Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bornholms borgmester: 100.000 besøgende til Folkemødet

Langt sammen over fire dage har der været 100.000 besøgende på Folkemødet. Naturligt leje nu, siger Grosbøll.

Folkemødet på Bornholm har fundet sin naturlige størrelse.

Det mener Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S). I sin afslutningstale til Folkemødet fastslog hun, at der over de fire dage har været omkring 100.000 besøgende på Folkemødet.

- Vi har diskuteret tingenes tilstand i den store verden, hvor fake news, Trump, disruption og brexit i løbet af de sidste par år er blevet sådan som politik også er.

- Men der har også været tid til at diskutere sundhed, arbejdsmiljø, skat, integration og digitalisering, siger Winni Grosbøll.

Mange af de besøgende møder dog op flere dage i træk. Derfor er det reelle deltagerantal formentlig et sted omkring 25.000. Det er på niveau med sidste år.

Til gengæld bliver antallet af arrangementer ved med at stige, så der i år har været 3200 arrangementer på Folkemødets fire dage.

Spørgsmål: Skal Folkemødet blive ved med at vokse?

- Jeg vil først og fremmest glæde mig over, at så mange mennesker har lyst til at tage til Bornholm for at diskutere demokrati. Det er den gode side af det.

- Jeg tror, Folkemødet har fundet sin naturlige størrelse. Vi runder det samme antal som sidste år stort set. Måske en lille bitte smule mere. Og det er et helt naturligt leje for arrangementet.

Spørgsmål: 3200 arrangementer på fire dage. Er det ikke for meget?

- Der er i hvert fald mange, der snakker om overskueligheden. Vi har i år prøvet at lave nogle eksperimenter, hvor vi samler arrangementer. Vi har lavet en energiens scenen, hvor vi samler alle aktører og debatter på energifeltet og den grønne omstilling.

- Det er en af mulighederne for at bringe flere sammen om de samme debatter. Jeg er ikke så interesseret i antallet af debatter, men i at vi får et program, hvor der er kvalitet.

Spørgsmål: Men vi ser arrangementer, hvor dem, der har arrangeret, står og taler til sig selv, fordi der ikke er besøgende. Er det ikke tegn på, at det er blevet for meget?

- Jo, og så tror jeg der er en naturlighed i, at så finder man på noget nyt næste år. Jeg tror, de ting regulerer sig.

- Jeg tænker selv, at det bliver svært at sige til folk: Jeres debat må ikke være en del af Folkemødet, siger Winni Grosbøll.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.