Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmestre skuffede over reformudspil

Landets borgmestre står til at få et lønhop på 30 procent efter 21 år uden regulering. Til gengæld forringes deres pension, og de lukrative bestyrelsesposter skal modregnes.

Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, er ikke begejstret for vederlagskommissionens nye udspil.
Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, er ikke begejstret for vederlagskommissionens nye udspil.

Estonia sank, Sverige blev EU-medlem og Lillehammer var OL-vært. Kan du gætte året? Det var i 1994 – året hvor Danmarks borgmestre sidste gang fik justeret deres lønforhold.

I årevis har lønnen til landets 98 borgmestre sakket bagud sammenlignet med eksempelvis deres kommunaldirektører, som ofte tjener langt mere. Urimeligt og uholdbart, mener Vederlagskommissionen, som i går fremlagde sin længe ventede konklusioner. Men selv om borgmestrene ifølge kommissionen bør stige 30 procent i løn, så siger Martin Dam, formand for Kommunernes Landsforening »næh,« når man spørger, om han er begejstret for udspillet. For når man samtidig inddrager alt det, som borgmestrene mister i kabalen, så ædes selve lønstigningen ifølge KL-formanden op:

»I 2014 blev menige kommunalpolitikeres vederlag reguleret med 29 procent. Borgmestrene blev proppet ind i Vederlagskommissionen, og de har nu præsenteret en omlægning af lønnen, så det giver mere i løn og mindre i pension. Men det bliver vores samlede vederlag jo ikke højere af.«

Udspillet sigter også mod at gøre op med de mange lukrative poster, som borgmestre har adgang til og som kan skæppe tungt oven i borgmesterlønnen. Ofte indgår sådanne poster i politiske studehandler i konstitueringsforhandlinger, og det er en uskik, mener Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen.

»Der blandes dels vederlagsmæssige ting ind i politiske konstitueringsaftaler, der kan føre til nogle rationaler, der ikke er rent politiske. Samtidig har borgerne svært ved at se, hvad borgmestrene faktisk får i løn,« sagde han ved præsentationen i går.

Martin Damm vil gerne diskutere de såkaldte »ben«:

»Men vi mener ikke, at den diskussion hører hjemme i samme gryde,« siger KL-formanden.

Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, slår fast, at borgmestrenes løn halter langt bagefter:

»Hvis der er nogen, der har fortjent en lønstigning, er det borgmestrene. Deres ansvar er langt større end hos politikerne i Folketinget. De har ansvar for budgetter for milliarder, har tusinder af ansatte og er garanter for den kommunale service. Folketingspolitikere er ikke i nærheden af at have samme ansvar. Derfor er en lønstigning også berettiget,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.