Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmestre tager hul på rivegilde om kommunal udligning

Både i provinsen og i hovedstaden er der dannet alliancer for at ændre økonomisk omfordeling mellem kommuner.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Beskyldninger om misinformation, snæversyn og egoisme flyver gennem luften mellem landets kommuner, før økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) tager fat på at ændre den kommunale udligning.

Udligningen omfordeler 17 milliarder kroner om året mellem landets kommuner, og stort set alle borgmestre mener, at den er uretfærdig. Forstået på den måde, at de selv får for lidt og andre for meget.

Fredag har 34 hovedstadskommuner indrykket helsidesannoncer i landsdækkende aviser med et budskab, de har fremført gennem længere tid: Det skal være slut med at sende penge til Jylland.

»Folketinget har igennem de sidste mange år flyttet flere og flere pengefra hovedstadsområdet til Jylland. Beløbet er fordoblet siden 2007 og er i 2018 oppe på 13,3 milliarder kroner,« skriver kommunerne i annoncen.

Men den annoncekampagne er misvisende, lyder det fra alliancen Bedre Balance, der med blandt andre Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i spidsen kæmper for flere penge til provinsen.

»Et desperat forsøg på at beskytte gamle privilegier,« kalder Bedre Balance annoncen fra hovedstadskommunerne.

Fejden er en optakt til, at et embedsmandsudvalg kaldet Finansieringsudvalget inden for kort tid skal komme med en rapport, der skal danne grundlag for et nyt udligningssystem.

Og der er altså vidt forskellige interesser på spil. Bedre Balance har som nævnt særligt kig på den såkaldte hovedstadsudligning, hvor rige kommuner i hovedstaden sender penge til fattigere kommuner i området oven i den udligning, der sker på landsplan.

»Der er en særlig klub i hovedstadsområdet, der har bedre betingelser end andre,« siger Jesper Frost Rasmussen.

»Hvis Esbjerg flyttede inden for hovedstadsområdet, ville vi have 243 millioner mere om året at levere service for. Det er simpelthen ikke rimeligt,« siger han.

Odder Kommunes borgmester, Uffe Jensen (V), mener på ingen måde, at det nuværende system er retfærdigt.

Han står sammen med fem andre østjyske kommuner bag beregninger, der viser, at op mod syv milliarder kroner fordeles forkert hvert år.

Men i hovedstaden bliver provinsborgmestrenes argumenter mødt med iltre modsvar. Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), sender hvert år 600 millioner skattekroner ud af kommunen.

Det beløb er urimeligt højt, mener han. Derudover har han også principielle anker mod udligningen.

»Vi har et system, hvor man ikke belønner de kommuner, der prøver at gøre noget rigtigt set fra et samfundshensyn,« siger Morten Slotved.

»Det er ikke rimeligt, at når man har vækst, så skal man sende alle pengene alle andre steder hen.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.