbejde, at drive en virksomhed, at eje ejendom og adgang til offentlige ydelser som sundhed og uddannelse og ret til at bo i landet som pensionist.

Sionaidh Douglas-Scott, professor i jura ved Queen Mary University i London og ekspert i EU-ret, har sagt, at hvis et land forlader EU, »er du ikke længere medlem af klubben, der giver dig disse rettigheder«.

EU-indvandreres rettigheder vil ikke ændre sig fra den ene dag til den anden – alene af den grund, at Storbritannien er med i EU indtil den endelige udtræden. Den britiske regering har ifølge artikel 50 i Lissabon-traktaten to år til at vikle sig ud af det europæiske samarbejde, som Storbritannien har været en del af siden 1973.

Den konservative EU-modstander Boris Johnson, der er favorit til at overtage premierministerposten efter David Cameron, som fredag annoncerede sin afgang efter sit ydmygende EU-nederlag, har under kampagnen talt varmt for at lade Storbritannien inspirere af et australsk pointsystem til at regulere indvandringen. I dette system spiller alt fra engelskkundskaber til løn en faktor, når en person søger visa. Efter fem års uafbrudt ophold kan indehaveren af et visum efter dette system ansøge om permanent ret til at forblive i landet. I praksis betyder det, at EU-borgere vil få sværere ved at få ophold i Storbritannien.

Men mange briter er allerede begyndt at blive nervøse for, at det modsatte også vil gøre sig gældende – altså at briterne kan få sværere ved at få ophold i andre EU-lande, hvor 1,2 million briter i dag bor, arbejder, studerer eller nyder tilværelsen som pensionister.

På byggepladsen i Vestlondon er byggelederen Mihai heller ikke sikker på, at de, der stemte for at forlade EU, har tænkt på, at et EU-exit måske nok kan begrænse indvandringen af østeuropæiske arbejdere – men at det også kan ramme briter, som selv gerne vil have fri adgang til Europa.

»Jeg er ikke i tvivl om, at briterne begik en fejl, da de stemte for at forlade EU. Fremtiden vil vise, om det også var en fatal fejl.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.