Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmestre siger nej til flere flygtninge

Borgmestre forklarer, at de hellere bruger kræfterne på at integrere flygtninge, der er kommet til kommunen, end på frivilligt at tage imod endnu flere.

Har kommunerne kræfter og vilje til at tage imod flere flygtninge? Nej, siger borgmestre.
Har kommunerne kræfter og vilje til at tage imod flere flygtninge? Nej, siger borgmestre.

Flere borgmestre fastslår, at de ikke ønsker at modtage flere flygtninge, end de gør i forvejen.

Spørgsmålet om kommunernes kræfter og vilje til at tage imod flere flygtninge har rejst sig i kølvandet på regeringens beslutning om at fortsætte Danmarks stop for kvoteflygtning.

Dagbladet Politiken skriver torsdag, at embedsmænd i en række kommuner, der senest har modtaget kvoteflygtninge, forklarer, at de ikke længere er overbebyrdet af den integrationsopgave, der voksede med flygtningekrisen.

På den baggrund skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en kommentar til Politiken:

»Hvis nogle kommuner synes, de kan tage imod flere flygtninge end dem, de får tildelt, skal de være meget velkomne til at bede om en større kvote.«

Ministeren tilføjer:

»Og så synes jeg da endelig, at de pågældende integrationschefer skal foreslå det for deres borgmestre, hvis de synes, kommunen har plads og økonomi til at tage flere.«

Den opfordring gives hér videre til nogle af de omtalte kommuner.

I Randers ser borgmester Claus Omann Jensen (V) ingen grund til, at kommunen skal løfte en større del af den fordeling af flygtning, der aftales mellem kommunerne. Desuden understreger borgmesteren, at han bakker »100 procent« op om regeringens beslutning i forhold til stoppet for FN-kvoteflygtninge.

»Så svaret er i al sin enkelhed: Nej. Vi har stadig mange flygtninge, som ikke er i beskæftigelse. Og vi har stadig mange danskere, der heller ikke er i beskæftigelse. Og nu har vi mulighed for at lægge flere ressourcer i dem,« siger Claus Omann Jensen.

»Vi er ikke klar til flere flygtninge i Næstved,” siger borgmester Carsten Rasmussen (S):

»Hver gang vi forhandler kvoten i region Sjælland kigger alle borgmestrene på hinanden og konstaterer: ’Nå, ingen vil tage flere’. Oven på de seneste års pukkel har vi også været nødt til at leje alt, hvad der lejes kan. Og vi vil hellere bruge kræfterne på at integrere dem, som vi har, end på at tage imod flere.«

Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V) minder stilfærdigt om, at diskussion hér handler om mennesker på flugt.

»Hvis der er en udfordring i landet med flygtninge, som ingen vil have – jeg ved godt, at det lyder grimt. Og hvis vi får en forespørgsel om at løse den opgave, ja, så har vi mulighed for det. Men vi beder ikke om den selv. Vi løser den opgave, vi bliver pålagt,« siger Karsten Søndergaard.

Diskussion om kvoteflygtninge udspringer i denne omgang af, at regeringen suspenderer ordningen i 2017 og i 2016. Derudover vil udlændingeministeren ændre loven, så den siddende minister fremover hvert år skal tage stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange.

Siden 1979 har Danmark ellers taget imod kvoteflygtning gennem en FN-ordning, som siden 1989 har givet 500 af verdens mest sårbare flygtninge et helle.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.