Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester vil smække kassen i for voldelige fodbolddrenge

Københavns kultur- og fritidsborgmester vil sætte en stopper for, at kommunen betaler bøder for overfald på fodboldbanen begået af to hold, som ellers skulle få de unge drenge ud af kriminalitet.

Det er svineri med skatteydernes penge, at Københavns Kommune betaler bøder, som kriminelle unge får fra Dansk Boldspil Union (DBU), fordi de begår voldelige overfald på fodboldbanen. Sådan lyder reaktionen fra kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), der opfordrer socialborgmesteren til at smække pengekassen i.

»Det er fuldstændig absurd, at kommunen har betalt bøder for de her bøller, der har udøvet vold over for andre fodboldhold. Hvis det nogensinde skal give mening at opdrage dem, så er man nødt til at være konsekvent og sige, at de selv må betale bøden, når de har begået vold,« siger DF-borgmesteren.

Han bakkes op af Michael Gatten (V), der er medlem af Borgerrepræsentationen og Kultur- og Fritidsudvalget.

De unge drenge, der er tale om, spiller på de to fodboldhold Upload 18 og FC Cross Road, som Københavns Kommunes Socialforvaltning har startet for at hjælpe de unge ud af kriminalitet. Men flere spillere fortæller fredag til Radio24syv, at drengene er voldelige og fremsætter trusler. Sidste år blev dommeren i fire tilfælde nødt til at afbryde kampen før tid. En episode blev takseret til 30 dages betinget fængsel, og Upload 18 fik sidste år bøder af DBU for i alt 8.000 kroner.

Adspurgt om Carl Christian Ebbesen mener, at de to hold skal lukkes helt ned, lyder borgmesterens svar:

»Jeg synes, det er fint, at man har gjort forsøget. Men vi må bare konstatere, at de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og jeg føler mig da som skatteborger lidt til grin, når kommunen betaler den bøde, de er blevet pålagt, fordi de ikke har kunnet opføre sig ordentligt på banen.«

Københavns Kommune har sammen med DBU ifølge Radio24syv iværksat en plan, som blandt andet betyder, at fairplay-ambassadører vil overvåge de to holds kampe fremover.

Spørgsmål: Risikerer man ikke at miste den gode effekt ved sådan et projekt, hvis holdene lukkes ned?

»Det giver ikke mening, når de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det skal jo ikke gå ud over andre hold, der bliver truet med tæsk eller overfald. Den her slags unger skal tværtimod ud og bestille noget og have en anden indgangsvinkel til at få den her konsekvens-opdragelse. Jeg synes ikke, man skal gøre det på en fodboldbane, hvor det går ud over andre,« siger Carls Christian Ebbesen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.