Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgerlige vil sikre forældre viden om privat pasning

Skrot den kommunale pladsanvisning og giv i stedet forældre det fulde overblik over daginstitutioner, kommunale som private, så de bedre kan vælge, lyder nyt forslag fra LA. Venstre og de Konservative kalder det fornuftigt, mens Socialdemokraterne afviser.

Arkivfoto: Forældre skal fremover udstyres med et »fritvalgsbevis«, som skal sikre dem et ordentligt grundlag for eksempelvis at sammenligne og vælge imellem offentlige og private daginstitutioner, mener LA.
Arkivfoto: Forældre skal fremover udstyres med et »fritvalgsbevis«, som skal sikre dem et ordentligt grundlag for eksempelvis at sammenligne og vælge imellem offentlige og private daginstitutioner, mener LA.

Forestil dig situationen: Du er blevet forælder, måske for første gang, og dit barn skal inden længe begynde i daginstitution.

Men hvor?

Du slår op på internettet, hvor du får det fulde overblik over alle tilgængelige pasningsmuligheder i din kommune, uanset om der er tale om kommunale, selvejende eller private institutioner.

Her kan du se og sammenligne normeringer, personalets sygefravær og de pædagogiske rammer, der arbejdes under. Og så er du ellers klædt på til at træffe et valg.

Det tankeeksperiment vil Liberal Alliance gøre til virkelighed – og de høster opbakning fra både fagfolk og andre borgerlige partier.

I stedet for den kommunale pladsanvisning, der i dag fordeler børn til kommunale institutioner, foreslår partiet, at forældre fremover skal have et »fritvalgsbevis«, så de selv kan vælge pasningstilbud ud fra fakta og nøgletal for hver enkelt institution, der skal præsenteres på kommunernes hjemmesider.

Det vil både sikre mere valgfrihed til forældrene og højne kvalitetsniveauet i pasningstilbuddene, mener Liberal Alliances Merete Rissager.

»Pointen er, at man skal stille de offentlige og de private lige, når forældrene vælger, og kommunerne skal tilbyde større gennemsigtighed. På den måde kan forældrene få et bedre indblik i, hvad der er at vælge imellem, og de får mulighed for at sammenligne. Det giver friheden og magten tilbage til borgerne, og det vil også skabe et kvalitetsløft, når flere borgere vælger det bedste til deres børn,« siger hun.

Forældres muligheder for dårlige

Ifølge Merete Riisager sker der i dag en skævvridning til de kommunale institutioners fordel:

»De offentlige er i høj grad bedre stillet, for som forældre bliver du kun henvist til det kommunale system, og skal du have indsigt i de private muligheder, så skal du i de fleste kommuner selv opsøge den viden,« siger hun.

Landsformand John Hebo fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), der er en interesseorganisation for bestyrelser og forældrebestyrelser i dagtilbud, ser positivt på forslaget.

»Forældrenes muligheder er i dag dårlige, for de kan ikke gøre andet end at henvende sig til den kommunale pladsanvisning og komme med nogle ønsker, men de har ingen sikkerhed for, at de bliver fulgt. Umiddelbart kan forældre ikke se, hvad der er af private institutioner, for mange kommuner peger ikke på dem, så en større åbning her, så forældre fik det fulde overblik, ville være positivt,« siger han.

John Hebo kan nævne adskillige eksempler på, at kommuner rundt om i landet har lukket kommunale eller selvejende institutioner på grund af svigtende børnetal – eksempelvis i yderområder. Men når personale og forældre så vælger at drive institutionen videre privat, så stiger antallet af børn på ny.

»Det kan jo være lidt irriterende, set fra kommunens stol, men spørgsmålet er, om det ikke udstiller en svaghed i systemet,« siger han.

Også formand Jens Terp fra Frie Børnehaver og Fritidshjem, en paraplyorganisation for de private og selvejende daginstitutioner, efterlyser større oplysning til forældre:

»Det er en god idé, at pladsanvisningen skal have en anden form, så det bliver oplyst for borgerne, hvad de har af muligheder. Jeg synes faktisk, at det burde være lovpligtigt, for kommunerne bruger anvisningsretten til at dominere markedet og til at skjule forskellene mellem de kommunale og selvejende institutioner,« siger han.

Hvis forslaget bliver til virkelighed tror han, at det kan betyde større søgning til private institutioner, men også de selvejende, hvor forældre typisk har større medbestemmelse end i de kommunale.

»Når flere bliver opmærksomme på deres muligheder, så vil flere også bruge dem. Og man vil få et naturligt og nødvendigt kvalitetsparameter for, hvor forældrene søger hen, og det vil være et incitament for institutionerne til at blive bedre. Men det er vigtigt, at vi også fremadrettet sikrer, at børn fra forskellige sociale lag mødes i institutionerne,« siger Jens Terp.

»Sund fornuft«

Hos Venstre kalder familieordfører Tina Nedergaard forslaget for »sund fornuft«.

»Det er et godt første skridt, at forældre får bedre mulighed for at vælge til og fra. Jeg er optaget af, at vi får mere konkurrence på området, for vi kan se flere steder, at forældre ikke er tilfredse med kvaliteten i de kommunale institutioner. Det er ikke et spørgsmål om, at nogen skal udkonkurrere andre, men vi ved fra skoleområdet, at der er gensidig inspiration mellem friskoler, privatskoler og folkeskolen. Det er sundt,« siger hun.

Også Det Konservative Folkeparti bakker op:

»Det ville være rigtig fint at sikre bedre oplysning. For rigtig mange forældre er det her en jungle, og man har ikke de forudsætninger, der skal til for at danne sig det overblik, som er vigtigt for, at man kan træffe det bedste valg på sine børns vegne,« siger politisk ordfører Mai Mercado.

Spørger man Socialdemokraterne, skal der imidlertid ikke bruges ressourcer på at informere om private daginstitutioner.

»Det kan godt være, at der er plads til forbedring i den kommunale pladsanvisning, men sagt lidt firkantet vil jeg hellere have, at vi bruger pengene på at styrke de kommunale dagtilbud i stedet for at bruge dem på at informere om private løsninger,« siger børneordfører Julie Skovsby.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, der oplyser, at de ikke ønsker at kommentere et forslag fra et enkelt parti.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.