Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bred aftale om at styrke kamp mod hormonforstyrrende stoffer

Samtlige af Folketingets partier er enige om en ny fireårig kemiaftale mod hormonforstyrrende stoffer.

Arkivfoto. Samtlige af Folketingets partier er enige om en ny fireårig kemiaftale mod hormonforstyrrende stoffer.
Arkivfoto. Samtlige af Folketingets partier er enige om en ny fireårig kemiaftale mod hormonforstyrrende stoffer.

Der er indgået en aftale om en fireårig kemiindsats på 285 millioner kroner, der skal sætte ind mod hormonforstyrrende stoffer.

Den skal gælde fra 2018-2021 ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

»Det, der har været vigtigt for regeringen, er at sikre miljøet og danskerne mod skadelig kemi, der tager vi et godt skridt i den retning.«

»Danskerne skal have en mindre kemikalieramt hverdag.«

»Hele oplysningsindsatsen skal blive bedre, så den almindelige forbruger får endnu mere klarhed om produkter,« siger Esben Lunde Larsen.

Alle Folketingets partier er enige om at øge midlerne til at styrke indsatsen for at forebygge allergi.

Partierne vil styrke forbrugeroplysningen og sikre, at langt flere produktgrupper bliver miljømærket med svanemærket.

Og så skal der sættes hårdere ind overfor virksomheder.

»Vi sætter hårdere ind overfor virksomheder, som ikke lever op til reglerne. «

»Det skal vi have strammet op på, og vi skal komme mere efter virksomhederne, som ikke efterlever reglerne,« siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

Der afsættes et tocifret millionbeløb til at styrke vidensopbygning og forskning i hormonforstyrrende stoffer.

Det drejer sig specifikt om det internationale allergicenter Edmarc på Rigshospitalet.

Centeret fik i 2015 sløjfet 35 millioner kroner fra dets bevilling, da Venstre-regeringen trådte til.

Om det siger ministeren:

»Jeg er optaget af, at vi bekæmper farlig kemi og den risiko, der er for hormonforstyrrende stoffer,« siger Esben Lunde Larsen.

Det har fokus på hormonforstyrrende stoffer, dårlig sædkvalitet og nedsat fertilitet er blandt verdens førende inden for vækst og reproduktion.

Kemistrategien er den fjerde i rækken. Den seneste er fra 2013 og havde ligeledes opbakning fra alle partier i det daværende folketing.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.